EfterretnOmJohannesWiedewelt

184 at det indkomne Beløb ikke skyldtes nogen Konges Naade eller Lune eller nogen Hofmands Gun st, men at K un st­ nerne bavde naaet dette betydelige Resu ltat ved deres egen K ra ft og D ygtighed, og at de kunde udrette igjen , hvad de havde udrettet i 1794. Regeringen fratog Akadem iet 6 p. c. a f dets aarlige Indkom ster; Akadem iets Fo ste r­ sønner til V eje bragte i fire U ger det firedobbelte a f dette B eløb ! D et var indlysende, at den rette V e j endelig var funden, at det vilde lykkes Kunstnerne selv „ved aarlige Udstillinger a f deres egne A rbeid er at tilveiebringe et saa klækkeligt, aarligt Tilskud til Akadem iets Fornødenheder, at Regeringen deri kunde finde en Bero ligelse1) “ . Den gamle Kunstner har vistnok tænkt mere end det. Hans Tanker ere uden Tvivl vandrede tilbage til hans fjerne Ungdom, da han i Madame Liiders’ Hus lige over for Vejerboden selv tiende eller selv tolvte under le Clercs og Mianis Vejledning tegnede efter den levende Model. Det var i Kristian VI.s Tid, længe før Akademiets Stif­ telse. Hvad var der ikke udrettet siden den Tid? Hvor mangen ypperlig Mester havde den i sin Begyndelse saa ydmyge Kunstskole, trods sin Armod, ikke allerede frem­ bragt? Havde den ikke fostret Harsdorff, Meyn og Ma­ gens, Abildgaard, Juel og Poulsen, Weidenhaupt, Dajon og Alexander Trippel, Clemens, Preisler og Haas? Hvor meget havde Akademiet ikke virket til at rense og forbe­ dre Smagen, til at vække Sansen for Kunsten? Hvilken Indflydelse havde det ikke havt paaHaandværksdannelsen? Hvor havde det ikke bidraget til at danne og forædle Fol­ ket, til at glæde og opbygge, til at løfte og begejstre, til ogsaa i Henseende til de skjønne Kunster at gjøre Tycho Brahes, Ole Rømers og Ludvig Holbergs Fædreland agtet og anset blandt Evropas Nationer? Var ikke det danske Kunstakademi løst af Udlandets Lænker? Behøvede man nu her hjemme fremmed Kunst og fremmede Kunstnere? Var ikke Akademiet nu i Sandhed dansk, nationalt? Og

Thiele, 174.