EfterretnOmJohannesWiedewelt

182 og klart, Formerne i det hele af skjønne Forhold og ypper­ ligt modellerede og Karnationen af en Kraft og Varme, som levende minder om Tizian, hans beundrede Forbillede, og som med et Slag hævede ham til Nordens første Kolo­ rist, en Højde, hvorpaa han i øvrigt ikke kunde holde sig. Uforklarligt er det, hvorfor den store Kunstner, der ellers havde et saa skarpt Øje for Anordningen i og Benyttelsen af .Rummet, har sammenknuget Figuren paa en saa lille Dug, at Indtrykket af hele Billedet derved i høj Grad svækkes1). J u e l var en af Evropas største Portrætmalere. I hans talrige Billeder maa man beundre Inkarnatets uovertræffe­ lige Natursandhed, Lineamenternes mesterlige Modellering, det elegante, paa en Gang fine og kraftige Penselstrøg og hele den geniale og beaandede Udførelse. Billedet bliver under hans Mesterhaand levende paa en Maade, som man endnu aldrig havde set Magen til her i Norden. En Sam­ menligning med Als’ og Pilos Portrætbilleder viser klart, hvilket mægtigt Fremskridt i Kunsten Juel betegner hos os. Ho y e r s fine og gratiøse Kolorit, aandrige Opfattelse og fuldendte Mesterskab i Udførelsen gjorde ham til den ypperste Miniaturmaler her hjemme og maaske i hele Ev- ropa. Hans Pensel var kjendt og beundret langt uden for Fædrelandets snævre Grænser. I Malerkunstens øvrige Grene havde den danske Kunstskole paa denne Tid endnu ikke frembragt nogen særlig fremragende Mester. I Kobberstikkerkunsten var C l eme n s efter Preislers Død den ypperste og staar værdigt ved Siden af sin Lære­ mester, den berømte Wille. Hans store Stik Montgomerys Død er vel det fortrinligste, han har frembragt, og viser i rigt Maal hans glimrende Teknik og fuldendte Herredømme over Gravstikken. Blandt vore Medaillører var vel endnu den gamle A d z e r den ypperste, skjønt han saa godt som rent havde holdt op med at arbejde, eller rettere, skjønt han saa godt som ikke mere blev sysselsat.

J) Weilb. K. L.