EfterretnOmJohannesWiedewelt

1 1 7

Relieffremstillinger før Wiedewelts Dage vare saa godt som ukj endte! Oven over Reliefet findes en Indskrift, som melder, hvem den var. som her har fundet sit sidste Hvilested. P aa Sarkofagen hviler den kongelige Krone paa en Pude, halv skjult under et Sørgeflor. Bag Kisten hæver sig paa et forhøjet Fodstykke Søjlen, skjøn og ædel i sine Forhold. Skaftet er prydet med Lavrbær- og Egekranse, Kapitælet med Akanthusblade. P aa Toppen en sort Marmor-Urne med Kongens Fødsels- og Dødsdag. Midt paa Søjlen ses den hensovede Monarks Billede i Me- daillon, i en Ramme, der dannes af tvende Overflødigheds­ horn. Den afdøde er fremstillet i romersk Dragt, ikke, — som mange af den Tids Billedhuggere ved lignende F rem ­ stillinger plejede, — med Paryk, men med sit eget H aar omvundet med et Baand, som fra Issen gaar ned over Nakken. Udførelsen af denne Medaillon er fortræffelig, men i Forhold til Monumentets øvrige kolossale F o rh o ld 1) synes den os noget for lille, lige som vi formene, at hele Søjlen med Tilbehør hellere burde have været erstattet af en Portrætstatue. Ved Enderne af Sarkofagen sidde tvende kolossale, ni Fod høje Kvindeskikkelser, Danmark og Norge, kjendelige paa deres Hovedprydelser. Den ene støtter sine foldede Hænder paa Kistens Fodstykke og vender sit sorgfulde Aasyn op mod Sarkofagen, som gjemmer Kongeliget. Hun er hensunken i sin Sorg, den dybeste Vemod taler ud af hele Skikkelsen. Den ene Fod er støttet paa Trinet foran Fodstykket, den anden trukket noget tilbage, en temmelig stærk Drejning i Hofterne bevirker, at Figuren i sin øverste Del viser sig for Beskueren i Profil, i sin nederste Del en face, hvad der minder mere om Michel Angelo end om A ntiken2). Klædebonnet falder i svære, naturlige Folder

*) Højden af hele Monum entet er IB A len 7 Tommer, Længden 12 A le n 10 Tommer, D ybden 7 A le n 3 Tommer. M skpt. 1396, n. 2) Ju s ti, W inckelm ann, I I , I.