EfterretnOmJohannesWiedewelt

168 ønskede denne S ag udsat, indtil det fik V ished om, at Lo tterisalen vilde blive det overladt eller ej, og samme D ag indsendtes en underdanigst „ Prom em oria “ til hans kongelige Højhed Præ ses om naadigst at „intercedere“ for, at Lotterisalen maatte overlades det, „d a Academ iet ellers, a f Mangel paa P lad s intet kunde udrette“ . M agistraten anmodede vel, ligeledes under 17 . Feb ru ar, Akadem iet om at fremkomme med sine F o rsla g i det foreliggende Spørgs- maal, men Akadem iet erklærede intet at kunne foretage i den Henseende, før Lotterisalen blev det overlad t1), og i den følgende Forsam ling udfærdigede man en Ansøgning til Kongen om endelig at erholde denne saa meget om­ tvistede S a l 2). Dette opnaaedes dog først i 1 79 1 , under W eidenhaupts D irektorat. I øvrigt behandledes Akadem iet og Akadem ikerne, selv de ypperste Kunstnere, med vanlig Hensynsløshed. A t D r. med., senere Ju stitsraad og B o r g e m e s t e r J e n s B a n g , en ikke ubegavet Kunstner, der allerede i 176 5 havde vundet den store Gfuldmedaille som A rkitekt, i 1788 — paa Ansøgning a f ham selv(!) — blev optaget som Æ r e s m e d l e m , og at den samme Hæder den 22. F eb ru ar 1790 „efter Arveprinsens Ønske“ blev P r o f e s s o r M ü n t e r til Del, kan man kun glæde sig over; begge omfattede Akadem iet og Kunsten med In teresse og K jæ rligh ed ; den første gjorde sig siden — fra 1805 — fortjent a f K u n st­ skolen som udmærket Læ re r i Anatomien, og den sidste fortræffelige lærde havde heller ‘ ikke til Hensigt at hen­ sidde ledig i Akadem iet, — allerede den 4. Oktober s. A . meldte han, at han fra 1. November agtede at holde F o re ­ læsninger over den gamle Kun sts H isto rie3) ; — at P ræ ses i Forsam lingen den 29. M ars s. A . meddelte, at han havde „tilstaaet H r. Z o e g a i Rom et Honorarium a f 100 R ig sd i. A arlig imod at han maanedlig aflegger Rapport til Acade-

0 Akad. Dagebog, 1790. 2) S. St. 3) S. st.