EfterretnOmJohannesWiedewelt

41

Konsten, den som hældig kan thone disse Strenge, behøver liden Hiælp a f Attributa“ x). Som man ser, slutter Wiedewelts lille Bog sig paa det nøjeste til Winckelmanns Dresdner.Skrift, som han paa sine Steder saa godt som ordret gjengiver. Men skjønt de kunstneriske Grundsætninger, han i sin Bog opstiller, i saa mange Henseender ere sande og almengyldige, bør det dog ikke fordølges, at Wiedewelt stundom ogsaa overrasker Læseren med Smagløsheder og Vildfarelser. Han deler Winckelmanns ubetingede Beundring af Ideen og Kompo­ sitionen i R u b e n s ’ og L e b r u n s allegoriske Malerier, han hylder, lige som sin Ven, den Vildfarelse, at man kan samle en idealsk Skikkelse stykkevis sammen af Katuren, han mener, at Kunsten er i Stand til at frembringe en Skabning, som Naturen ikke kan naa, han siger: „ . . . den gode Architecture (o: Renaissencens) kom frem, den Go- tkiske Smag, som havde vanskabt (!) og oversvømmed Eu­ ropa, , blev forkast .. . . “ 2), — han vil iblandt et kongeligt Slots Dekorationer have „Zirater, som kunde hentydes paa en u-indskrænket Magtes Regiering“ 3), og i et Landhus „et Kammer, som forestiller en u n d e r j o r d i s k Huu l e , hvorudi findes Pythagoras , studerende paa et Geometrisk Problema “ 4), osv. Hvad vi i øvrigt have at meddele om Wiedewelts Ophold i Rom er ikke meget. A f hans Optegnelser vide vi, at han, lige som i den sidste Tid af sit Ophold i Paris, optraadte som selvstændig Kunstner, — nicht conditionirte*'), ’) I øvrigt lader W iedew elt Salys uom tvistelige Genie vederfares al Æ re: „Frederic Y Statue bliver sin Autor et udødeligt Minde, . . . . en Statue som Triumpherer m it imellem en Chirardon , en Coiecevæux (Coysevox), en Bouchardon, en Pigall osv.“ Mskpt. 111 , 1, 1. 2) Tanker om Smagen, Side 7. 3) S. St., S. 11. 4) S. St., S. 12. — E ck: nord. Bl., 38, Busching, 278, Hennings, 97 f, om tale W iedew elts lille Bog i yderst hædrende Udtryk. s) Mskpt. 1396, n.