KøbenhavnsKirkesag_1912-15

123 hisset. Ja — og saa var der jo Mælkebilletterne! Kirkens sociale Indsats har jo altid været det filantropiske Lapperi.« »Men hvorledes skulde det ogsaa kunne være anderledes! Kirkens Mænd hørte jo altid til Overklassen. De ringest lønnede af dem begyndte som Embedsmænd med den Løn, som kun de gunstigst stillede Arbejdere ender med. Og saa klagede de endda.« »Hvor skulde saadanne Jesu »Efterfølgere« kunne føle med os; og hvad har de at sige os?« Saaledes taler Forargelsen. Hvem har ikke følt baade dens Vægt og dens Berettigelse? Ligefrem uhyggelig føles denne Forargelse, naar man op­ lever, at Kirkens Tjener betragtes som et Individ, Overklas­ sen — i Følge en ejendommelig Vurdering af Religionens Brugbarhed — tog i Tjeneste, for at han skulde virke som en Slags Bondefanger. Ganske vist: den Forargelse tager sig noget anstrengt ud. Jeg gad vidst, hvor mange der for Alvor tror det. Derimod møder vi Gang paa Gang (immer bilagt med Navne og Eksempler) en social Jævnføring mel­ lem Kirkens Tjenere og den almindelige Lønarbejder, en Betragtning nemlig af Kirkens Arbejde, der g'aar ud paa, at Præsterne er Indehavere af en smart ledet, ikke ganske pletfri, men meget indbringende Forretning. Det er i Virke­ ligheden en stor social Hindring, at saa mange tror, at og­ saa det sociale Misforhold er til Stede, at Kirken snylter paa Underklassens Pengepung. Nu er der jo meget at sige hertil fra vor Side. Bl. a., at det er ved at blive uimodsigeligt, at Kirken i sin »Forret­ ningsgang« som i sin hele Optræden ikke alene er nobel, men maaske den mest demokratiske Institution i denne By. Men denne Artikel tilsigter ikke et Forsvar; vil meget hel­ lere spørge: Hvorledes skal vi faa Bugt med denne I oi- argelse? . Jeg synes, der i vore Prædikener mangler en rigtig Vui- dering af de sørgelige Forhold, hvori vi staar. Selvfølgelig: vi er rystede af al den Synd, Storbyen vader i. Og vi revser den (daarligt nok; skarpest — maaske endda — , naar der tales opad), og vi taler til Synderen om Naade hos Gud for Jesu Skyld, og trods alle Hindringer ser vi Syndere gaa ind i Guds Rige. Denne Prædiken er den dybeste. Men hvor kan det være, at vi ikke meget oftere i Stedet foi al skildre Synden skildrer Nøden: jeg mener den Sum af Kends­ gerninger, lette at paavise, hvoraf Storstadens fiygtelige F ol­ mer for Synd udspringer, saadan som jeg har høi t Hans Koch gøre det i Rømersgades Forsamlingssal, saa det isnede os ind i Sjælen. Og hvorfor siger vi ikke sammen med Oidet Naade Ordet Hjælp.