KøbenhavnsKirkesag_1912-15

76

bedre Apologetik og en vægtigere Argumentation end den, vi nu ofte nøjes med. Mange af »Tænk selv«s Smaapjecer har været gode, men nogle har ogsaa været overfladiske og haft saa meget Præg af Agitation. Agitation i almindelig Forstand l)ør vi jo ikke drive; vi samler ikke til et Parti for Partiets Fremgangs Skyld, men vi samler Sjæle ind til deres Frelser. Men disse forskellige Mangler berettiger ikke til at se mørkt paa Forholdene. Og jeg tror heller ikke, at de, som ser mørkt paa dem, støtter sig til noget af dette. Nej, det, som kunde berettige til at se mørkt, er, hvis Me­ nigheden og dens Talsmænd er gaaet tilbage i aandelig Kraft. Hvis den Forkyndelse, der nu lyder, er mindre klar og al- gjort, mindre sejrssikker og har mindre af den stærke Tone fra Ordet om Jesu Død og Blod. Faren er ikke, at Forhol­ dene udenfor Menigheden er mindre gunstige end før, men at Forholdene indenfor den er i Tilbagegang. Og der hai vi Grund til at standse og prøve os selv, om vor Forkyndelse viser Sjælene Vejen helt frem, eller vi er tilfreds med en Kir­ kelighed uden Aand, en Forkyndelse, der ikke sætter et fuldt Skel mellem, hvad der er af Gud, og hvad der er af Verden. Det er vistnok der, at nogle af de ældre gaar med bange Tanker. Lad os derfor prøve os selv overfor det og aldrig stille Maalet lavere end: Sjælenes Frelse og Helliggørelse i Jesus. Saa har vi ogsaa Lov at fastholde det lyse Syn og sige: det gaar fremad — af Guds Naade. Ch. Nielsen. Pastor Koids Tanker om Stilstand eller Fremgang For mig ser det ud til, at der er ikke Fremgang, men Til­ bagegang i det aandelige Liv i København. Der sker intel herinde. Naturligvis vil jeg ikke nægte, at enkelte Menne­ sker bliver omvendte. Men — Vækkelse er der ikke noget af til Trods for det Utal af Møder, som holdes. Dersom Herren ikke bygger Huset, arbejder de forgæves, som byg­ ger derpaa. Velsignelsen og Kraften fra det høje mangler — Aanden fra Pinsedag. Hvorfor? Forkyndelsen gaar det tilbage med. Den er maaske mere interessant og aandrig og skønnere i Formen end tidligere. Men i det centrale, Vid­ nesbyrdet om Synd og Naade, Frelse og Fortabelse, staar den afgjort tilbage for den Forkyndelse, som tidligere lød. Lu