EfterretnOmJohannesWiedewelt

164 o v e r den den 21 . November 178 5 afdøde K o n f e r e n s r a a d J o h a n n e s J o a k i m A n c h e r s e n ; det er a f norsk M a r­ mor med Portrætmedailion a f B ronce, er prydet med Y a se og Lampe samt Vaabenskjold a f hvidt italiensk Marmor og forsynet med en Indskriftstavle. D et blev opsat i K o l­ ding K irk e ved Siden a f F ad eren s, Biskop Anchersens, G ravmæ le1). I Aarene 1 787 og 1788 forfærdigede W iedewelt paa B e ­ stilling a f Stiftamtmanden i Sjæ lland , G e h e j m e k o n f e - r e n s r a a d H e n r i k B r o c k e n h u u s , t r e s i m p l e L i g ­ k i s t e r a f norsk Marmor for Bestilleren selv, hans afdøde Hustru og hans ældste Søns afdøde Hustru. Disse tre K iste r vare fuldkommen éns og bare kun Navn og V a a ­ benskjold. To a f dem kom til N y sø , den tredje til det grevelig Scheelske A rvegravsted i Jy lla n d 2). Dette var omtrent alt, hvad der i de nævnte tre A a r ud­ gik fra W iedewelts Værksted. Den Omstændighed, at han i Slutningen a f 1 787 og Begyndelsen a f 1788 var syg, maa im idlertid ikke lades ude a f B etragtn ing, naar man forbav- ses over, at den Mester, hvis overordentlige Frembringelses­ dygtighed man tidligere beundrede, i disse A a r frembragte saa lidt. Hans Underskrift i Akadem iet Dagebog, efter at han i Feb ru ar 1788 atter havde givet Møde i Forsam lingen, er svag og rystende, — rigtig nok kun i F ø rstn in gen ; — muligén har hans Sygdom saaledes været det fø rste, lette A n fa ld a f det Onde, som fulgte ham til hans L iv s sidste Time. Sygdom afholdt imidlertid ikke Wiedewelt fra i U d ­ landet at søge A rbejder, som mere passede for hans Geni end de, Fædrelandet bød ham. I Berlin vilde man paa denne T id rejse en Billedstøtte a f den tapre Z i e t h e n , og dette betydelige A rbejde blev overdraget til den belgiske B il­ ledhugger T a s s a e r t . Denne Kunstner døde imidlertid kort efter, og Miniaturmaleren K o r n e l i u s H o y e r , der var en af

*) Mskpt. 1396, n. 2) Mskpt. 1396, n.