EfterretnOmJohannesWiedewelt

545171007

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

5 4 5

9 9 . 4 W i e d e w e l t , J o h a n n e s M e

F R . J. M E I E R :

EFTERRETNINGER OM BILLEDHUGGEREN

J O H A N N E S W I E D E W E L T OGOMKUNSTAKADEMIETPAAHANS TID.

E F T E R R E T N I N G E R

OM

B I L L E D H U G G E R E N

JOHANNES WIEDEWELT

OG

OMKUNSTAKADEMIET PAA HANS TID.

ET B ID R A G T IL DEN D AN SK E K U N S TH IS TO R IE .

AF

F R . J. M E I E R .

( f o r

k i l d e r ).

s t o r s t e

d e l e n

e f t e r

u t r y k t e

MED JOHANNES WIEDEWELTS PORTRÆT.

K JØ B EN H A V N . H O S C. A . R E I T Z E L. TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE. 1877.

D e t filosofiske F a k u lte t h a r kjen d t denne A fhandling væ rdig til offentlig a t forsvares for den filosofiske D o k torg rad. D en 14. J u li 1877. S. H eegaard, d. A. Dec. fac. phil.

n d h o l d .

I n d le d n in g . K un sten i Slutningen af d et 17. og i Be­ gyndelsen af d et 18. A arhundrede. — B arokstilen, — Ovalen, — „den skjønne N a tu r“, — Bernini, — C o ustou ,— R eaktion, — Pom peji. — W inckelm ann,— K un sten i D anm ark ved Be­ gyndelsen af den nyere T id, — og i Begyndelsen af det 17. og 18. A arhundrede, — saa god t som ingen Billedhuggere, — G runden til K unstens ringe Trivsel, — Savn af et K u n ­ stens Akadem i, — fornemm e Bygm estere, — K rogk, — G ercken, Sturm berg, E bisch. — Spor til en K unstskole. — A kadem iet i d et gam le P osthus. — E f t e r r e t n i n g e r om d e t t e , d e ts L o k a l e r , L æ r e r e , M o d e l, E le v e r . — A k a d e m i e t i M a d a m e L i i d e r s ’ H u s v e d G a m m e l S t r a n d . — E f t e r r e t n i n g e r om d e t t e , M iani, Tuscher, le Clerc, Pilo, Preisler, — dets faa E lever, — en af disse v ar Johann es W iedew elt, — hvorfor hans Navn er halv f o r g le m t............................................................................................. Side W ie d e w e lts U n g d o m og L æ r e a a r . H ans Fødsel. — H an s F arfader, H ans W iedew elt, — Ju st W iedew elt, — A r b e j d e r a f h a m p a a v i s e s , — a n d r e , so m m a a f o r ­ m o d e s a t v æ r e a f h a m , — Jo hannes W iedew elts Moder, — hans Fam ilies Om gangskreds, — d e t Z e i s e s k e H a a n d ­ s k r i f t , — i L æ re hos M iani, — besøger A kadem iet i M a­ dam e L iid ers’ H us, — i L æ re hos sin Fader, m en ikke hos Pezold, — A k a d e m i e t i K r i s t i a n s b o r g S l o t s S id e - b y g n i n g l ig e f o r V e j e r b o d e n , — d e t s L o k a l e , — L æ r e r e : A n t h o n o g h a n s E f t e r f ø l g e r e , L o f f l e r , — N o r u p , — E igtv ed D ire k tø r, — E levan tallet tiltag er stæ rkt. — W iedew elt rejser til P aris, — Coustou, — den­ nes K u nst efterlader tydelige Spor i W iedew elts første

1 13

Y I

Arbejder. — Wasserschlebe. — Wiedewelt faar Understøt­ telse af Frederik V, — hans Forhold til Coustou, — han kommer til Rom. — Akademiet paa Charlotteborg, — dets Lokaler, — Cleo, — Eigtveds Afgang og Død, — Saly — Akademiets Fundats af 31. Mars 1754, — Wiedewelt Stipen- diarius, — han studerer ivrigt Antiken, — Natoire, — Wiede- welts Omgangsvenner i Rom, — Winckelmann og Wiede­ welt, — Winckelmanns Fordringer til Billedhuggerkunsten, — hans Paavirkning spores i fast alle Wiedewelts Yærker. — „Tanker om Smagen udi Kunsterne“, — Wiedewelt er­ klærer i denne Bog Dekadencens Kunst Krig, først af alle Kunstnere her i Norden. — E ft e r r e t n in g e r om A n to ­ n iu s M u lle r. — Wiedewelt afrejser fra Rom, ledsaget af Mandelberg, — tilbage til K jøbenhavn.......................... Side W ied ew elt M edlem a f og P rofessor v ed A k a d e­ m iet; hans talrige A rbejd er. Akademiet i Kjøbenhavn; alle Professorer ere Udlændinge. — Wiedewelt Medlem af Akademiet og kongelig Hofbilledhugger, — Værksted paa Materialgaarden. — Kristian VI.s Monument. — P e z o l d s D ø d s aar. — Marmorkirken, — Fredensborg, — Wiedewelt Professor. — Wiedewelts Elever: Karleby, Willerup, — et A r b e j d e af de n n e paav i se s , — Trippel og andre. — Riddersalen paa Kristiansborg. — Akademiets tidligste Æresmedlemmer, — om dets Medailler, — Professorer i Videnskaberne, — udenlandske Medlemmer. — Mandelberg Professor. — Als og Harsdorff Medlemmer. — Frederik V dør, — Dekorationer i denne Anledning. — Kristian VII.s Reskript af 25. Septbr. 1767, glimrende Løfter, som aldrig bleve indfriede. — Wiedewelts Uegennyttighed. — Han rej­ ser udenlands.......................................................................... W ied ew elts anden Udenlandsrejse, hans fortsatte Kunstnervirksomhed. P ilo, Akadem iets D irektør. — Paris, — Herreliv i denne By. — London. — Wilkes. __ Garrick. — Wiedewelt forestilles for Georg HI. og dennes Moder. — Antwerpen. — Amsterdam, — tilbage tilK jøben- havn. — Fortsat Kunstnervirksomhed. — Frederik V.s Mo­ nument. — Han faar en fast aarlig Løn af 500 Daler. — En M e d a i l l o n til K o n g e n af En g l a n d bæ r e r i kke K r i s t i a n V I.s, men K r i s t i a n V II.s B i l l ed e . — Den svenske Kronprins beundrer Wiedewelts Værker. — Vigtige Begivenheder ved Akademiet. — Saly og Rachette, — de danske Kunstnere rejse sig mod Saly. — Struensee, — Akade-

14—49

49 __ 74

V I I

m i e t s k a l o m d a n n e s t i l e n t e k n i s k S k o l e f o r H a a n d v æ r k e r e . — W i e d e w e l t M e d le m a f d e n t i l d e t t e S p ø r g s - m a a ls D r ø f t e l s e n e d s a t t e K o m m is s io n . — De i R e ­ sk rip te t af 25. S eptbr, 1767 lovede, m en hid til ikke tilstaaede B egunstigelser erklæ res bo rtfaldne. — A kadem iets F on d nedsæ ttes til 4000 D aler aarlig. — O rnam entskolerne op­ rettes, — P ilo D irek tø r. — G uldberg er af samme A nsku­ else som S truensee i H enseende til Akadem iet. — A rveprins F re d e rik P ræ ses. — W iedew elt gaar til H ørsholm for at tale A kadem iets Sag, men uden Held. — Pilos Fald. — R egeringens u tilb ø rlig e F rem fæ rd mod ham . — W iedew elt D ir e k tø r ............................................................................................. Side W ie d e w e lts sy v f ø rs te D i r e k to r a te r , h a n s K u n s t­ n e r v ir k s o m h e d u n d e r d isse . — Als, H arsdorff og W ei- d enhau pt Professorer. — R egeringens K arrig h ed mod A kadem iet og R undhaandethed m od adskillige fornemme. — W iedew elts K am pe for at holde Stiftelsen paa Fode, — hans og A kadem iets m angfoldige F o rre tn in g e r og B ry d erier m ed H aandvæ rkslavgene, — K u nsten lid er herved. — S truensee, som u dply n d rer A kadem iet, Æ resm edlem , — Je n s Ju e l sto re Guldm edaille. — P e d e r P aars. — W iede­ w elt og Clemens. — R osenborg Have. — B arattas Orfevs og E vrydike, hvor disse tid lig ere have staaet. — W iede­ w elts „P rom em oria“ af 28. Ja n u a r 1774, — A kadem iet faar en Gave af 500 D aler. — W iedew elt gjenvælges enstemm ig. — Akadem iets tran g e K aar. — K ongelig Gave af 500 D aler. — Saly død, W iedew elt stræ b er forgjæves a t skaffe A kadem iet dennes Pension. — A kadem iets D ire k tø r og P rofessorer som Skuem estere. — A ls d ø d . — O rnam entskolen deles i to K lasser. — B iehl død, H o y er Sekretæ r. — D etW eisseske M onum ent, — P o rtræ tm ed aillo n er. — Jæ g ersp ris. — D e kongelige G ravm æ ler i Sorø. — K ristian Y.s R y tterstatu e. — W iedew elts „P rom em oria“ af 18. F ebr. 1777 om Hjælp, forgjæves. — H arsd o rff D irek tø r, W iedew elt J u s tits ra a d .— Kunstskolens A rm od, et V idnesbyrd herom , — F o rslag af A kadem iet, som ikke fø rer til noget. — D e t tillades A kade­ m iet a t holde en Salon, — A kadem iet h a r im idlertid G rund til a t betakke sig for denne N a a d e .— F o rtø rn else ved Hove. — Salonen af 1778, W iedew elts rundelige B idrag til denne. — E n Ræ kke forskjellige andre A rb ejder. — S to r K ød ved A kadem iet. — K ongelig Gave af 700 D aler. — Stanley og A bildgaard P rofessorer, W iedew elt D ire k tø r for tred je Gang. — A kadem iet b ed er i D ecbr. 1779 forgjæves om H jæ lp. —

74—91

V I I I

Nyt Nødraab; Vinterskolen kan ikke aabnes paa Grund af Mangel paa Lys og Brænde. — „Promemoria“ til Kongen. — Reskript af 14. Februar 1781. — Kongelig Gave af 1900 Daler. — Akademiets Fond forøges til 5000 Daler. — For­ skrifter med Hensyn til det finansielle og det kunstneriske, — disse sidstes Taabelighed, — nyt Kassereglement, — der anvises aarlig 95 Daler til Anskaffelse af antike Sta­ tuer, — hvem Akademiets Skriver og Regnskabsfører var. — Tb. Thaarups Klager over den mangelfulde Undervis­ ning ved Akademiet. — Bedre Smag i Haandværksfrem- bringelserne. — Asmus Carstens forfremmes i Gibsskolen. — Thorvaldsen kommer i første Frihaandskole. — Holbergs Monument. — B o y e _J u n g e s M o n um e n t er i kke af W i e d e w e l t , men a f W e i d e n h a u p t . — Forskjellige Arbejder, — disse begynde at aftage stærkt i Omfang og Betydning. — Præses skolemestererer Akademiet. — Wiede­ welt fjerde Gang Direktør. — Carstens, Akademiets Lær­ ling, — han skyldte det Taknemmelighed, — det kjendte hans store Begavelse. — Stanley hans Ven, Abildgaard hans Uven. — Carstens’ Karakter. — Han v i n d e r den l i l le , — i kke den s t o r e , — S ø l vm e d a i l l e , — nægter at modtags den. — Akademiets Hensynsfuldhed mod ham, — hans Trods og grove Uhøflighed mod Akademiet. — Han relegeres.— Wiedewelts Velvilje mod ham. — Akade­ miets Imødekommen og overordentlige Hensynsfuldhed mod ham, hans fortsatte Trods, — han er selv hovedsagelig Skyld i den ham her overgaaede Skæbne. — Jens Juel Medlem. — Thorvaldsen forfremmes. — Reglementet forandres ved kon­ geligt Reskript af 18. Decbr. 1782. — Wiedewelts Uegen­ nyttighed. — Obelisken paa Gjentofte Bakke. — Mønt- og Medaillekabinettet. — Kobberstikkene paa det store konge­ lige Bibliothek, — han vælges for 5. Gang til Direktør. — Det Guldbergske Ministerium hjemsendes. — Gnldberg har in­ tet gjort for Akademiet, — hans Højagtelse for Wiedewelt. — Tiderne ere meget forandrede siden Frederik V.s Dage. — Wiedewelt for 6 . Gang Direktør. — Mandelberg død, — hans Enke faar Hjælp af Fattigblokken. — Sammenligning mellem Akademikernes og Theaterfolkets Løn. — Juel Pro­ fessor. — Thorvaldsen vinder den lille Sølvmedaille. — Besynderlige Forlangender, der stilles til Akademiet. — Regenfuss’s Konkylieværk. — „Samling af ægyptiske og romerske Oldsager, ved J. Wiedewelt“, — der udkommer kun 1 . Del. — Direktoratet udløbet. — Scene i Akademiet, Abildgaard protesterer, — Wiedewelt vælges des uagtet for

I X

■syvende Gang. — Th. Thaarup søger forgjæves at blive sukcederende Sekretæ r. — W iedew elt in d d rag er et S tipen­ dium for at hjælpe paa Kassen. — Boligerne p aa Char- lo tteb org. — Sagen om L otterisalen. — A kadsm iets og Akadem ikernes T rang, — de ubetydelige A rb e jd er, der nu bleve b estilte hos K unstnerne, — og hos W iedew elt, Sygdom . — Hoyer, Scliadow og Ziethens B illedstøtte. W iedew elts N avn hø jt æ ret ved Hoffet i W eim ar. ■Abild- g a a rd D irek tø r. — S triden om L otterisalen fortsæ ttes. M unter, — Zoega. — Overhofm arechal Num sen fratag er paa en haanlig M aade Ju e l dennes A telier. — E n ulønnet L æ re r ved Akadem iet, — dette erk læ rer ikke at have R aad til a t illum inere i A nledning af K ronprinsens Form æ lings- indtog. — E rik Poulsen død. — R am dohr, hans Dom over danske K unstnere. — A kadem iet lid er en A fk ortn ing i sin F o n d af 6 p. c. — W eidenhaupt D irektør. — A kadem iet faar L otterisalen. — T horvaldsen lille Guldmedaille. — Scha- dow udenlandsk Medlem . — T ræ k af D atidens B ornerthed. W iedew elts A rbejder i 1789 til 1798................................... Side 91—178. W ie d e w e lt D ir e k tø r fo r o tte n d e og s id s te G a n g , J u e l og M e y n s D ir e k to r a te r . Pilo død den 2. M arts 1 7 9 3 . _ j . M. P reisler død. — Salonen af 1794. — A ka­ dem iet og G rosserersocietetet. — T horvaldsen store Guldme­ daille. — H ans F lid og Duelighed paaskjønnes af A kade­ m iet. — W iedew elt eg Thorvaldsen. — W iedew elt længe sy g , hans stedse aftagende K unstnervirksom hed. — K ri- stiansborg Slots B ran d , m ange af W iedew elts V æ rker gaa til G runde. — Ju e l D irek tø r. — Byens B rand. — W iede­ w elt M edlem af det svenske K unstakadem i. — Løffler død. — Meyn D irek tø r. — A kadem iet faar en kongelig U nder­ stø ttelse af 800 D aler én Gang for alle. — T horvald­ sen ankomm er til Neapel. — „Troskaben“ paa k riheds- s t ø t t e n ...................................................' Side 178-198. F o r s ø g t il e n K a r a k t e r is ti k a f W ie d e w e lt som V i e d e w e l t so m B i l l e d h u g g e r , — hans sam tidiges B eundring kunne vi ikke ubetinget dele, — hans Statuers M angler, hvad de udm æ rke sig ved, — han kan ikke fuldkommen slippe løs fra B arokstilen, — han er dog den første hos os, som præ d ik er A ntikens Evangelium . — H ans Plads i K un stn er­ nes Række er m idt imellem Coustou og Thorvaldsen. H ans B uster, — R eliefer, P o rtræ tm edailloner, Gravmo- K u n s tn e r , A k a d e m ik e r og M e n n e sk e .

X

numenter, — hans Genie for det dekorative, — for det ar­ kitektoniske og maleriske, — hans Allegorier, — Haand- tegninger. — Karakteristik af ham i faa Ord. — AViede- w e l t s om A k a d em i k e r , — hans Fortjenester af Akade­ miet, af Kunsten, af Haandværksdannelsen. — Han er elsket af sine Kunstbrødre, — AViedewelt og Abildgaard, — hans Elever ære og højagte ham, — hans Yelgjerninger mod Clemens og Trippel, — Karleby, Kingren, Hjernø, Rathje.— Hans Omsorg for de unge i Akademiet. — Dajon, — Lahde, Neuhausen. — AViedewelt som Menne s ke , — hans skjønne Ydre, — hans fine og behagelige Omgang, — hans Trofast­ hed i A 7 enskab, — hans milde og venlige Væsen, — hans blide Munterhed, — hans rige Kundskabsfylde, — hans Behandling af det danske Sprog, — andre Sprog, — Nor­ dens Historie og Gudelære, — de antike Folks Historie og Mythologi, — Kunsthistorien, hans ikke ubetydelige Sam­ linger til denne, — romerske, græske og østerlandske Old­ sager, — nøje Kjendskab til den hellige Skrift, — hans rastløse Aand, — et Digt af AViedewelt, — „Sujetter“, som Vidnesbyrd om hans Smag, Opfindsomhed, Tjenstvillighed og Lune...................................................; ............................... Side 198—228. "W ied ew elts s id s te D a g e , h a n s D ø d o g E fte rm æ le . AViedewelts sidste Arbejder kun Stenhuggerværk. — .Juel Direktør. — Harsdorff død. — Akademiets Armod, — Ra- wert læser uden Betaling. — Abildgaard Direktør. — Spar- somhedsudvalg. — Elendighed. — Neuhausens for Øjet og Hjærtet velgjørende Navn. — Thorvaldsens Jason. — AViede­ welts nedbrudte Helbred, — gjentagne apoplektiske Anfald, — han er for sidste Gang til Stede i Akademiet, — kan ikke underskrive Protokollen, — hans Armod, — de trange Tider, — hans h j æ l p e l ø s e A7en o g S l æg t n i n g , — hv em de nne var. — Beskrivelse af AViedewelts Bolig, — hans stille huslige Liv, — Frimurer. — Ulykkestilfælde berøve ham hans Spareskillinger, — hvilke vare disse Ulyk­ ker? — Samtidiges ALdnesbyrd om hans bitre Armod. — Sørgelige Oplysninger af Skifterettens Protokoller, — alt, hvad der havde Værdi, pantsat, — hans Gjæld, — han er ude af Stand til at betale den, — ingen Penge, — intet Brænde i Huset, trods Vinterkulden, — hans tavse Kum­ mer, — hans forudgangne Venner, — hans Aandskraft buk­ ker under i Kampen, — Længsel efter Døden, — hans Forstand synes at have været rystet. — Hans Død. — Hans D ø d s d a g er den 17., ikke den 2 1 . De c b r . 1802.

X I

— Hvor han søgte Døden. — Rathje. — Wiedewelts Lig findes. — Synsforretning over den døde. — Kongens Fo­ ged tillader, at Liget jordes med kirkelige Højtideligheder. — Wiedewelt er ikke kommet af Dage ved et Ulykkestil­ fælde. — Jens Juel død. — Wiedewelts Jordefærd. — Hans Mindestøtte paa Assistens Kirkegaard. — Akademiets Sorg. — Dajon Professor i Wiedewelts Sted. — Avktionen efter Wiedewelt. — Udgiften opsluger næsten Indtægten. — Wiedewelts Søstre og Slægtning, — der samles Almisse til dem, — de r e s s en e r e Skæbne. — Nationens Sorg ved Wiedewelts Død. — Udmærkede Mænd tolke den. — Dan­ ske og fremmede Skribenter have hædret hans Minde. — Heller ikke vi bør glemme ham. — Slutning................. Side228—256. Tillæg 1 ............................................................ Tillæg 2 ............................................................................ — 261—279. Tillæg 3 ....................................................... —280.

—257—260.

T ryk fe jl og Rettelser. Side 19, L. 9 f. n : tværtimod, 1 . tvært imod. — 63, 1 10 f. n: Straszburg, 1 . Strassburg. - 77, n 5 f. o: voksen, 1 . voxen. — 96, 11 3 f. o: Taksuspyramider, 1. Taxuspyramider. - 174, n 9 f. o : Skjæbne, 1. Skæbne. — 185, il 12 f. n: hæftig, 1 . heftig. — 264, il 11 f. o: Balkonpladsen, 1. Ballonpladsen. — 266, ii 9 f. n: Portraitmedaillon, 1. Portrætmedaillon.

I n d l e d n i n g .

M id d e la ld e r e n s n a iv -b a r b a r isk e K u n s t b le v fo r tr æ n g t a f R e n a is s a n c e n s s t o r e M e s t e r e o m tr e n t p a a s a m m e T id , so m V id e n s k a b e r n e s G j e n f ø d e ls e fa n d t S te d . B y g n in g s k u n s te n n a a e d e m e d B r u n e l l e s c h i o g B r a m a n t e , B ille d h u g g e r ­ k u n s t e n m e d M i c h e l A n g e l o e n H ø j d e , so m m in d e d e om d e a n tik e F o lk e s la g s b e d s t e T i d , m e d e n s M a le r k u n s te n i R a f a e l s a n d s y n lig v is o v e r t r a f a lt, h v a d O ld tid e n s M e s te r e h a v e k u n n e t fr e m b r in g e . M e n m e d d is s e s to r e M æ n d h a v d e o g s a a K u n s t e n n a a e t s it H ø j d e p u n k t . T ilb a g e g a n g e n e r i B e g y n d e ls e n la n g s o m , m e n sk r id e r h u r tig e r e o g h u r tig e r e f r e m , p a a s a m m e T id so m K u n s t e n , u d e n a t fo r la d e I t a ­ lie n s J o r d b u n d , tr æ n g e r fr e m i s t e d s e v id e r e o g v id e r e K r e d s e m o d E v r o p a s n o r d lig e r e L a n d e . I S lu tn in g e n a f d e t 1 7 d e o g e n d n u m e r e i B e g y n d e ls e n a f d e t 1 8 d e A a r h u n d r e d e v a r d e t F r a n k r ig , so m a n g a v T o n e n i K u n s t e n s R ig e . F r a H o f fe t i V e r s a ille s o g fr a A d e le n s p r a g t fu ld e P a la d s e r i H o v e d s t a d e n u d b r e d te s t il a lle E v r o p a s L a n d e d e n S m a g , so m m a n d e n G a n g k a ld te d e n g o d e o g f in e , m e n so m k u n v a r e n fo r fin e t, s le t o g h æ s lig F o r d r e j e ls e a f d e t s a n d e s k jø n n e . P a r y k s t i l e n v a r b e g y n d t. A r k it e k t u r e n , d e n a f a lle K u n s t e r , so m e r d e t n ø ja g t ig s t e o g t illig e i R e g e le n d e t v a r ig s te S p e jlb ille d e a f s in T i d , k a s t e d e V r a g p a a d e g a m le , s t r æ n g e , s to r la d n e 1

F o r m e r ; e n i h ø j e s t e G r a d o v e r læ s s e t O r n a m e n tik , k u n s tig e S n ø r k le r o g S v in g , b a r o k k e , f o r d r e j e d e D e k o r a t io n e r , e n b lø d a g t ig T ilh y lle n a f B y g n in g e n s sk a r p e G r u n d lin ie r , k o r t, e n b e s y n d e r lig B la n d in g a f F o r fin e ls e o g B a r b a r i, k a r a k te ­ r is e r e r d e n n e D e k a d e n c e n s B y g n in g s k u n s t. D e n g r æ s k e A r k it e k tu r s r e t t e L in ie r , d e n r o m e r s k e o g r o m a n s k e s C ir k e l o g C ir k e la f s n it f a ld t ik k e i T id e n s S m a g ; P a r y k tid e n s B y g - m e s t e r e in d fø r t e e t n y t s a m m e n s a t P r in c ip , O v a l e n , til h v ilk e n G r u n d fo r m ik k e a le n e T id e n s B y g n in g s k o n s tr u k ­ t io n e r o g a r k ite k to n is k e P r y d e ls e r la d e s ig h e n f ø r e , m e n s o m o g s a a g jen fin ^ les i M ø b le r , S p e j le o g a n d e t H u s g e r a a d s F o r m , j a i K læ d e r n e s S n it o g P a r y k k e n s F i g u r 1). M a le r ­ k u n s t e n v a r o m m u lig t e n d n u m e r e v a n s læ g t e t . I F r a n k r ig , d e t L a n d , s o m a n g a v S m a g e n , v a r m a n g je n n e m d e n b lø d ­ a g t ig e , m e n d o g e n d n u a g tv æ r d ig e W a t t e a u o g L å n e r e t n a a e t t il D e k a d e n c e n s d y b e s t e P u n k t , t i l B o u c h e r , H j o r t e ­ p a r k e n s M a l e r 2) , h v is B ille d e r i h a lv t u d v is k e d e O m r id s la d e H y r d e r m e d P a r y k o g H y r d in d e r i S ilk e r o b e r , m e d V if t e r o g h ø jh æ le d e S k o , „ m a g is c h e S c h a tt e n g e p u d e r t e r A r m id e n , m it ih r e m s e e le n lo s e n L ä c h e ln u n d ih r e n g e ­ s c h m in k te n R o s e n “ 3) , d r iv e d e r e s le t fæ r d ig e E ls k o v s f ja s i L a n d s k a b e r , d e r e r e lig e s a a u n a tu r lig e so m a lt d e t ø v r ig e . H e r , s o m i A r k ite k tu r e n , s o m i B ille d h u g g e r k u n s t e n , d r e v m a n K a t u r e n p a a F lu g t , o g i S t e d e t fo r d e n d y r k e d e m a n e t f o r d r e je t V r æ n g e b ille d e , d e n s k jø n n e K a t u r , so m m a n d e n G a n g s a g d e . T il d e t te A f g u d s b ille d e o fr e d e S k u lp ­ t u r e n f u ld t s a a v e l so m d e ø v r ig e K u n s t a r te r . A n t ik e n s s tr æ n g e o g r o lig e M a j e s t æ t in d jo g e d is s e D e k a d e n c e n s b lø d ­ a g t ig e S ø n n e r e n S la g s R æ d s e l; T id e n s F o r d æ r v e ls e fa n d t B e h a g i b lø d e , y p p ig e B ø lg e lin ie r , i s m æ g te n d e U d t r y k o g v e lly s t ig e A t t it u d e r h o s K v in d e s k ik k e ls e r , i e n u n a tu r lig s v u ls tig M u s k u la tu r h o s d e m a n d lig e . I t a lie n e r e n B e r -

*) E stlän d er, de bild. k. hist., Side 7. a) H enri M artin. 3) K arl Jn s ti: W inckelm ann I , Side 254, om R osalba Cai’rieras P asteller (forhen) i V enustem plet i Pillnitz.

3

n i n i og de talrige Kunstnere a f 'h a n s Skole lode haant om Formernes A d e l og Skjønhed, L i v skulde der være i Marmoret, man skulde ligesm m a l e i det, man skulde ane Pulsslaget i den haarde Sten. Derfor behandledes de blottede D ele med det yderste -Raffinement, tilfældige Folder i Huden , Forskydningen af de fulde D e le ved et uden fra kommende Tryk, aldeles momentane Attituder, et aandløst, stereotypt Smil skulde levendegjøre Kjødet. medens et uroligt, brusende Klædebon og svære Stoffer skulde danne Kontrast til de runde, glattede, oftest blankt polerede Kjødpartier*). Paa en Maade er det virkelig lykkedes Bernini og hans Skole gjennem et helt Aarhun- drede at levendegjøre Stenen, men „deres Marmor gløder ikke af Promethevs’ Ild, men af Overfladens Velly st“, deres Værker ere „ikke Skjønhedens Apotheose, men K jød e ts“ 2). Ikke bedre stod det til med Billedhuggerkunsten i Frankrig : fra P u j e t og O o y s e v o x synker Skulpturen med voxende Hastighed til den yngre C o u s t o u , der i sin Kunst er det samme, som Doucher i Malerkunsten. Utallige Dianaer og Floraer, Nymfer og Najader opfylde Tuilerihaven og P a r ­ ken ved Versailles, men det er hverken hos Antiken eller Naturen, at Coustou har søgt Modellerne til dem; det er Hertuginderne og Markiserne ved Ludvig X V .s usædelige Hof, der have inspireret Kunstneren, og hvis Marmorbilleder lemlæstede, mosgroede, medtagne af Tid og Vejr, nu. da Parykstilen forlængst er sunken i Graven, opfylde Beskueren med de mest blandede Fø le lser .3). Som de skjønne Kunsters Tilstand var i Frankrig, saaledes var den ogsaa i Evropas øvrige Lande, thi overalt angav det franske Fo lk Tonen. D e t i 1668 oprettede fianske Akademi i Rom stillede snart Akademiet San Luca i Skygge. I enhver nogenlunde betydelig Hoved­ stad var det en fransk Kunstner, der angav Tonen og ind­

x) G oethe: \Vinckelmann u. s. Jah rh ., Side 198. 2) Ju s ti I, Side 269 f. 3) Sml. E stländer.

1 *

4

f ø r te d e n i F r a n k r ig h e r s k e n d e S m a g , — i B e r lin L e s u e u r , i P e t e r s b o r g F a l c o n e t 1) , i S to c k h o lm B o u c h a r d o n d e n y n g r e , i K j ø b e n h a v n S a l y — ; o v e r a lt o p r e t te d e s d e r K u n s t - s k o le r e f te r fr a n sk M ø n s t e r o g l e d e d e a f F r a n s k m æ n d ; B a r o k s tile n tr æ n g te ig j e n n e m t il a lle L a n d e , e n d o g , o g d e t n æ p p e i r in g e r e G r a d e n d a n d e n S te d s , t il E n g la n d , tr o d s d e t te s h u n d r e d a a r ig e H a d t il a l t , h v a d d e r v a r fr a n sk . M e n , so m d e t g ik i G j e n fø d e ls e n s T id , s a a le d e s g ik d e t o g s a a n u . D a F o r f a ld e t h a v d e n a a e t s it d y h e s t e P u n k t , f u lg t e d e n u u n d g a a e lig e P e a k t io n . F ø r s t e G a n g v a r d e t I t a l i e n , so m g ik i S p id s e n fo r L a n d e n e o g fø r te K u n s t e n u d a f M id d e la ld e r e n s B a r b a r i; d e n n e G a n g v a r d e t i F r a n k r i g , a t T ilb a g e v ir k n in g e n m o d F o r f a ld e t i a lle d e t s T ils y n e la d e ls e r , — s a a v e l i S t a t s liv e t o g d e t b o r g e r lig e L iv s o m i K u n s t e r o g V id e n s k a b e r — , f ø r s t k o m t il U d b r u d . J æ v n s id e s m e d , j a e n d o g fø r d e n s to r e B e v o lu t io n a f 1 7 8 9 g a a r e n lig n e n d e O m v æ ltn in g i K u n s t e n . S o u f f l o t , G a b r i e l o g A n t o i n e k æ m p e d e k r a f tig t o g m e d H e l d m o d d e n s le tt e S m a g i B y g n in g s k u n s t e n , P a j o u o g H o u d o n , J u l i e n o g C h a u d e t g jo r d e d e t s a m m e i B ille d h u g g e r ­ k u n s t e n , o g R e p u b lik a n e r e n D a v i d k a s t e r s in S læ g tn in g o g L æ r e r B o u c h e r o g h e le h a n s S k o le t il J o r d e n . L ig e s o m i G j e n fø d e ls e n s T id fr e m s ta a d e g a m le s K u n s t v æ r k e r a f G r a v e n fo r a t r e d d e d e n g o d e S m a g : P o m p e j i o g H e r ­ k u l a n u m tr æ d e fr e m a f J o r d e n s S k j ø d , o g W i n c k e l - m a n n h e n v is e r m e d k r a ftig e o g b e g e j s t r e d e O rd t il d e n g r æ s k e O ld tid s V æ r k e r , h v is T o lk fa a b a r v æ r e t s o m b a n ; tr in d t i a lle L a n d e fø lg e d u e lig e K u n s t n e r e h a n s K a ld . F o r D a n m a r k s V e d k o m m e n d e s t o d i S lu tn in g e n a f M id d e la ld e r e n s ik k e r t B y g n i n g s k u n s t e n h ø je s t a f d e s k jø n n e K u n s t e r . K ir k e r o g K lo s t e r e u d m æ r k e d e s ig v e d d e r e s sk jø n n e B y g n in g s m a a d e , m e n v a r e v is t n o k fo r s t ø r s te D e l e n o p fø r te a f U d læ n d in g e . M a l e r k u n s t e n fr e m b r a g te s a a g o d t so m u d e lu k k e n d e K a lk m a le r ie r a f h ø js t fo r s k je llig V æ r d , s o m i v o r e D a g e t i l D e l s e r e b ie v n e f r e m d r a g n e

J) Falconet var en Schweitzer, men af fransk Skole.

5

u n d e r d e n O v e r m a lin g , h v o r m e d m is f o r s t a a e t R e lig io n s iv e r i R e f o r m a tio n e n s D a g e lia v d e o v e r d r a g e t d e m , o g B i l l e d ­ h u g g e r k u n s t e n , so m v i h e r n æ r m e s t h a v e a t s y s s e ls æ t te o s m e d , v a r n æ s te n e n e r e p r æ s e n te r e t v e d u d s k a a r n e , m a le d e o g fo r g y ld te A lt e r t a v le r , M u n k e s t o le o g a n d r e K ir k e p r y d e l­ se r , so m e n d n u h is t o g h e r s e s i v o r e K ir k e r , h v o r R e f o r ­ m a tio n e n s B ille d s t o r m e r e h a v e s k a a n e t d e m , m e n s o m „ a l­ d e le s o v e r v e je n d e m a a b e t r a g t e s s o m in d fø r te fr a T y s k la n d e lle r fo r a r b e jd e d e a f in d fø d t e t y s k e K u n s t n e r e “ 1). D e t t e e r s a a le d e s T ilf æ ld e t m e d A lt e r t a v le n i v o r D r u e K ir k e i O d e n s e , d e r er u d fø r t e fte r d e n u n d e r K o n g H a n s fr a L ü b e c k in d k a ld t e K l a v s B e r g s U d k a s t 2) , m e d H a n s B r ü g g e m a n n s b e r ø m te A lt e r t a v le i S l e s v i g 3) o g fo r m o ­ d e n tlig o g s a a m e d d e n i A a r h u s D o m k ir k e 4) , i F a a b o r g o. fl. S t. O m tr e n t s a m t id ig m e d R e f o r m a t io n e n b e g y n d e r o g s a a R e n a is s a n c e n i D a n m a r k ; d e n k o m t il o s n æ r m e s t fr a N e d e r la n d e n e , m e d h v ilk e v o r t F æ d r e la n d i d e T id e r s to d i s a a m a n g e h a a n d e F o r b in d e ls e r , m e n B ille d h u g g e r ­ k u n s t e n u d ø v e d e s n u so m fø r a f u d e n la n d s k e M e s te r e ( K r is t ia n I I I . s E p it a f i R o s k ild e , a f K o r n e l i s F l o r i s fr a A n t w e r p e n , F r e d e r ik I . s i S le s v ig D o m k ir k e , lig e le d e s fo r fæ r d ig e t i A n t w e r p e n , — a f C a p r a r a 5) — , H e r lu f b L anges O versæ ttelse af L iibkes K unsthistorie. - - K ristian I. in d ­ k ald te saaledes fra W estfalen B illedhuggeren D a n i e l A r e t æ u s der skal have forfæ rdiget d e t oldenborgske H o rn , W einw ichs K un sthist. Kbh. 1811, Side 2, — N y eru p : hist. stat. Skildr, af T iist. i D anm ark og N orge IY, Side 300, — L angebek : over K r. 1, 62. — Schlegel: Gesch. d. Kön. v. D änem ark I, Side 50. 2) AVeinwich Side 8 ff, — Hoyen: Klavs Berg, i nye k irkehist. Sml. HI, — Kbh. Skild. 1806, 1829, — D ansk Mag. I, 24, — Odense K athedralskoles P ro g ram for 1813, — Hoyens V æ rker II, 339 ff. 3) W einw ich Side 20, — Schlesw. K unst-B eyträge 1792, 2, Side 82 ff, — W estphalens mon. ined. II, Side 593, — D ansk Atl. VII, Side 602 f, — Hoyen II, 151 ff. o. fl. 4) Sml. Nyerup og A bildgaards antikv. Rejse i A arhus S tift, Side 34 f. 5) S pengler: artist. E fte rretn . Side 9, — D. Atl. V II, Side 610 f. W einw ich Side 24.

6

Trolles, formodentlig af en af de ældre Kunstnere af F a ­ milien Q v e l l i n u s 1). Ogsaa i de følgende Aarhundreder dyrkedes Kunsten i Danmark saa godt som udelukkende af indkaldte eller indvandrede fremmede (Arkitekterne J o h a n n e s S t e n - w i n k e l d e E m b d a , I n i g o J o n e s , P e l l i ; Malerne J a k o b B i n c k , K a r l v a n M a n d e r n , J a c q u e s d e P o i n d r e 2), A b r a h a m W u c h t e r s , J a c q u e s d ’A g a r , J o h a n n S a l o m o n W a h l , B e n o î t C o i f f r e , J e a n L o u i s l e T o c q u é 3), B a l t h a s a r D e n n e r 4) o. il.; B il­ ledhuggerne H e i n r i c h G o l z i u s , A b r a h a m C é s a r l ’A m o u r e u x og T h o m a s Q v e l l i n u s ; Kobberstikkerne A l b e r t H a e l w e g li, — der dog mulig var dansk af F ø d ­ sel , H u b e r t S c h a t e n o. il. D er nævnes kun over­ ordentlig faa d a n s k e Mestere, saaledes blandt andre K l a v s A n d e r s e n , der udbedrede Viborg Domkirkes Taarn 1569, J ø r g e n F r i b o r g , der virkede ved F rede­ riksborg Slots Opførelse, Malerne P e t e r I s a k s e n fra Helsingør, R e m e r t P e t e r s e n fra Kjøbenhavn (c. 1640)5), P e t e r A n d e r s e n , rimeligvis en Normånd, „Hofskildrer“ i Frederik sborg6), Portrætmalerne P e t e r J o c h u m s e n 7), 9 W einw ich Side 44. 2) Om denne se: C. v. M anderas S childer B oek 149, B ald inu ci: Notizie dei Proff. del D isegno IY, fol. 69. Han døde h e r i D anm ark om tre n t 1570. Sandvig Side 103. 3) D ød 1772, 76 A ar gamm el (Univ. Bibi. M skrpt. W ied. Sml. F o ­ lian t, F ol. 31). 4) D enner var fra A ltona. — P o rtræ tm a le re n A n d r e a s M ø l l e r , „E n g læ n d eren “ k a ld e t, var vel fø dt (1684) i K jøbenh avn, m en re jste næ sten b estan d ig i T yskland, Italien og E n g lan d og b o ­ satte sig tilsid st i B erlin , h vor h an døde 1762. (Unv. Bibi. M skpt. W ied. Sm l. F oliant). 5) Sandvig, Side 102. 6) Han var M agnus B ergs Læ rem ester. D anske M agasin I. — W eilbach, K unstnerlexikon, 32 f. 7) H an var Ism ael M engs’ første L æ rem ester (Spengler: artist. E ft. Side 36) og gift m ed Jo h an n es W iedew elts T ante K atharina M aria (se T illæg 1). D øde 1711 i P estens T id (Unv. Bibi. M skpt. W ied. Sml. F o lian t Side 457).

7

B e n d i x G r r o t s c h i l l i n g , N i k o l a j W i c h m a n n , V i - g i l i u s E r i c h s e n 1) o g W i l l i a m W i l c k e n R i b o l d t 2), M a le r e , a f b v ilk e in g e n , m e d U n d t a g e ls e a f V ig ib u s E r ic h ­ s e n , s y n e s a t h a v e h æ v e t s ig o v e r d e n j æ v n e s t e M id d e l- m a a d ig h e d , — m e n s a a g o d t so m in g e n B i l l e d h u g g e r e 3). S k jø n d t K o b b e r s t ik k e r - o g S te m p e ls k æ r e r k u n s te n b le v d y r k e t ik k e u d e n H e l d 4) a f A n d r e a s R e i n h a r d , P e t e r B e r g o g M i c h a e l A v g u s t R ø g , H o lb e r g s S k o l e v e n 5), s to d d e t d o g i d e t h e le lig e s a a m a a d e lig t t i l h e r m e d , s o m m e d d e ø v r ig e K u n s t e r , d e r , so m d e t a f d e t o v e n fo r a n ­ fø r te f r e m g a a r , g j e n n e m g a a e n d e s t o d e p a a e t s a a r e la v t T r in i D a n m a r k i B e g y n d e ls e n a f fo r r ig e A a r h u n d r e d e . V o r t L a n d la a fo r la n g t b o r te fr a I t a l i e n o g F r a n k r ig , o g d e t v a r k u n d e s to r e o g m æ g t ig e , d e r b e s ø g t e K u n s t e n s H j e m , ik k e — e lle r d o g k u n s jæ ld e n t — a f B e g e j s t r in g fo r d e n s F r e m b r in g e ls e r , m e n fo r a t s ø g e A d s p r e d e ls e o g N y d e ls e u n d e r e n e v ig k la r H im m e l. H e r h j e m m e , i d e t k o ld e o g f a tt ig e D a n m a r k , f a n d t e s d e r in g e n K u n s t s k o le e lle r A k a d e m i, so m u d s e n d t e s in e L æ r lin g e t il S y d e n ; m a n t e g n e d e o g m a le d e , m e js le d e o g sk a r, s o m F æ d r e n e h a v d e g jo r t d e t , so m T id e n s fo r d æ r v e d e S m a g m e d fø r te d e t i N a b o la n d e n e , n a v n lig T y s k la n d o g N e d e r la n d e n e , e lle r so m d e in d k a ld te e lle r in d v a n d r e d e U d læ n d in g e læ r te d e t. M u s æ e r o g K u n s t s a m lin g e r f a n d t e s d e r h e r in g e n a f , t b i d e a f K r is t ia n I V o g F r e d e r ik I I I i U d la n d e t in d k jø b te S a g e r , m e s t a f d e n h o lla n d s k e S k o le o g p a a fa a U n d t a g e ls e r n æ r *) Endskjønt denne blev afvist ved den første Guldmedaille- Konkurs ved Akademiet i Kjøbenhavn (1757), vandt han dog senere i Rusland stor Berømmelse som Portrætmaler. Weinwich Side 168 f. Han døde 1782. 2) Sandvig Side 109. 3) K aj Ga b r i e l C i b b e r , der i England skaffede sig et anset Kunstnernavn, var født i Flensborg. Sandvig 34 , "VValpole III, 80, Fiorillo Y, 473 . 4) De faa bedre Kunstnere i dette Fag, som M e y b u s c h og Hed - l i n g e r , vare Udlændinge. 5) Sml. L. Holbergii opusc. qvæd. lat. Lips. 1737 Side 76.

uden betydeligt Værd, egnede sig kun i ringe Grad til Studium og Belærelse og vare derhos vanskelig tilgænge­ lige. Kunsten havde ikke, som nu, sine Skoler og offent­ lige Hør es a le ; der var ingen Lærere, ingen Tilhørere, ingen fremragende Mester, som ved sine Værker og sit Exempel kunde opildne de unges Begejstring og tjene dem til Forbillede, og Savnet af et K u n s t e n s A k a d e m i blev ikke afhjulpet ved de af Frederik I V paa hans italienske Rejse gjorte Indkjøb af enkelte for sin Tid virkelig gode Kunstværker. Og Billedhuggerkunsten var endnu langt uheldigere stillet end Maleriet: medens den unge Maler dog kunde studere en Karl van Mandern, en Jakob Jor- daens, en Abraham Wu ch ters, for saa vidt det lykkedes ham at hane sig Adgang til deres i de kongelige Slotte begravede Arbejder, var den vordende Billedhugger saa godt som udelukkende henvist til sig selv; her hjemme var der faa eller ingen, der kunde raade, hjælpe og vejlede ham, ingen Mester, i hvis Fodspor han kunde træde, intet Mønster, hvorefter han kunde studere, intet Forbillede, hvorefter han kunde danne sin Smag. Saa han sig ikke i Stand til at komme til Antwerpen eller Paris og opnaa en P lads i en Qvellinus’ eller Coustous Værksted, var han henvist til her hjemme at studere de faa af Rokokosmagens maniererede Værker, som havde fundet Vej her til Landet eller til at søge Vejledning hos de enkelte udenlandske, ofte højst middelmaadige Billedhuggere, som endnu af og til paa kortere eller længere Tid gjæstede Danmark. Der blev opført Slotte og Pragtbygninger nok, og Bygnings­ kunsten havde for saa vidt gode D a g e , men Arkitekterne vare næsten alle højtstaaende Officerer eller Ingeniører (Generalbygmester L a m b e r t v. H a v e n , Generalmajor E l i a s D a v i d H a u s s e r , Admiral O l u f J u d i c h æ r , Oberst L a v r i t s d e T b u r ah ) og vilde have taget det meget ilde op, om nogen havde villet sætte dem i Klasse med Malere og Billedhuggere; til saadanne trængte de ganske vist, naar det gjaldt om Bygningernes indre og ydre Udsmykning og Dekoration, men det var endnu stedse

fra Udlandet eller hos Udlændinge, at man skaffede sig de Skulpturarbejder, der havdes Brug for, thi af indfødte Danske havde man ingen, som kunde udføre noget, der hævede sig over den jævneste Middelmaadighed, medens man derimod i hans Majestæts Kancelliraacl og Hofmaler H e n r i k K r o g k havde, om ikke en Kunstner, saa i det mindste en Hurtigmaler af første Bang. D e t var til visse i det mindste Billedhuggerkunstens magre Aar her i Danmark, hvad man saa end har sagt om Frederik IV .s og Kristian Y I.s varme Kjærlighed til Kunsten 1). D e t kan derfor ikke undre nogen, at den, som forsker i den danske Billedhuggerkunsts Historie, lige til Midten af det 18de Aarhundrede kun støder paa Mestere uden Betydning, paa klangløse, tyske Navne, som faa eller ingen i vore ■'age kjender. D e r nævnes en D i d e r i k G r e r c k e n , som har forfærdiget Frederik IV .s og Dronning Lovises Sarkofager i Boskilde, og som omtales af Thurah med B o s 2) , en L e o n h a r d S c h w a b e (1703 ), A n d r e a s G r e r c k e n , „Stenhugger“ (1706), A b r a h a m B r e u s i g e m (1706), K r i s t i a n N e r g e r 3); endvidere en D e l saakaldte Hofbilledhuggere, en Titel, der formodentlig var laant fra det franske Ho f, som man jo her hjemme i alle Hen seen ­ der efterlignede, som J. C. S t u r m b e r g , Simon Stanleys Lærer, der, som Weinwich formoder4), havde forfærdiget x) K r o g k stod i høj Gunst ved Hoffet; ogsaa den norske Billed­ skærer Mag nus B e r g o g d e n alsidige Tysker Ma r ku s T u s c h e r vare vel ansete. Dansk Mag. T. 3, Side 142 f, T. 1, Side 226 f, Nyt D. Mag. TY, 145 ff, — Athene VII, 542, — Biisching: om de tegn. Kunster, Side 275, — Kjob. Skild. 1829. — Thiele: Kunstakad. og Hestst. paa forsk. Sted. 2) D. Vitruv. II, Side 153 o. f.: „een af vore største og erfarneste Bildthuggere“ . — Weinwich Side 120, — J. Møller Mnemosyne III, XCIY, — Behrmann: Koskilde Domk. Side 105, — Sandvig Kollect Side 47. — Han døde omtrent 1748, sml. Dansk Yitruv. anførte Sted. 3) Om disse se Friis: Saml. til dansk Bygn.- og Kunsthistorie. 4) Wienwich Side 120, — Biisching III, Side 194 kalder ham „berømt“ .

10

de fire Herkulesstøtter, som fordum stode paa Holmens Bro, og som havde Frederik IY .s Navnetræk paa F o d ­ stykket — F r i e d r i c h E b i s c h ^ af hvem der 1705 om­ tales en Herkules af B l y 1) og som i 1740 af Marmor og A labast forfærdigede det pragtfulde, men smagløse Grav­ mæle i Tjele Kirke over B itmester L e v etzau 2), ligesom han ogsaa forsynede Rosenborg Slotshave med slette B illed­ støtter, — H æ n e l , der døde 1761, og hvis Enke ægtede J o h a n n G o t t f r i e d G r u n d , der 1762 blev Hofbilled­ hugger og har gjort de slette Stenbilleder i Normands­ dalen ved F red en sborg3). A lle disse Kunstnere vare af saare ringe Betydning, maaske med Undtagelse af Diderik Gercken; hans Værker kunne endnu fortjene at ses, medens de andres enten ikke ere Beskuelsen værd eller ere for­ svundne som Dug for Solen. Trangen til en virkelig K u n s t e n s S k o l e var imid­ lertid bleven saa stor, at dens Dyrkere selv toge Initiativet til Oprettelsen af en saadan, da Regeringen ikke gjorde det. Allerede i det første Aaringer af det 18de Aarhun- drede findes det første Spor til en saadan i et lille Selskab a f Kunstnere, — af hvilke vi formodentlig have opregnet de vigtigste, — som holdt deres S a m m e n k o m s t e r o g Ø v e l s e r i d e t A h l e f e l d t s k e H u s - p a a H a l l a n d s a a s , — Det store Relief over Porten og de to Genier med Frederik IY.s Navnetræk over Indgangsdøren paa Kancellibygningen ere uden Tvivl Arbejder af Sturmberg. b Weinwich Side 121. — Denne Herkules stod i Rosenborg Have, Sandvig Side 41. — En Del Loftsdekorationer paa Rosenborg ere af Ebiscb og hans Svende. Friis Sml. —- I Gehejmearkivet gjemmes en Del Tegninger af ham. 2) Nyeste Skilderi af Kbhvn., Avg. 1812. — Dette Mindesmærke kostede 7000 Daler. Pont. D. Atl. IY, Side 402. 3) Grund var født i Meissen den 28. April 1730 og Søn af Gibs- støberen Johannes Georg Grund ved den der værende Porcel- lænsfabrik. A f ham havdes bl. a. et Monument i Frue Kirke i Kjbh. over Professor Holm, udført i 1778. Sandvig Side 53. Om Hænel s. St. — Grund døde i Kbhvn. den 20. Februar 1796. Adresse Kont. Eft. 1796 Nr. 242.

%

n

d e t s e n e r e H o t e l d * A n g le t e r r e 1) . F o r m o d e n t lig rm l i t d e n v e d H o v e v e l a n s e t e H e n r ik K r o g k , s o m l i i n l i i l i å © K o n g F r e d e r ik I V . s O p m æ r k s o m h e d p a a d e n n e yåmjg® T e g n e s k o le , o g K o n g e n t ils a g d e d e n s in B e d g r t t e lf ø ø g a n ­ v is t e d e n e n r in g e U n d e r s t ø t t e ls e . U n d e r N a v n a f M a l« - - o g B ille d h u g g e r - A k a d e m ie t i d e t g a m le P o s t í n » fik cien i 1 7 3 8 a f K r is t ia n I V a n v is t L o k a le i d e n f o r r ig e P é s t g a a n l b a g B ø r s e n s a m t e n lille a a r lig U n d e r s t ø t t e ls e . B d fc fe A k a d e m i i d e t g a m l e P o s t h u s r a a d e d e k u n o v e r t ø V æ r e ls e r , m e n d e r t e g n e d e s d o g b a a d e e f te r G i l » cg a r ­ b e j d e d e s e fte r d e n le v e n d e M o d e l. .D e r g a v e s I mdervkmmg a f e n M e d a illø r G e o r g V i l h e l m W a h l o g em. a f Malear' M a r k u s C a r d e s , so m h v e r h a v d e 2 0 0 ' Da ler a a r i g i t s a i i . . M o d e lle n v a r e n F r a n s k m a n d v e d H a v n l a T o u r . M ew æ r- n e s A n t a l v a r 14 t il 1 6 2). D a K r o g k im id le r t id d ø d e J i i 18. N o v e m b e r (1738), „ h e n s t o d d e t h e r m e d '¡n o g e t in n iiii d e t m e d M. Tuscher, le Clerc o g Mdiawi b le v fo rtsa t. saimtt Academiet d e r n æ s t f o r f l y t t e t h e n i e t pm/riicmlmiwm H u i i s v e d g a m m e l S t r a n d , s k r a a s f o r V e j e r B o d m h o s e n E n k e v e d N a v n Mad™ Luders3), liv o r b e s iie lt e M iam logerede “ 4). H e r b le v d e r l i g e l e d e s a r b e j d e t «fiber d e n le v e n d e M o d e l o g „ e f te r T e g n in g e r “ . E le v e r n e s Å ttta d l v a r s u n k e t n e d t il 1 0 e lle r 1 2 . P ilo o g .P r e isle r , t® a f b e t y d e lig s t e K u n s t n e r e , s lu t t e d e s ig s u m í e f t e r f i l á t i a i e b e s k e d n e K u n s t s k o le o g d e lt o g e i d e n s B e a t ø n i s e t i l g f e m e d le C le r c o g M ia n i. D e n n e s id s t e f o r lo d B m m im 'I; i 1 7 4 5 . r) -Den 21. Oktober 1701 „holdt det lovligt Suant %.... St. Luxas Festin “ i det Ahlifelåtiii Bus, (il«, k g i Si>,i Mifejsfe in fol. 949, fol. 26 f.). 2) Univ. Bibi. Mskpt, Wied. Sml. Belitai, = Owie* à i l i » l i » snart Mark»», snart Mieli ail; Wahl fi& dti asåiat %%ma W Ä 1 » . ®) Univ. Bibi. Mskpt, Wied, Sml. Føl, = B i a i n i ÎÏW -frøle 4 ü i Maria Jakobsdatter, afgaagn© B a f t ia a g « E i\ M t e V l È i f e ï Huset Nr. 7 ved gammel Strasd, Srirtea ieM ftw t IM l-

12

D en ene af Lærlingene i dette „espèce d’Academ ie où liuit à dix élèves dessinaient après un assez mauvais modèle“ 1), var J o h a n n e s W i e d e w e l t , D a n m a r k s f ø r s t e b e ­ t y d e l i g e r e B i l l e d h u g g e r . D e t gaar med Kunstnere af ulige stor Betydning som med Lysgivere af forskjellig Styrke. L igesom det svagere Ly s hiegner, ja endog kan kaste Skygge, naar det er i umiddelbar Kærhed af det stærkere, saaledes naar den Kunstner, hvis L od det blev at træde frem paa Verdens Skueplads umiddelbart før eller umiddelbart efter et epoke- gjørende Genie sjælden eller aldrig den Anerkjendelse, som under andre Omstændigheder vilde blive ham til Del. Hvor iortjenstfulde hans Værker end hver for sig kunne være, tabe de dog uforholdsmæssigt ved Sammenligning med den endnu større Mesters, der staa Side om Side med dem. deres mulige Ufuldkommenheder voxe i Beskuerens Øjne til Fejl lige over for det alt overstraalende Genies fejlfri og formfuldendte Skabninger, det skjønne og ædle ved hans Arbejder kommer ikke til sin R et lige over for det endnu skjønnere og herligere, den anden har frembragt, hele hans Betydning som Kunstner formindskes i Samtids og Efter­ tids Øjne i samme Grad, som hans Overmand staar ham nær i Tid og Rum, og tidt bliver ikke alene Mangel paa fortjent Paaskjønnelse hans Lod, men endog hel eller del­ vis Forglemmelse af hans Værker, af hans Betydning for Kunsten, ja stundom af hans Navn, af hele hans Livs Gj erning. Johannes W iedewelt, Danmarks første betydeligere Billedhugger før Thorvaldsen, er vel ingenlunde fuldstændig glemt, men hans Eftertid har af oven anførte Grunde aldrig ydet ham fortjent Paaskjønnelse. Nævner man Wiedewelts Navn for den nu levende x) Hennings Side 47, — Nyerup og Lahde Side 8 , — Büsching Side 275. — Om den ringe Opmuntring, Kunsterne nøde i Danmark, se Barth. Roque: Danmarks Forlystelser, K bhv. 1747, Side 2 1 .

13

Slægt, da vandre ganske vist mangfoldiges Tanker til F r i­ hedsstøtten uden for Vesterport, eller til Gravkapellerne i Foskilde Domkirke. Men lige saa vist er det, at kun faa kjende andre af hans Værker end Troskabens Billedstøtte, Gravmælerne i Fosk ilde og Støtterne paa Jægerspris og i Fredensborg, og endnn færre have hørt andet og mere om den fortjente Kunstners L iv og Skæbne end hans tragiske D ød som højtbedaget Olding. D e følgende B lade ville oprulle for os B illedet af et langt og rastløst Kunstnerliv i et Land, hvor de nødven­ digste Betingelser for Kunstens Trivsel manglede. D e ville, haabe vi, bidrage — om end kun lidet — til at drage det Slør til Side, som i mange Tider har dækket hans Kavn og hans Eftermæle med ufortjent Glemsel.

W i e d e w e l t s U n g d om o g L æ r e a a r .

J o h a n n e s W i e d e w e l t b le v f ø d t i K j ø b e n h a v n d e n 1. J u l i 1731 om N a t t e n 1). F a d e r e n , J u s t u s W i e d e w e l t , k o n g e lig B ille d h u g g e r p a a g a m m e l o g n y H o lm . v a r e n a ld r e n d e M a n d , M o d e r e n , B i r g i t t e L a v r i t s d a t t e r , v a r J) Nye kgl. Saml. in fol. 1396, n, hvoraf noget er skrevet af Kunstnerens egen Haand. — Bedstefaderen, Hans W., var født 1646 i Schlaitz i Voigtländerkredsen, i det daværende Mark- grevskab Meissen, og kom i Februar 1670 til Kjøbenhavn, hvor han nedsatte sig som Murermester og Arkitekt, og som saadan udfoldede en betydelig Virksomhed. For Kronprinsen, senere Frederik IV. byggede han saaledes i Forening med tre andre Mestere en Gaarda) paa Tulles Høj udenfor Kjøbenhavn, — det nuværende Frederiksberg Slot —, for Wigand Michel Becher 6 ) det nuværende Prinsens Palais ved Frederiksholms Kanal, lige­ som ogsaa „die mehrsten ansehnlichen Gebäuden i den Kalle- buden von ihm herrühren.“ End videre opførte han det saa kaldte gamle Kapel ved St. Petri Kirke, ved hvilken han var fast ansat Murermester, reformert Kirke i Gotersgaden, Opera- bygningen, som siden blev omdannet til et Kadetakademi, i Dronningens Bredgade, — efter Pellis Tegning og under Gene­ ralbygmester W. F. v. Platens Overbestyrelse, — det Gylden- a) Mskpt. 1369 n, — Pontopp. D. A. II, Side 223. b) Groshandler og forhenværende kongelig Kjældermester, Gisbert Wygandt Miohelbeeker bebyggede 1680 en D el Byggegrunde i den nys anlagte og der­ for efter ham opkaldte W igandtsgade, som nu hedder ny Vestergade. Jon ge: Kbhvns. Beskr. I, Side 62, 79, 80 f.

15

fra Jylland, formodentlig — ligesom ved Thorvaldsens Moder — af B o n d eæ t«). D a Familien hørte til den tydske Menighed, blev den nyfødte, ligesom sine øvrige Søskende, løveske Palais, — d e t nu væ ren d e C harlotteborg, d er skal væ re op fø rt af S tenene fra d et n e d b ru d te Kalø S lo ta) —, paa Hal- landsaas, og d et D anneskjoldske — senere T b o ttsk e — Palais samme Steds, fo ruden adskillige „particulaire H ä u sz er“ om kring i S taden. E fte r Sønnesønnens O ptegnelser h a r h an ligeledes bygg et H øjbro over K analen ved K ristian sb o rg Slotö), m uligen ogsaa G arnisonskirken p a a St. A nnæ Plads. E fte r denne b e ty d e ­ lige Y irksom hed at dømm e m aa H ans W iedew elt have v æ re t en duelig M and i sit F a g og en agtet, velhavende B orger i Staden. H an ejede sit eget Hus, som gik til G runde i den store Ild eb ran d 1728, og beklæ dte en K ap itajn s V æ rdighed ved K jøbenhavns B randkom pagni c). I A a ret 1674 havde h an æ g tet „M aria Mar- etissinn“ fra L aaland og efter dennes D ød A gnete S tro b e l fra Odense (A pril 1681), h vilket Æ g tesk ab var v elsignet m ed en ta l­ rig Børneflok, se Tillæg 1. I Novem ber 1722 m istede den gam le M an d denne sin anden H ustru. M en en endnu h a ard e re Prøvelse var ham forbeholdt, id e t h a n k o rt efter for b e stan d ig t m istede Synet. Da nu endelig ogsaa, som anført, hans Hus a fb ræ n d te 1728, og han saaledes m aaske havde m iste t den stø rte D el af, hvad han ejede, blev den b linde O lding p a a sin allerede nu h a lv ­ h u n dred aarig e Søns F o ra n sta ltn in g b ra g t til sin an den Kones S læ gtninge i Jy llan d for der at nyde b ed re Pleje, og h e rd ) afgik h an ved D øden i A aret 1730, om tre n t 84 A ar gamm el. (M skpt. 1396 n). — Hans Søn af første Æ gteskab, J u s t u s "Wi e d e - w e l t , var fø dt i K jøbenhavn den 18. Novem ber 1677. F ra 1692 til 1696 læ rte h a n B illed hug gerku nsten hos T hom as Qvellinus e), d e r siden 1694 v ar b o sa t i L übeck og u dfø rte adskillige b e ty d e ­ lige A rbejder til D anm ark, saaledes K o rt A d elers, Gyldenløves og M arkus Goyes G ravmæ ler (W einw ich Side 145, N agler 12, ti) Se bl. a. T h iele: Kunstakad. og Hestst, Side 1. 6) Altsaa en ny Bro i Stedet for den af Kr. IY „med Hvelvinger af Steen, prinds Christians hilager til i huekomelse“ opførte. "Wolf: Encomion Itegni Daniæ (1654), Side 156. c) Mskpt. 1396 n, — St. Kgl. Bibi. Mskpt. Thottske Sml. in fol. 708: General- Boulle over Brandfolkene i Kbh., saaledes som 'de bleve mynstrede 1714; heri opføres Side 1 Hans W iedewelt som Lieutenant. Kapitajnspladsen ube­ sat. I Slutningen af Haandskriftet — under 14. Januar 1715 — hans, næsten ulæselige, Underskrift. d) Eck. nord. Bl. Side 32 lader ham fejlagtigen dø i Kjøbenhavn. e) Univ. Bibi. Mskpt. Wied. Sml. Eol. Side 457 o. a. St.

«) H endes B roder, K n u d L avritsen, var Skipper. M skpt. 1396, n.