EfterretnOmJohannesWiedewelt

166 i Berlin herskede en utroelig Ignorance , og at de største Stympere, naar de kun havde visse F o lk i Lumm en , kunde faa hvad de v ild e 1) “ , — fremgaar a f, at han endnu den 26. A p ril skriver til W iedew elt, at han samme D ag „med den agende Po st har afsendt 2 Exem plarer a f G eneral Ziethens P o rtra it i K obb e r . . . “ I samme B re v tilføjer han, at Schadow formodentlig ikke fik Statuen at gjøre . . . . „hans ésquisse har ieg seet, og fin d e r, at det er kuns et arbeyde a f en Eleve'*')“ . H vad W iedewelt videre har foretaget i denne Sag, vide vi ikke. Schadow fik dog til sidst A rb ejdet at udføre, men det gjør ham , efter vor Form en ing, ikke synderlig Æ r e 3). A f Hoyers B re v til W iedewelt fra denne T id ses det, at v o r K u n s t n e r s N a v n v a r h ø j t æ r e t v e d H o f f e t i W e i r n a r , hvor den T id s ædleste og genialeste Aander samlede sig. „Enkehertuginden“ , skriver han den 25 N o ­ vember 1788 fra Strassbu rg, „som i sin T id har staaet i R elation med W i n k e l m a n , og som i øvrigt har læst alle W inkelmans Sk rifter, kiender Ju stitsraad W i e d e ­ w e l t saa nøye som om hun havde omgaaets ham i mange A a r. E t a f hendes Ønsker var at kiende Dem personlig og tale med Dem. N aar denne Prindsesse efter halvandet A a rs forløb kommer tilbage fra Ita lie n , og D e saa vil giøre en L y st-R ey se til W eirnar , kan De være sikker paa ikke at fortryde det. D et maatte da være om Sommeien, og da ville D e passere D eres T id meget behageligt. M en“ , tilføjer han, „om ieg tør spørge hvorfore giør D e ikke een- gang imellem en saadan R e y se ? De, som Fo rsynet har sat i den Forfatn ing at kunde giøre den uden Vanskelighed: ieg arme og ru inerede Stymper som har at kjæmpe med saa-

1) Kbb. 'Skild. 1829, Side 1270. — Thaarup. 2) s. St. S. 1272.

8) Det blev oprejst 1794 paa AVilhelmspladsen i Berlin, men er i 1862 benflyttet til Kadetskolen og erstattet af en Afstøbning i Bronce.