EfterretnOmJohannesWiedewelt

118 lige ned til Fødderne; disse bære Sandaler. F ra Hovedet bølger et langt Sørgeflor ned over Figurens Sider. Den anden Skikkelse indhyller sørgende sit Hoved i sit Klædebon, hvis yderste Flig hun kummerfhld knuger nied den ene Haand. Den venstre Arm er støttet med Albuen til Kistens Fodstykke. Bag Skulderen bølger Kjortelen i rige, tunge Folder hen ad Fodstykket. Det venstre Ben er lidet, det højre noget mere bøjet. K læd­ ningen naar til de sandalklædte Fødder. Over det ene Bryst gaar en umotiveret Fold i Draperiet. Denne F igur synes os at staa noget tilbage for den anden1). Det er baade interessant og lærerigt at sammenligne dette Wiedewelts Hovedværk med lignende Arbejder af andre Mestere. I 1792, — altsaa længe efter, at F rederik Y.s Monu­ ment stod fuldendt i sin Mesters Værksted, — blev Cano- vas Gravmæle over Klemens X II I. opsat i Peterskirken. Øverst oppe knæler den afdøde, med andægtigt foldede Hænder, iført den pavelige Kaabe med rig, men raffineret udmejslet Bræmme, paa en Pude, med den tredobbelte Krone foran sig. En lignende Figur, staaende eller knæ­ lende, kunde vi have ønsket hos Wiedewelt i S tedet for Søjlen med Urne og Portrætmedaillon, og i dette Punkt staar utvivlsomt Canovas Værk højere. Beliefet paa den pavelige Sarkofags Forside giver to siddende, stærkt drape­ rede, allegoriske Figurer, — Allegorien var endnu stedse uundgaaelig, — : Haabet, med Anker og Lavrbærkrans, og den kristelige Kjærlighed, med Hænderne korslagte over Brystet. Canovas Allegori er, navnlig fordi den kun om­ fatter to Figurer, simplere og tydeligere end Wiedewelts, Skikkelserne vist nok ogsaa genialere undfangede og skabte, *) Hennings, 101 f.: „ I 1 ensemble de ce monument est male et frappe p ar son ordonnance simple & elevée“ ; — E c k , 157: „ B e ­ sonders schön sind die weinenden Figu ren, und der F alte n w u rf ist ganz unvergleichlich“ . — Ligesaa beundrende Domme over dette M onum ent fældes af Dassdorff ( I I, 251), Biisching, 277 (i den danske Overs.) o. a.