EfterretnOmJohannesWiedewelt

113 Da Regeringen saaledes var døv for den fattige Stif­ telses N ød raab , besluttede Harsdorff at gjøre et Forsøg, om den ikke skulde kunne hjælpe sig selv, og foreslog der­ for Akademiet at liolde en „ E x p o s i t i o n s s a l o n “. D et var nu otte Aar siden, at en saadan var bleven afholdt. Oprindelig havde det været Bestemmelsen, at der skulde være Salon hvert andet Aar, men allerede i 1771 blev det klart, at det „paa Grund af de faa Kunstnere, Academiet bestod af, ikke var muligt at tilveiebringe saamange Ar- beider, at der kunde blive en Udstilling1)“. N u troede Harsdorff imidlertid, at Tingen vel var gjørlig, og Akade­ miet udbad sig derfor af Regeringen Tilladelse til at holde en Salon. Ved Skrivelse af 9. Oktober 1777 fra Overliof- marechal H o l s t e i n blev det derpaa Akademiet meddelt, at Kongen aller naadigst havde tilladt det at holde den omtalte Udstilling i Dagene fra — den 1. Janua r til den 1. Maj 1778. Men dels vilde Akademiet, næst efter at skaffe sig en højst fornøden Indtægt, fejre sin og sin Stif­ ters Fødselsdag og ikke den aandssvage Kristian YH .s, som lod det leve i Nød og T rang, dels var det til Udstil­ lingens Afholdelse anviste Rum, den Sal, hvor Klasselotte­ riet blev trukket, alt for latterlig lille, og endelig vare de kolde og mørke Januar- og Februar-Dage saa uheldige som vel muligt til Beskuelse af Kunstværker; man be­ takkede sig derfor for den tiltænkte Naade. Men herover fortørnedes man ved Hove, og under 6. November 1777 udslyngedes der følgende Tordenkile mod den opsætsige K unstanstalt: „Til Academiet! Hans Maiestæt vil, at den Sal, livorpaa Classe-Lotteriet hidtil har været trækket, skal efter Paaske forblive til samme Brug, og derimod maa ingen Forestilling giøres. Friderich2)“.

2) Fo rk larin g over A kad. Expos. Salon 1778, 8 . 2) Akad. Dagebog 1777.

8