EfterretnOmJohannesWiedewelt

159 Harsdorff, Ju e l og Meyn, — altsaa omtrent Akadem iets mest fremragende Mestere i alle Kunstens G ren e, — en aller underdanigst Forestilling angaaende V a lg e t a f W iede- welt trods Abildgaard s Indsigelse. Sagen gik til Kongen , og i Akadem iets Forsam ling den 3 1. M ars frem lagdes føl­ gende aller højeste Resolution : „V i approbere Academ iets V a lg , dog uden følge for E ftertiden . Christian R e x , F riderich C. P . 1) “ Akadem iets finansielle Tilstand under W i e d e w e l t s s y v e n d e D i r e k t o r a t var ikke heldigere, end under de tidligere, og Regeringens K arrigh ed mod Kun sten og dens D yrkere stod i en skærende Modsætning til den Rund- haandethed, som Fyrstern e i andre Land e viste endog mod Kun stnere, som i ingen Henseende kunde maale sig med vore. Medens saaledes f. E x . A rkitekten L a n g h a n s , „som havde forandret Operahuset (i Berlin) indvendigen2) “ , erholdt en E fterløn a f tre Tusende D aler aarlig , en meget rig Gulddaase og 1000 Dukater „P re sen t“ samt Gehejme- raads „Characteer“ , og det skjønt han „langt fra var nogen H a r s d o r f f 3) “ , var Akadem iet her hjemme endnu stedse henvist til sin knappe Fond a f 5000 D aler, og bestandig hed det: man maa spare, spare og atter spare. W iedewelt gjorde sit yderste for at holde Stiftelsen paa Fod e med de knappe M idler, der stode til hans Raad ighed ; han gjorde endog, hvad han under lykkeligere Forhold ingen Sinde vilde have gjort, han inddrog et Stipendium. Pensionæren J e s ­ p e r J o h a n s en H o l m, en a f vore dueligste Medaillører, 1) o: Kronprins. — Akad. Dagebog 1787. — Under 26. Febr. bavde Tb. Tb aarup skriftligt anmodet Akad. „om at foreslaae barn til dets adjungerede og succederende Secretair“ , men denne An­ søgning blev i Mødet s. D. „ikke tagen i Deliberation “ . Akad. Dagebog 1787. 2) Brev fra Hoyer til Wiedewelt, Berlin 28. Febr. 1788. (Aftrykt i Kbh. Sk. 1829, 1270). 3) s. St.