EfterretnOmJohannesWiedewelt

78

Pavilloner og „chinesiske“ Telte. A f den midt i Parken staaende Bygning, hvis Sal var 185 Fod i Diameter, giver han Plan og Façade1). Ju s t paa den Tid, da vore rejsende opholdt sig i Lon­ don, var den uhyre Stad i den voldsomste Gjæring. Den berømte — eller berygtede — A l m u e f ø r e r J o h n W i l k e s , hvis hæslige Ansigtstræk Hogarth har udødeliggjort i en uovertræffelig K arrikatu r, havde allerede i flere Aar, støt­ tende sig til Folkets lavere L a g , med stor Voldsomhed kæmpet baade mod Konge og Ministerium. Navnlig havde han i 1763, i det 45de Nummer a f sit i 1762 stiftede Blad the North - „B rita in “ (o: Briton) angrebet Begeringen saa heftigt, at han maatte vandre i Tower, hvorfra man dog snart blev nødt til at løslade ham. Senere var han bleven valgt til Parlamentsmedlem for Middelsex, men af forskj ellige Grunde erklæredes dette Valg for ugyldigt, Han blev imidlertid atter og atter valgt i samme Kreds, Parlamentet kasserede atter og atter hans Valg, og Bege­ ringen lod ham sætte fast. Folket stormede vel Fængslet og befriede ham, men den kloge Folkefører vendte frivillig tilbage dertil. E t nyt Valg blev udskreven til den 13. April (1769). SammeDags Morgen forlode Jard in og Wiedewelt London for at kjøre til Hamptoncourt. Men snart fandt de det nødvendigt at gjøre Holdt for at sætte en blaa Kokarde paa Postillonens Hat og lade Vognen over­ alt bemale med „N r. 45“ , thi Turen gik just gjennem den Del af London, hvor Valget fandt Sted, og „sonsten wäre es zu befürchten gewesen, das sie vom Pöbel hätten in- sultiret werden können“ . Og da de i Hamptoncourt havde spadseret gjennem de rummelige Sale „von puren Holz, so weder gemahlet noch vergoldet ist“ , og med Glæde set K a rl van Manderns Billede i naturlig Størrelse a f Kristian

b Mskpt. 1396, n. — Yed denne Promenade Renegault menes utvivlsom t Forlystelsesanstalten Ranelagh, som omtales hos Smollett (Humphry Clinker I, Side 136 f., Edit. Lond. 8o. 1796) og Casanova (Denkw. IX . Side 208 f.).