EfterretnOmJohannesWiedewelt

122 ført i italiensk Marmor, paa et Fodstykke af norsk Marmor1), og M o n u m e n t e t samme Steds o v e r Dr . t h e o l . og S o g n e p r æ s t E. D. H a n b e r (død den 13. Feb ruar 1765), som blev rejst denne hæderlige gejstlige af hans Y enner2). I 1778 var der paa Jægerspriis rejst 13 M i n d e s t ø t t e r 3); i 1779 opsattes der o t t e , deriblandt A b s a l o n s — med Bispestav, Sværd, Lavrbærkrans og Pergamentsrulle, — Prins B e n e d i k t S v e n d s øn s — med Hjælm og Strids- hammer omvundne med en Egegren, — og H e r t u g F e r ­ d i n a n d a f B r a u n s c h w e i g s 4). Denne Fyrste, der var Arve­ prinsens Morbroder, havde A aret i Forvejen aflagt et Besøg- ved det danske Hof, og paa højeste Ordre havde Akademiet den 6. Jun i m aattet forsamle sig og optage den fremmede Prins til sit Æ r e s m e d l e m 5). F o r yderligere at hædre den tyske Hertug maatte Wiedewelt nu paa Arveprinsens Befaling rejse det nys berørte Æreminde for ham i Kredsen af de berømte og fortjente danske Mænds: paa et Skjold er Tysklands K o rt afbildet og de Steder, hvor Prinsen havde sejret i Krigen, afsatte; for oven ses der en lavrbærkronet Hjælm, for neden en EgekransG). A t den ham saaledes vederfarne Hæder har været den tyske Prins saare behagelig fremgaar deraf, at han efter Hjemkomsten til sit Land befalede Wiedewelt at sende ham et Exemplar af de imidlertid udkomne kobberstukne Afbildninger af hans og de andre berømte Mænds Hædersstøtter paa Jægerspris, og efter Modtagelsen heraf betænkte han Kunstneren med et værdifuldt G u ldu r7). — I Mødet den 22. Februar 1779 meddelte Harsdorff, at hans D irektorat var „< expireret “ og udbad sig, „at det

1) M skpt. 1396, n, — N yerup og L., 32, o. a. — M edaillonen, som er et udmæ rket A rbejde, er nu indm uret i K irken s indre Væg. 2) M skpt. 1396, n, — Nyerup og L., 32, — Jonge, 35 f.

3) M skpt. 1396, n. 4) M skpt. 1396, n. 5) Akad. Dagebog 1778.

6) M skpt. 1396, n. 7) Mskpt. 1396, n.