KøbenhavnsKirkesag_1912-15

172 lig Indflydelse paa Walsham How, han studerede flittigt, men tog ingen særlig god afsluttende Eksamen. 2 Aar efter, i 1847, blev han ordineret og tjente nu som Kapellan forskel­ lige Steder, indtil han i 1851 blev kaldet til Sognepræst i Whittington i Wales. Det var i alle Henseender et tiltalende Sogn, Walsham How kom til. Naturen var ejendommelig her, og den nye Præst var en stor Elsker af Naturen, hvilket ogsaa sporedes i den smukke Have, der snart voksede op omkring Præste- gaarden; desuden var der i Sognet og i Omegnen fuldt af gamle historiske Minder. Befolkningen var imødekom­ mende, og Kirken fyldtes Søndag efter Søndag. Den barn­ ligt fromme, ydmyge og flittige Mands Arbejde begyndte snart at bære Frugt, og da han samtidig havde Lejlighed til at udfolde en ikke ringe Virksomhed som religiøs Forfatter, henlededes Opmærksomheden snart paa ham, og adskillige Gange fik han Tilbud om at overtage Bispestole i Kolonierne, men hver Gang sagde han Nej. Efter 28 Aars Virksomhed kom imidlertid Kaldet til at blive Biskop over Øst-London, og trods sin Hustrus svage Helbred og de mange Baand, der bandt Walsham How til Whittington, turde han dog ikke sige Nej ogsaa denne Gang. Som allerede før bemærket, havde Biskop Jackson af London faaet stærke Tilskyndelser til at antage en Hjælpe- biskop for Øst-London, men det syntes at volde Vanskelig­ heder at faa denne Post besat med Dr. Walsham How, hvem Biskoppen netop ønskede. Men i Begyndelsen af 1879 til­ faldt del Dr. Jackson at besætte et stort Cityembede, og han fattede da den Plan, at samtidig med at være Sogne­ præst i City skulde den nye Mand være Biskop af Øst- London. Samtidig tilbød en rig Mand, Mr. Richard Foster, at give Stainforth House i Upper Clapton til Bolig for den nye Biskop. Nu var alt i Orden, og 5te Juli 1879 modtog Walsham How Brev fra Lord Beaconsfield om, at han var udnævnt til Biskop af Bedford, hans officielle Titel som Øst- Londons Biskop. Senere fik imidlertid Øst-Londons Bi­ skop Titlen Biskop af Stepney, og saadan kaldes han nu. »Øst-London blev levende, da Walsham How kom der­ til,« har Londons nuværende Biskop engang sagt; men selv om det er sandt, maa det dog erindres, at der var mange, som havde arbejdet dygtigt, længe førend han kom. Vi næv­ ner Mænd som Lord Shaftesbury, Præsterne Champneys i Whitechapel og Charles Lowder i Wapping foruden andre. Saavel Dr. Blomfield som Dr. Tait, de to foregaaende lon- donske Biskopper, havde haft Opmærksomheden henvendt paa Øst-London, og der var i Aarenes Løb bygget ikke faa nye Kirker; men det var, som om alt Arbejde manglede en

Made with