EfterretnOmJohannesWiedewelt

9 2

stedse lade sig nøje med de tidt ommeldte 4000 Daler og det paa samme Tid som Regeringen tilstod den brutale Oberst Køller 4400 Daler, den bornerte General Eickstedt 7000 Daler og den uhæderlige Ranzau-Ascheberg 8000 Daler i aarlig Pension, altsaa blot for denne sidstes vedkommende netop det dobbelte af hele den Sum, den kongelige Kaade i ét og alt forundte den velgjørende og fattige Stiftelse, der blandt sine Fostersønner talte Mænd som Wiedewelt, Weidenhaupt, Harsdorff, Abildgaard og Juel, og hvorfra en Gang' B e r t e l T h o r v a l d s en skulde udgaa. Kassen var derfor altid tom, Kunstskolen maatte gjøre Gjæld hos Papirhandlere og Lysestøbere, hos Murere, Snedkere og Brændehandlere, Regningskrav fra alle Sider strømmede ind, mangen Gang uden at man kunde betale dem, og næsten periodisk maatte Direktøren paa den saa uforsvar­ ligt behandlede Stiftelses Vegne aller underdanigst ansøge om en kongelig Naadegave, naar Nøden og Kreditorernes Raab var stegen til det højeste. Saaledes gik det i Maj 1774 og i Feb ruar 1776. da man af Partikulærkassen til­ kastede Akademiet — 500 Daler som Tilskud én Gang for alle, og saaledes gik det i September 1778. da „Zahl- kassen“ fik Befaling til at afgive 700 Daler til det konge­ lige Kunstakademis altid tomme Pengekasse. Under saa ydmygende Forhold er det en Selvfølge, at Wiedewelts Stilling som Direktør maa have skaffet ham baade Sorger og Krænkelser, og man maa derfor i saa meget højere Grad beundre den Opofrelse og Kraft, hvor­ med han og hele Akademiet med ham kæmpede og stred udenH aab om at sejre. Hertil kom endnu, at Reglementet af 21. Ju n i 1771 i en alt for overdreven Grad lagde Be­ slag paa Direktørens og Akademikernes Tid og K ræfter ved „for Haandværksstanden at lægge en god og bred Vej gjennem Kunstskolen“, saa at „den gode Smag med al F lid blev udbredt til Værkstederne“ *). Midlet hertil var den frie Tegneundervisning og de i høj Grad prisværdige

b Thiele, 173.