EfterretnOmJohannesWiedewelt

27 france. Somme toute je conclus qu’il ne faut point que Mr. Wildewelt retourne en Dannemarc qu’il ne soit excel­ lent sculpteur et qu’il lui faut encore quatre ou cinq années ou å Home ou å Paris . . *). Formodentlig har vor Kunstners Forhold til Coustou i Slutningen af hans Ophold i Paris været noget køligt, og tilsidst forlod han endogsaa ganske sin Mesters Værk­ sted. „In der letzten Zeit zu Paris har er nicht conditio- mret, sondern nur gesucht sich mehreres zu habilih .ren und seine Studien zu ftrosequiren . . .“ 2). Hans Beskytter Wasserschlebe drog ham ud af disse uheldige Forhold. D a han vist nok fandt Wiedewelts Grunde for at forlade Paris mere bifaldsværdige end Cou­ stou og Cochins Grunde for ham til at blive der, havde han hos Frederik V udvirket en kongelig Resolution af 29. December 1 7 5 3 3), der tilstod den unge danske Kunstner en Pension af 400 Daler aarlig for de næste to Aar. F r a P a ris sendte W iedew elt und er 15 . M ars 1754 en hjæ rtelig Taksigelsesskrivelse til sin trofaste B esky tter og tiltra ad te endelig i Begyndelsen a f Maj M aaned sin Roma- rejse. V ejen gik over Lyon og Marseille. F r a sidst nævnte By skrev han den 18. Maj et kjæ rligt B rev til sine gamle F o ræ ld re og sender æ rbødig H ilsen og venlige Kom plim enter til W asserschlebe og „M r. Salis“ , o: S a ly 4). 0 Wasserschl. Papirer. 2) Mskpt. 1396 n. — W iedew elts Venner Arbien og Mandelberg arbejdede den Gang i Paris. 8) Sammenholdes disse tre Datoer: 29.Decbr. 1753, 17 Jan. 1754 (W iedewelts Brev til Wasserschlebe) og 20. Jan. 1754 (Cochins Brev til samme), ses det, at W iedew elt i tidligere Breve maa have underrettet sin Beskytter om Forholdet til Coustou, og at Wasserschlebe ikke har afventet Cochins Votum , i det m indste (Thiele, 82). W iedewelt har altsaa lært ham at kjende i Frankrig. — Brevet, der af Faderen blev tilstillet Wasserschlebe, i hvis Sam­ ling det findes, har paa Foden nogle til denne stilede Linier, der ikke det af os anførte, for at handle. 4) Saly var ankommen til Kbhvn. den 6. Oktbr. 1753