EfterretnOmJohannesWiedewelt

150 enstemmig W i e d e w e l t f o r s j e t t e G a n g til D i r e k t ø r og Weidenhaupt paa ny til K a sse re r, hvilke Y a lg i Skrivelse a f 26. s. M. godkjendtes a f Præ ses „med besynderlig Fo r- noyelse“ *). I Mødet den 3 1. M ars indfandt Præ ses sig, ledsaget a f P r i n s K a r l a f H e s s e n . „D a Forsam lingen havde taget Sæde, gratu lerede Hans kongelige H oyhed , Hans Hoyfyrstl. Durchl. Prindsen a f Hessen til Æ re s Medlem a f Academ iet “ ( !) 2). D en 23. Maj 1786 gjorde Præses „Oberhofmester“ ved Sorø Akadem i, Gehejmekonferensråad, G r e v H a x t h a u sen, t i l Æ r e s m e d l e m . Denne G ang gjorde dog hans konge­ lige Højhed sig den U lejlighed at forlange denne Ud ­ nævnelse a f A kad em ie t3). Æ resm edlemm er havde dette saaledes ingen Mangel p aa, hvorimod det a f udenlandske Medlemmer endnu kun talte meget faa. Fo ruden P i l o , J a r d i n og R e v e r d i l , var der Professorerne G a g l i a r di i Neapel og L j u n g ­ b e r g e r i Stockholm , Kobberstikkeren J a c o b v o n S c h m u t z e r , D irektør for Akadem iet i W ien, — hvem W iedewelt havde foreslaaet til Medlem, og som for R ecep ­ tionen havde indsendt et Stik efter Rubens, „M u llu s Sevo la “ (den 26. M aj 1 7 7 7 ) 4), — Kobberstikkeren N i c o l a s d e L a u n a y fra P a ris , „kongelig dansk — senere ogsaa preussisk — H of-B roderer og Perlestikker F r a n s J o h a n J o s e f „ S c h e n e l l i “ (o: G e n e lli)5) og endelig K obber­ stikkeren B e r w i c , og disses A n tal var ved Udgangen af 1802, — hvor dette vort Skrift ender, — kun forøget med ganske enkelte. To nye Professorer havde et P a r A a r før taget Plads i de ældres K re d s : Bygm esteren P e t e r M e y n var bleven

0 Akad. Dagebog 1785. 2) S. St.

3) S. St., 1786. 4) S. St., 1777. 5) Buscbing, 308, — Weinwich, 237.