EfterretnOmJohannesWiedewelt

107 Billedhuggerarbejder. Kunstneren udførte da f i r e V a s e r af gullandsk Sandsten, med forskjellige F igu rer, der fore­ stillede de fire Elementer, paa Laagene; de bleve tillige med en S ø j l e af italiensk og norsk Marmor, med en Urne af først nævnte Stof paa Toppen, opstillede i Haven 17761). Samme A ar aabnede man en Kæmpehøj paa Jæ gers­ pris Grods2), og Arveprinsen befalede, at den skulde være hans Moder, Juliane Marie, helliget og bære hendes Navn. I 1777 blev I n d g a n g e n t i l J u l i a n e h ø j i n d f a t t e t i M a r m o r , en I n d s k r i f t s t a v l e blev anbragt oven over og syv r u n d e S ø j l e r af norsk Marmor, alle éns, med gamle Kongers Navne paa, bleve opstillede trind t om Højen paa den nederste Terrasse3). Disse Arbejder vare imidlertid kun Begyndelsen til den gjennem flere A a r fortsatte Bække af dekorative Mo­ numenter, hvorved Wiedewelt forvandlede den tavse Lund ved Jægerspris til et nordisk Pantheon4). De 54 M i n d e ­ s t ø t t e r f or b e r ø m t e N o r d b o e r kunne vel ikke i stræng Forstand kaldes for Kunstværker, men vidne dog saa levende om Mesterens rige Fantasi og fine Smag i Henseende til det allegoriske og dekorative, at man kan tiltræde Ecks hædrende Dom over dem. „Hohe E infalt“, siger den nævnte Fo rfatter5), „ist der Charakter dieser Denksteine, die sich durch ihre richtige, freye und höchst- mannichfaltige F o r m , vortrefflich gewählte, sehr ein­ fache Symbole auszeichnen“. Ogsaa Hirschfeld udtaler sig x) M skpt. 1396, n. 2) Se Adresse-Kont. E ft. 1776, N r. 132, — A lm . dansk B ib i. 1781, I., 3, 205. 3) M skpt. 1396, n. 4) E c k : „vaterländisches Panth eo n “ , — P . E . M ü lle r: „e t P o ecile“ . — Dokum enter angaaende disse A rb ejd er findes paa U n v. B ib i. (Mskpt. W ied . Sm l. II., 23, 91); samme Steds to T e g n in g e r i Tusk og Sep ia af Støtter paa Jæ gersp ris, ligeledes fra K u n s t­ nerens Haand. F le re andre herhen hørende Tegninger bevares i Akadem iet. 5) Side 155.