EfterretnOmJohannesWiedewelt

39 frisk, u fordæ rvet N a tu r, som paa sin ene Side saa P i g a le , le M o in e og C o u s t o u , Dekadencens dybeste Punkter i naturalistisk og i maniereret idealistisk Retning, og paa den anden Side W i n c k e lm a n n og en n y R e n a is s a n c e , skulde kunne undlade for bestandigt at b ryde med hine og sværge til disses Fane ! Winckelmanns Paavirkning kan i større eller mindre Grad spores i alle Wiedewelts Værker, mindst dog i de faa Statuer, som Tiden og Elementerne have levnet os. Hvad der endog i det enkelte og i det hele kan være at udsætte paa disse Værker, — hvorom senere, — saa er det dog umiskjendelig en ganske anden Aand end Coustou og hans Skoles, som har besjælet den, der skabte Dø d e n s G e n i u s 1) og de t s ø r g e n d e D a nm a r k p a a F r e ­ d e r i k Vs G r a v , disse skjønne, ædle og kyske Skikkel­ ser, i al deres plastiske Ro fulde af kraftig Karakteristik, som Samtiden saa højt beundrede, og som vore Dage næppe vurdere efter Fortjeneste. Ikke mindst i Wiedewelts monumentale Arbejder træder Winckelmanns Indflydelse og Studiet a f den antike Kunst umiskjendelig frem: Stilen er ren, ædel og konsekvent gjennemført, Forholdene skjønne og harmoniske, Opfindelsen, paa ganske enkelte Undtagelser nær, fortræffelig, Orneringen smagfuld uden at være rig, karakteristisk uden at være overlæsset. Den tyske lærdes Paavirkning fremtræder især tydeligt i en lille Bog, som vor Kunstner under Mærket J . W. ud­ gav i A aret 1762, hvori han formelig lyser sin berømte Vens reformatoriske Ideer i Kuld og K jøn og saaledes, f ø r s t a f a l l e K u n s t n e r e he r i N o r d e n , a a b e n t e r k l æ r e r D e k a d e n c e n K r i g . Titelen paa dette lille Værk, som vi her, skjønt ved et Brud paa den kronologiske Orden, maa kaste et B lik paa, er: T a n k e r om Sm a g e n udi K u n s t e r n e i A l m i n d e l i g h e d . Med Lune og Dygtighed angriber han her sin Samtids forskruede Smag, erklærer Naturen og Antiken for de to Hovedkilder,

*) P a a det Weisseske Gravmæle.