KøbenhavnsUniversitet_1929

591768271

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

Berlingske Aftenavis

Side 8

Torsdag 22. April 1954

i HANDA. SPILLEKORT » * stærke ■ glatte - plasticbehandlet * 4 N u s o m fp r A ars Jub ilæ et, har de i alt F ald en Opmuntring i at vide, at Dronningen selv kendte til Lommesmerter m idt i sine Anstrengelser fo r dem. En for- staaende Muse var hun og ved b liver med at være. H vorfor ikke af den G rund oprette et Studenterlegat eller en højtidelig Fundats i hendes Navn? E STH E R NOACH Fjorten Dage efter sin Ankom st 'rejste Dronningen af Danm ark igen tilbage tir sit Land, hvor hun ankom m idt i Ju li; i M ellem tiden — den 19 . Ju n i — blev B ullen om Københavns Universitet udstedt, og dermed v ar i Teorien Nordens ældste Universitet oprettet, selv om det varede noget, inden det kom i Gang. Læ rde F o r­ skere i Broderlandene strides i al V enskabelighed om, hvilk et der er ældst i Funktion, Uppsalas eller K ø ­ benhavns, uden at væ re naaet til Enighed. Tilbage staar for os kun at væ rdsæ tte den brave Dronnings R e j­ se; den førte i alt Fald til mere end Kongens R ejse A aret forud. Kongens R ejse havde væ ret kostbar og uden Resultat; D ronningens v ar en billig Fam iliefæ rd, og den bragte et R esu l­ over Universitetets Tæ rskel med For- haabninger om et rigt aandeligt L iv, en glad og studentikos Tid, et L e v e ­ brød og Anseelse. Det vil i øvrigt, som paavist, væ re helt i Dronningens Aand at fejre Begivenheden paa bram fri Vis, baade med en helstegt H jort og muntre Dansetrin, og at lytte til v e l­ ædle Honoratiores i den læ rde V er­ den, der v il tale om alt andet end hende. N aar Studenterne trods V iden ska­ bens trange K aar danser A arstallet ind for de sidste 25 A ar inden 50 tat med sig, som endnu den m anifesteres for h ver den, ligt at faa B u lk n ^. gratis paa Søster- Kardinal Fran- sønnens Autoritet, cesco Gonzaga. h vilket da ogsaa skete. L ad os da bøje os for K ard in al Francesco, hvis B illede her hidsættes, m alt af M an­ tegna, til Am indelse af, hvor b illigt ’ det v ar at faa Københavns U n iversi­ tet oprettet. H v a d S t u d e n t e r n e b ø r m i n d e s v e d J u b i l æ e t ! U n i v e r s i t e t e t Fortsat fra Side 6 2 -Tiden red K ard in alen hende selv i Møde og modtog hende med m e­ gen Kæ rlighed hinsides Pontemolle, fortæ ller Joh ann es Lin dbæ k i sin ud­ mæ rkede A fhandling fra 1902 om D ronningens R ejse. Im ellem Broen og Porta del Popolo traf hun »mange G esandter og Præ later«, og ved P o r­ ten modtoges hun af 18 K ard in aler til Hest, som ledsagede hende til K a r­ dinalens Palad s igennem en stor M enneskemængde. Hun tog med sine fornem ste F ru er Ophold hos K ard i­ nalen, mens de andre, ca. 35 Personer, blev indlogeret paa H erberger rundt omkring. Dorothea v a r ankommet planmæs­ sigt den 2 . M aj til Rom, og den 4 . Maj uddeltes Ju b elaflad en fra Loggia del­ la Benedizione foran Peterspladsen. K ard in al Gonzaga, Dorotheas Søster­ søn, oplæste A flad en paa Latin, og derefter vendte P aven sin Stol om mod Dronningen og velsignede hen­ de »med sm ilende Ansigt«. Højde­ punktet paa R ejsen v a r naaet. Saa stor v a r hendes Fromhed, at hun un­ der hele Opholdet besøgte utallige af Roms K irk e r og tilbragte saa megen Tid med Andagt, at hun havde ondt ved at passe Spisetiderne, hvilket K ard in alen fandt fo r anstrengende — fo r ham selv. Men sam tidig sør­ gede hun for mere verdslige A n lig­ gender og fik en B ulle, der paalagde hendes næ rm este at øve R et imod hende, og hun ansøgte tillige om an­ dre og m indre Fordele, men gemte klogeligt B ullen om Universitetet til efter sin A frejse og overlod dette H verv til Søster- — Ved maaende K ardin al, L l l B

D

a

K

ø

b

e

n

h

a

v

n

s

U n

i v

e

r

s

i t e

t

b

l e

v

o

p

r

e

t

t e

t

I Aar fe jre r Universitetet sit 475 Aars Jub ilæum — Dronningen af Danmarks In itia tiv — Vor eneste Forbindelse med Renæssancens Ita- lien — E t tragisk Hof — D ronn in­ gen i Rom — Universitetet kostede os ikke noget

Peterskirken, som den saa ud, da Bullen om Oprettelsen af Københavns Universitet blev udstedt af Pave Sixtus IV. I den udbyggede Loggia til højre sad Dronning Dorothea ved Pavens Side den 4 . Maj 1475 . Bullen blev dog først udstedt den 19 . Jun i samme Aar, af hvilken Grund Jubilæums­ datoen regnes efter den Dag.

A f ES THER NOAC H

m eget lidt om dette Besøg. E n man- tuansk K rø n ik esk river fo rtæ ller kun, at D ronningen kom og b lev i fire Dage. Men vor V iden andetsteds fra kan supplere denne korte Oplysning. B arb ara v a r syv A a r æ ldre end Doro­ thea og havde forlad t Barndom s­ hjemm et 10 A a r gammel, da hun b lev trolovet rrfed Lodovico Gonzaga; Do­ rothea v a r altsaa dengang kun tre A a r gammel, og det vides ikke, om de to Søstre i M ellem tiden har set hin­ anden. Nu mødes de paa ny, begge som m idaldrende M atroner. Doro­ thea har faaet en D atter lyk k elig gift med K ongen af Skotland, hun har to Sønner, som hun gerne begge gav Nordens tre R iger til Deling, men hun nøjedes med at anbringe den yngste, Frederik, i Slesvig-H olsten, til U ly k ­ ke fo r hele Søn derjyllan d s H istorie med dens politiske Uro og Splittelse. Hun komm er med Nordens fattige G aver, form odentlig ikke Sild, der ellers v a r K a v ia r fo r Italienerne, men med H erm elin, der er meget e ftertragtet til at »bræmme« K læ d e­ dragten med ved Fyrstehofferne i Italien. Dorothea m øder hos Søsteren Renæ ssancen i sin første Opblom­ string, hun ser A n drea Mantegna, Gonzagaernes officielle Hofm aler, ser Donatellos B uste af Lodovico (vi har den i A fstøbning paa Kunstm u­ seet), hun betræ der skønne K irk e r og fornemm e Paladser, og der tales rundt om hende form fuldendt G ræ sk og Latin, mens hun selv m aa klare sig med sit T yske, som til alt Held hele G onzagafam ilien forstaar. Doro­ thea komm er fra et Hof uden sæ rlig K ultur, uden Raffinem enter, og hun stedes fo r det fineste humanistiske Hof i Italien paa det Tidspunkt, hvor Svogeren sam ler paa V irgil- og Dan- tem anuskripter, hvor den første T rykpresse i Italien har tryk t »De- cameron« af Boccaccio, hvor Leon Battista A lberti, dette Universalgeni, har givet Udkast til B yen s Forskøn­ nelse med den vidunderlige Andreas- basilika, som ingen Italiensrejsende af i Dag burde snyde sig selv for at besøge, og med den ejendommelige S. Sebastiankirke, der ligger over for A ndrea M antegnas tidligere Hus, H vilket In dtryk det har gjo rt paa hende, ved v i ikke, men noget andet har uden T v iv l grebet hende, i alt Fald som Mor — H er ser Dorothea nem lig fo r første Gang, hvad hun kun kender af Om­ tale, at B arbaras B ørn — fem Sønner og fem Døtre — næsten alle er puk­ kelryggede. I to G enerationer har de fleste Døtre maattet anbringes i K lo ­ stre, da G ifterm aal syntes haabløst Tragedien er saa meget større, som alle Børnene er velskabte ved Fød­ selen. Først i Puberteten begynder Tegnene paa frem tidig P u kkelrygget- hed at vise sig; man har en hjerte­ gribende B eretning om en ung Dat­ ter, Dorothea, opkaldt efter den dan­ ske Dronning, der Dag for Dag iagt­ tages i Fem tenaarsalderen, indtil det uundgaaeligt konstateres, at den ene Sku ld er vokser og b liver bredere end den anden. Den unge Pige dør og spares saaledes fo r den Skæbne mod sin V ilje at anbringes i et K loster som »barmhjertig Søster«. E n k lo g , f i n a n s i e l M a n ø v r e I Rom optræder Dorothea som en sand Fyrstinde, der h ar lagt alle F o r­ trædeligheder bag sig, alle Fam ilie­ sorger og al utidig Munterhed. Hun modtages af sine to Søstersønner, Condottieren G ian Francesco Gon­ zaga og K ard in alen Francesco Gon­ zaga .henholdsvis 30 og 31 Aar gam le. Fortsættes Side 8

K ØBENHAVNS Universitet fejrer i Aar sit 475 Aars Jubilæum med en studentikos Fest og velsagtens med en Del Højtidelighed i Tilgift. Det vil være helt i Fortidens Aand; Universitetets Tilblivelse skyldtes netop en Blanding af Fornøjelighed og Højtidelighed. De unge Studenter kan i samme Anledning kaare den husfruelige Dronning Dorothea, K ri- stiern I ’s Gemalinde, til deres Muse — en mindre lærd end ferm Dame, om hvis Karakter og Foretagsomhed man erfarer en Del netop i Anledning af Universitetets Oprettelse i Køben­ havn. D e t s i x t i n s k e K a p e l b l i v e r t i l Da man ikke h arm o gen bestem t Dato for Universitetets faktiske B e-

Tøj og desuden om Fam ilieanliggen­ der som Børnenes Gifterm aal og Søn­ nernes Anbringelse i gode Stillinger. A f andres Beretning om Rom rejsen faar man tillige det Indtryk, at D ron­ ningen v a r stæ rkt paaholdende — til Fo rsk el fra sin ødsle og i Pengesager upaalidelige Gemal. Penge spiller altid en frem træ den­ de R olle i de højere Kredse; det er kun M iddelstanden, der foregiver, at det er u fint at tale om Penge. Ved H offerne snakkede man næsten ikke om andet, antagelig fordi man altid v a r i Pengeforlegenhed. K u rfy rstin ­ den i Ansbach havde af K u rfyrsten , der skulde ryk k e ud med Dorotheas A rv, faaet overdraget det højst deli­ kate H verv at holde Dorothea hen med Sn ak og forsikre, at der ingen Penge v a r til hende efter hendes F a r med det faust-agtige Navn »Johan A l­ kym isten*; som Guldmager havde han ødet sin Fam ilies Form ue med temm elig van vittige Forsøg paa at frem stille Guld. Hans m ere nøgterne . indfaldt s ig,.-efter. B esøget ved. F am iliegraven e i H eilsbronn, hos K urfyrstinden, h vor m an m aatte gemme alle Husets Væ rdigenstande, eftersom Dronningen vild e tage sig betalt for den udeblevne A rv ved at tilegne sig dem; da hun saa K u rfy rst­ indens O rdenskæde af Guld, fo rlan g­ te hun den straks, paastaar K u rfy rst­ inde Anna i et B re v til sin Mand, hvori hun lidt skadefro fortæ ller om D ronningens Besøg. »Hvad det saa havde væ ret, der til­ hører Eders Naade, havde hun gerne taget det altsammen, thi hun mener, at hun har R et d e rtil...« D e n g e m y tlig e F e s t i A n s b a c h En hver, der er paa R ejse, er im id­ lertid oplagt til — trods alle F o rtræ ­ deligheder — at opleve noget. Holder man sig dette for Øje, fortolker man Dronningens Impulsivitet og R ejse- oplagthed noget anderledes end K u r­ fyrstinden. Hun fortæ ller nem lig i B revet til sin Mand, at hun maatte pynte Dronningen med sit Hovedtøj, at Dronningen spejlede sig og »fandt megen Behag i sig selv« og derpaa traadte ud til sine Folk, fo r at de og- saa skulde beundre hende. H vorpaa følger denne moralske Selvretfæ rd ig ­ hed fra Kurfyrstindens Side: »Thi jeg ser vel, at Alderen ikke h jæ lp er mod D aarskab, v i forekommer os selv saa smukke, at v i ikke ser R yn k ern e ved Øjnene.« A t den danske Dronning havde et ganske anderledes let G em yt end den vripne Værtinde, frem gaar a f D a­ gens vid ere Begivenheder. Dorothea vilde ik ke lade sig narre fo r et op­ levelsesrigt Døgn sammen med sine Slægtninge, hun deltager i en hastigt arrangeret Jagt, hvor der nedlægges en H jort, og om Aftenen holdes G alla- Dinér. A lle sørgelige K o n flik ter om A rven druknes i Lystighed, og V in ­ kæ lderen synes at have væ ret en y p ­ perlig Trøst. »Vi gav hendes F ru er og Jom fru e r saa godt at drikke,« fo rtæ l­ ler Kurfyrstinden til sin fravæ rend e G em al, »at de stod paa Hovedet. En af dem havde nær m istet et Ø je •— hun gik fe jl af Døren og fald t med Hovedet ned mod Trappetrinene.« Da Dronning Dorothea næste M or­ gen fortsatte sin »Kirchfahrt« med den hvidklædte Pilgrim sskare, m aa et blaat Øje og Rusens B lussen paa en gem ytlig Maade have forsiret Bodsfæ rden til Rom! D r o n n in g e n o g M a r k g r e v in d e n m ø d e s E fter Slægtsbesøget i T yskland skulde Dronningen gæste sin Søster B arb ara Gonzaga i Mantua. Man ved

Pavepalads eksisterede dengang end­ nu, Peterskirken, som v i kender den, v ar ikke blevet til i Bram antes og M iohelangelos Fantasi, og h vor det berømte Cancellaria i Dag ligger paa Corsoen, laa K ard in al Gonzagas P a ­ lads; her skulde Dronning Dorothea bo, eftersom han v a r hendes Søster­ søn og skulde bistaa hende, bl. a. fi­ nansielt med at faa Pavens B u ller udstedt gratis. H vilk et han altsam ­ men gjorde, saa det er vel et Spørgs- maal, om ikke K ard in alen er den egentlige Ophavsmand til vort første U niversitet og dets V irk e gennem næsten 50 A ar. D ronningens R ejse havde i øvrigt et højst kombineret Form aal. Taget i rigtig Ræ kkefølge v ar D ronningens Interesser disse: A t k ræ ve sin tyske Slæ gt for 30.00 G ylden, hun havde tilgode efter sin F ar, M arkgreven af

Mantegnas Portræt af den danske Dronnings Søster, Barbara Gonzaga, med de to mindste Børn, der begge er sygelige og deforme. Det folderige Sjal om den lille Piges Skulder skjuler hendes Pukkel.

gyndelse (selv om det b lev »indstif­ tet« i V or Fru e K irk e den 1 . Ju n i 1479 ), maa man henholde sig til D a­ toen for den pavelige B ulle, der gav Tilladelse til Oprettelsen af Nordens ældste U niversitet — nem lig den 19 . Ju n i 1475 . Men Forberedelserne var lange og byrdefulde; de bestod i, at Dronning Dorothea steg til Hest i Holsten den 6. Jan u ar og med et F ø l­ ge paa et halvt Hundrede Personer paa H esteryg og een Vogn i R eserve satte K u rsen sydpaa. K ongen var im idlertid paa en højst indviklet poli­ tisk R ejse til K öln og Düsseldorf og kunde ikke give hende Instrukser, af hvilken Grund hun maatte vende om og ride tilbage til Holsten. Først den 7 . M arts kunde hun begynde sin store Tur til Rom. H er havde Sixtus IV . indført Ju b e laar h vert 25 . i Stedet for hvert 50 . Aar, hvilket bragte store P ilgrim sskarer til Rom og en velkom ­ men Indtægt til Huse, saa han bl. a. kunde begynde Opførelsen af Det sixtinske Kapel, der dog endnu nogle A ar maatte vente paa M ichelangelos vidtberøm te Udsmykning. Det gam le

Brandenburg, at besøge de Hohenzol- lernske Fam iliegrave i H eilsbronn (hun v a r selv af Fødsel en Hohenzol- lern) og rejse sin Fader et væ rdigt G ravm æ le til 40 Rhingylden, at faa A flad den 4 . M aj paa selve P eters­ pladsen, hvor alle rejsende i A n led­ ning af Ju b e laaret fik l ’indulgenza plenaria — og und ervejs at gæste sin Søster og Svoger i M antua ved det humanistiske Gonzagahof. H v a d v i v e d o m D r o n n i n g D o r o t h e a Dorothea, der red hele V ejen til Rom og tilbage igen, v a r 45 A ar. Om hendes Udseende ved man intet an­ det, end at hun lignede sin Søster B arbara paafaldende, og denne Søster har man et fo rtræ ffeligt P ortræ t af, malt af Andrea Mantegna. Man maa forestille sig Dronningen som en m id­ aldrende, noget bastant Dame med brede T ræ k og mørke Øjne. Selv om hun paa R ejsen v a r iført hvid Nonne­ dragt, har hun væ ret ikke saa lidt forfængelig; hendes Korrespondance med Søsteren har mest drejet sig om

LINNETS . KAFFE

nvjELdT

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T © 9 UDGIVET I ANLEDNING AF 4 5 0 AAES JUBILÆET G E C GADS FORLAG/KØBENHAVN i,iminiMiHimuUiiiuimmiiiimiiiM.il 1111 n 111 n in 111111 11111 n i 111.1111 m n m 111 n l ........ H © 9 © 2

KØBENHAVNS UNIVERSITET 1929

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

1

9

2

9

UDG IVET I AN LEDN ING AF 450 AARS JU B ILÆ ET UNDER REDAKTION AF POVEL FØNSS OG ERIK RINDOM A

G. E. C. G A D S F O R L A G - K Ø B E N H A V N

FR.BAGGESKGL.HOFBOGTRYKKERI KØBENHAVN

Fot. Hærens Flyverkorps

»DET LATINSKE KVARTER«

I N D H O L D

Side

K ø b e n h a v n s U n iv e r s it e t g en n em 4 5 0 A a r a f E i l e r N y s t r ø m 9 U n iv e r s it e t e t s O r g a n is a t io n a f P o v e l F ø n s s .................................................. 69 U n iv e r s it e t e t s U n d e r v is n in g : 1. D e h u m a n is t is k e F a g a f L. L. H a m m e r ic h .......................................... 91 2 . N a t u r f a g e n e a f H . M . H a n s e n ...................................................................... 102 U n iv e r s it e t e t s v id e n s k a b e lig e I n s t i t u t e r ............................................................. 111 U n iv e r s it e t e t o g S t u d e n t e r n e a f P o v e l F ø n s s .................................................. 175

Fortegnelse over Instituterne findes paa Side 173.

Hensigten med denne Bog er at give den interesserede Offentlighed en almen tilgængelig Fremstilling af Universitetets Omfang og ydre Vilkaar i Jubilæumsaaret 1929. Red.

DEN ÆLDSTE UNIVERSITETSBYGNING (nu Bispegaard; rekonstrueret Tegning i Resens Danske Atlas) KØBENHAVNS UNIVERSITET GENNEM 450 AAR ET H ISTOR ISK RIDS AF D r . phil . E iler N ystrøm I K øbenhavns Universitet har nu virket i halvfemte Hundrede Aar. En enkelt større Afbrydelse i dets første Ungdom har markeret den van­ skelige Overgang fra katolsk til protestantisk Højskole, men ellers har det ned gennem Aarhundrederne, i gode og onde Dage, holdt Kursen og er gaaet klar af skiftende Tiders mange truende Skær. Ikke altid har Køben­ havns Universitet været et paalideligt Spejl paa de aandelige Rørelser, der har ytret sig i vort Samfund eller som Reflekser ude fra den store Verden er kastet ind over vort lille Land. Dertil har enkelte Sider af dets videnskabelige Virksomhed til Tider ligget for stærkt under for andre, men disse Tider ligger nu langt tilbage og Ligevægten er forlængst bragt i Orden. Baade Fremskridt og Bagstræv har holdt til inden for dets Mure, men lykkeligvis har Fremskridtet som oftest sejret, og ikke sjældent har der lydt Røster fra dets Sale, som er blevet hørt over Landet, under­ tiden ogsaa ud over dets Grænser.

10 Københavns Un iversitet og Sverigs hæderkronede og for al viden­ skabelig Forskning i de nordiske Lande saa betydningsfulde Lærdoms­ sæde i Upsala er de to ældste Universiteter i Norden. De er p rak tisk ta lt lige gamle, er Søsterhøjskoler, som er blevet til under de samme T ids­ forhold og Aandsstrømninger, og er oprindelig dannet efter det samme Forbillede. Alle de andre nordiske Un iversiteter er af langt senere Op­ rindelse. Un iversitetet i Helsingfors, der i sin længste Levetid har haft H jem sted i Åbo, er fra 1640, det karolinske Un iversitet i Lund er op rette t af Svenskekongen efter Skaanes Afstaaelse og indviet 1668, Fredriks- Un iversitetet i Oslo er grundlagt før Norges Adskillelse fra Danm ark, men paa norsk In itiativ , udgaaet fra Selskabet for Norges Vel, og indviet 1813. De akadem iske Højskoler i Stockholm , Göteborg og R eykjavik er endnu yngre — yngst af dem alle er den nylig udplantede Spire til et jydsk Universitet i Aarhus. Lige som syv græske Byer stredes om Æ ren af a t være Homers Føde­ sted saaledes kan Upsala og Københavns Universiteter — forhaabentlig uden a t det venskabelige Forhold lider Skaar — mødes i ædel Kappe­ strid om, hv ilket der i Grunden er det ældste i Norden. Det kommer an paa, om man til Grund for sine Betragtninger skal lægge det Initiativ , hvoraf de er op staaet, eller regne med det faktiske T id spunkt, da de tra a d te ud i L ivet. Upsala har Forrangen i ærværdig Alder for saa vid t som det er indviet næsten to Aar før Højskolen i København, men til Gengæld er den Pavebulle, som den Gang udkrævedes ved Indstiftelsen af et videnskabeligt Akademi, for Upsalas Vedkommende ud sted t o tte Maaneder senere end den, der gav Lunds Erkebiskop pavelig Tilladelse til Oprettelse af et Universitet i Danm ark. Allerede E rik af Pommern forebragte Paven Ønsket om Oprettelse af et »Studium generale« i sine Riger, og Paven lod udgaa en Bulle af 26. Maj 1419, hvori han bifaldt et saadan t Ønske. Da Paveb revet er stilet til Erkebispen i Lund og Bispen af Roskilde, kan der næppe være Tvivl om, a t der er tæ nk t paa et dansk Universitet. Men ogsaa Svenskerne var tidlig paa Færde i den Retning. De svenske Delegerede paa K irkemødet i Konstanz (1414— 18) havde Paalæg hjemmefra om a t indbyde tyske Lærde til Skolen i Upsala, og i 1438 oprettedes der ogsaa her en akadem isk Lærestol. Faa Aar efter, i 1441, besluttede de svenske P ræ later a t grunde et virkeligt Universitet, men Tanken m aatte opgives, ligesom hin danske, under de politisk urolige T ider i Norden, der fulgte paa. Der gik endnu en Menneskealder, inden disse to nordiske Universiteter skulde blive til Virkelighed, og det blev Kristian I, der under sit Ophold i Rom i For- aaret 1474 forelagde Paven Spørgsmaalet for Danmarks Vedkommende.

11 R e su ltatet blev Sixtus IV ’s Bulle af 19. Jun i 1475 til Erkebiskoppen i Lund. Paven bemyndigede heri sin Erkebisp til a t op rette et »Universitas generalis«, et fuldstændigt Universitet, paa et af Kongen dertil udset Sted i dennes »vidtløftige, folkerige og frugtbare Stater«; det skulde indrettes med Universitetet i Bologna som Forbillede, have Erkebispen eller ved­ kommende Biskop til Kansler og have Ret til a t uddele Grader baade i Teologi, Civil- og K irkeret, Filosofi og Medicin. Da Svenskerne fik Nys om, hvad Kong Kristian foretog sig under sin Romafærd, besluttede man paa en Synode a t rette en lignende Anmodning til den hellige Stol for Sverigs Vedkommende, og herpaa fulgte Sixtus IV ’s Bulle af 28. Februar 1476, som bifaldt Oprettelse af et svensk Universitet under samme For­ mer som det danske. Men Danskerne kom altsaa bagefter i den praktiske Udformning af Un iversitetstanken. Der gik mere end tre Aar hen efter Pavebrevets Ud­ stedelse, inden man alvorligt gik i Gang med Forberedelserne. Hvad der kan have tru k k e t Sagen ud, er vanskeligt a t sige — næppe har Valget af Universitetsby kunnet medføre vidtløftige og langvarige Overvejelser. Det forlangtes i Pavebullen, a t den nye Højskole skulde oprettes paa et anseligt Sted, hvor der fandtes tilstrækkelige Forraad af Levnedsmidler (locus insignis, in quo victualium omnium copia haberetur). Ganske vist var Lund det katolske Erkesæde og betragtedes i Middelalderen som Ri­ gets Hovedstad, men København med sin fordelagtige Beliggenhed ved det stæ rk t trafikerede Øresund var nu ophøjet til Hoved- og Residens­ stad , og m aatte naturlig t gives Fortrinnet. Snarere har det væ ret Vanske­ ligheder ved Fremskaffelsen af Midler til a t sæ tte den ny Stiftelse i Gang, hvorom Kongen 1477 forhandlede med Rigets Bisper. Im idlertid begyndte man først i Slutningen af 1478 rigtig a t røre paa sig. Den 4. Oktbr. udstedte Kongen en Kundgørelse om, a t han med sine fleste Raaders Sam tykke og Pavens Tilladelse havde stiftet et Universitet i København og givet Magister artium og L icentiat i Medicinen Peder Albertsen Fuldmagt til a t antage duelige Lærere; Biskoppen af Roskilde, der efter Pavens Forskrift havde overtaget Stillingen som Universitetskansler, gav officielt sit Sam­ tykke, og Dekanen ved Kap itlet i København tilsagde den nystiftede Højskole Brugen af Kapitlets »Skoler, beliggende Sønden for Frue Kirke«, indtil bedre Lokale kunde faas. Nu først var Universitetet i København en Kendsgerning. Peder A lbert­ sen drog til Köln og vendte ud paa Foraaret tilbage med graduerede Lærere og en Del Studerende, der skulde danne Universitetets første Stamme. Den højtidelige Indvielse foregik 1. Jun i 1479 i Frue Kirke, hvor Kongen, Roskildebispen og Datidens gejstlige og verdslige Førstemænd havde givet

12 Møde. V ice-K an sleren P e d e r A lb e rtsen h o ld t In d v ielsestale n »in laud em sc ie n tia rum , regis e t aliorum «. M ag. J e s p e r H en rik sen til S a n d a g e rg a a rd b lev i sin E g en sk ab a f D egn (D ek an ) i K ø b e n h a v n s K a p ite l sam tid ig v a lg t til U n iv e rsite te ts fø rste R e k to r, og til D ek an u s i d e t filosofiske F a k u lte t u d sa a m a n S k o tlæ n d eren P e d e r D av id sen — P e tru s S co tu s som h an i R eg ­ len k aldes — d er v a r komm en m ed ind fra K ö ln . Som de fø rste ak ad em isk e Borgere in d teg n ed e s en Ræ kk e fo rn emm e Em b ed sm æ n d , bl. a . K ongens, D ronn ing en s og B isp ern es K an slere, hø je G ejstlige s am t g ra d u e re d e P e r­ soner, og til disse stu d io si hono ris cau sa s lu tte d e sig den egen tlige S tu ­ d e n te rsk a re , d er ikk e k an h av e v æ re t re t sto r, m en alligevel ind en for sine R am m e r ta lte D an sk e re, N o rdm æ nd , Islæ nd ere, T y sk e og N e d er­ læ nd ere. A lt ia lt sk al d er til d e tte U n iv e rsite te ts fø rste S em ester væ re im m a trik u le re t 79 S tu d e n te r. S tra k s v ed In d stifte lse n fik U n iv e rsite te t sin fø rste F u n d a ts — sine » S ta tu ta A lmæ U n iv ersitatis« , u d ste d te a f E rk eb isk o p J e n s B ro s tru p , m en n a tu rlig v is i S am ra a d m ed R e k to r og P ro fesso rer. Selv om H ø jsko len i B o logna sk u ld e væ re M ø n stre t, m a a tte K ö ln e r-U n iv e rsite te t — d er h v o r P e d e r A lb ertsen h a v d e g jo rt de ind led en d e S tu d ie r og h v o rfra h an h av d e h e n te t en Ræ kk e a f sine M ed arb ejdere — g an sk e n a tu rlig t komm e til a t sæ tte sit P ræ g p a a F u n d a ts e n s B e stem m elser; lægger m a n K ø ln er-U n iv er- s ite te ts S ta tu tte r ved Siden a f den n y stifte d e k ø b e n h av n sk e H ø jsko les, b em æ rk er m a n stø rre O v eren sstem m else i flere P u n k te r end den b lo tte S am tid ig h ed k an fo rk lare. I F u n d a ts e n s 47 A rtik le r gives om stæ nd elig F o rsk rift for Læ reres og S tu d e re n d e s F o rh o ld , om H ø jsko len s S ty relse, om U n d erv isn ing sfo rm er og G rad er. B a ad e P rofesso r og S k o lar sku ld e aflægge E d og ind sk riv es i M a trik len , førend h an h enho ld sv is m a a tte holde Fo relæ sning er eller følge s a a d a n n e . Med d e t ak ad em isk e B o rg erb rev fu lgte R e t til a t n y d e U n iv e rsite te ts P riv ileg ier. D er v a r fire F a k u lte te r, e t teo log isk , e t ju ri­ disk, e t m ed icin sk og e t filosofisk — d e tte v a r den G ang R ang fø lg en som d e t er den D ag i D a g ; m en de en k elte F a k u lte te r sku ld e væ re lige gode, og de sku ld e v irk e i god F o rstaae lse in d b y rd e s — den A cad em icus, d er s a tte dem op m od h in a n d e n , m a a tte bøde 3 M ark Sølv eller blev releg eret. Alle S trid ig h e d e r F a k u lte te rn e im ellem afg jo rd es v ed V o ldg ift. D o k to re r, M ag istre, L ic e n tia te r og B a k k a la u re r in d to g en o v e ro rd n e t S tilling ind en for F a k u lte te t og fra deres K red s udg ik de ak ad em isk e Læ rere, h v o rtil s lu tte d e sig en u n d e ro rd n e t K lasse: R e p e te n te rn e . U n iv e rsite te t v a r fra fø rste Fæ rd den læ rde »Republik«, h v o r V alg et v a r en b estem m en d e F a k to r. R e k to r v alg tes i B egyndelsen for e t h a lv t A ar ad G angen, og d er v a r stren g e B estemm elser, for a t d e t v ed V algene

13 — ogsaa af Universitetets andre Embedsmænd — skulde gaa aaben t og ærligt til, Faku lteterne m aatte ikke holde hemmelige Møder, Salg eller Køb af Stemmer skulde diskvalificere sin Mand til det Valg, han attraaed e — forøvrigt en meget rimelig og efter vore Begreber lemfældig S traf. For­ uden R ektor og Dekaner havde Universitetet en Række andre Embeds­ mænd. A t Biskoppen skulde være Kansler er allerede sagt. Kansleren ved Middelalderens Universiteter havde tidligere kun haft det Hverv a t give »Ficentia« til dem, der ønskede a t udøve Lærergerning ved Højskolen og derfor først m aa tte aflægge en Prøve, men dette Hverv synes nu a t være overgaaet til Vicekansler og Faku lteter, og Kansleren ved Universitetet i København blev fra første Færd dets øverste Tilsynsmyndighed. End ­ videre optræder allerede i den ældste Fundats en Notarius eller Universi­ tets-Sekretæ r, en Syndikus, der nærmest svarede til den senere Kvæstor, og en Række Pedeller, der i Almindelighed synes a t have væ ret akademiske Borgere. H vert F aku ltet havde sin Pedel, og een var stillet til Rektors Raadighed. Pedellen havde inden for den akademiske Menighed en lig­ nende Stilling som senere Tiders Sognedegne inden for den kirkelige — han skulde bl. a. proklamere Forelæsninger og D isputatser, oplæse S ta­ tu tte rn e ved Rektorskifte og der skulde altid gaa en Pedel med Sceptret foran Rektor, naar denne viste sig offentligt. Forelæsningerne holdtes i Reglen hver Dag, Søndage og katolske Fest­ dage fraregnet, og begyndte tidligt om Morgenen. Om Sommeren holdtes en længere, om E fteraaret en kortere Ferie. Forelæsningerne var gratis — om egentlige Eksam iner indeholder S tatu tte rn e in tet, hverken om Ad­ gangseksamen til eller Afgangseksamen fra Højskolen, kun i det juridiske F aku ltet — det eneste fra hvilket F aku lte ts-S ta tu tte r fra den ældste Tid er bevaret — var der en Bakkalaur-Prøve. Derimod er der vidtløftige Be­ stemmelser om, hvorledes der skal forholdes ved Opnaaelsen af akade­ miske Grader. Alle, der hørte Universitetet til, stod under dets Ju risd ik ­ tion, kunde ikke føres for noget andet Forum, og Rektor afsagde selv Dom i Sagerne. Disciplinen inden for Højskolen var nøje fastslaaet. Ingen m aatte fornærme ny ankomne Studerende — Slagsbrødre, Drukkenbolte, Tyve og Doblere, der trods given Advarsel ikke forbedrede sig, skulde udelukkes fra Forelæsninger eller Graders Erhvervelse, og naar de viste sig aldeles uforbederlige, relegeres. Hvis nogen, der stod under Universi­ te te ts Jurisd iktion , af Vaade ( d .v .s . i Slagsmaal) saarede Hofmand eller Borger, skulde han bøde efter Rektors og Dekaners Kendelse, men gjorde han det med Overlæg eller forøvede han Indbrud, Voldtægt, Overfald ved N attetide ell. lign., skulde han have sine akademiske Rettigheder forbrudt, indtil han havde udsonet sin Brøde med »Gud, Universitetet og den for-

*

14 nærmede Part«. Lærere og S tuden ter skulde gaa i gejstlig D ragt, uden P yn t, ikke bære Kæder eller Spænder og ikke brogede Sko, og for alle akadem iske Borgere gjald t det, a t de ikke m aatte bære Angrebsvaaben — en Bestemmelse, der dog ikke synes a t være overholdt. Disse S ta tu tte r indeholder i sig selv et Billede af L ivet ved Køben­ havns første Højskole, afstem t efter Tiden og dens Forhold. Men som man vil se indeholder de ogsaa den hele organiske S truk tu r, der endnu gen­ findes i Københavns Un iversitet. Tiden har ændret sig to ta lt, men selve det akadem iske Helhedspræg er bev aret ned til vore Dage. Nogen fast og indflydelsesrig Stilling paa Aandslivet og Aandsdannel­ sen evnede det ny stiftede Universitet næppe a t tilkæmpe sig i det halve A arhundrede, det bestod som katolsk Højskole. Kong Hans tilsagde det sin Beskyttelse baade som udvalgt Konge og ved sin Tronbestigelse, og K ristian II og Frederik I lovede i deres Haandfæstninger a t holde det ved Magt, men Stiftelsen naaede alligevel ikke a t vokse sig stæ rk eller rig inden Reformationen. B landt det ældste Gods, der lagdes under Uni­ v ersitete t, var Fakse og Sæby K irker (den sidste i Løve Herred), hvis Ind tæ g ter Kong Hans 1492 bestem te til Underhold for Læsemestre i Romerret og Teologi, i 1505 kom ogsaa Gladsakse og Herlev K irker under Universitetet som »Corpus« for en Professor under det filosofiske F aku ltet. Men ellers voksede Universitetsgodset kun langsom t under Efterfølgerne, det va r væsentlig en Række Altre i Frue Kirke, som doteredes til Universitetet. Den unge Højskole havde ogsaa Vanskeligheder ved a t faa passende Lokaler for sin Virksomhed. T ilsagnet fra K ap itlet om Brugen af dets Skoler fik ikke større B etydning; rimeligvis har disse Rum ikke væ ret egnede til Form aalet, i hv ert Fald stillede Borgmestre og Raad i Køben­ havn allerede i Universitetets første Leveaar en Del af S tadens Raadhus til Disposition for et T idsrum af ti Aar, men akadem iske Festligheder ved Rektorskifte og Doktorpromotioner m aatte vedvarende holdes i K ir­ kerne — Frue og Nicolai. Forklaringen paa, a t Borgerskabet delvis kunde udlaane sit Raadhus, der ikke v ar sto rt i Forvejen, til andet Brug, er rime­ ligvis den, a t man var bestem t paa eller i Færd med a t bygge et ny t, th i da Aaremaalet udløb og Stadens Styre a tte r tog deres Ejendom »vældeligen fra Doktorerne og Mestrene«, kaldes det udtrykkelig det »gamle« Raadhus. Im idlertid tra a d te Kong Hans mæglende til, Universitetet fik Lov til a t beholde Bygningen og S taden fik 1492 E rstatn ing ved et Mageskifte. Dette gamle Raadhus, den nuværende Bispegaard skraas over for Frue Kirke, forblev derefter — omdannet og forbedret 1512 til sit nye Formaal — lige til Reformationen Universitetets H jem sted.

15 A f U n iv e rsite te ts første Læ rere v a r den næ v n te Peder Skotte (P e tru s S cotus) d en , d er v irk e d e læ ngst, fra In d stiftelsen til sin Død 1520, i over 40 A a r; han b e g y n d te som D ekan i d e t filosofiske F a k u lte t, m en gik efter faa A ars Forløb ov er i d e t teologiske. I d e t ju rid isk e v a r E r ik N ielsen Rosenkrantz den første P rofesso r o rd in ariu s og F a k u lte te ts første D ek an , fra d e t m edicinske kendes kun en S k o tte , A lexand er K in g h o rn , d er kom h erind 1513 og næ pp e h av d e nogen lang V irk som hed ved U n iv e rsite te t. I d e t filosofiske F a k u lte t er Chr. Terkelsen M orsing den m est b ek e n d te og den en este a f sam tlig e P rofesso rer, d er gik ov er fra d e t k ato lsk e til d e t p ro te sta n tis k e U n iv e rsite t. P rofesso rerne fra d enn e P eriod e tilh ø rte fire N a tio n a lite te r, sy v v a r d an ske, fire ty sk e , tre S k o tte r og een N ed erlæ nd er. A f de Mænd, d er er k n y tte t til U n iv e rsite te ts tid lig ste H isto rie, fo rtje n e r dog n av n lig Peder Albertsen a t nævnes. H an v a r ogsaa R e tslæ rd og blev k o rt e fte r Indv ielsen k ree re t til D o k to r i K irk e re tte n ; to Gange v a r han R e k to r, m en vides ikk e a t h av e h o ld t Forelæ sninger. Til Gengæ ld g avn ed e h an den n y stifte d e H øjskole p aa m ange an d re M aader — ikke b lo t m e d v ir­ kede h an ved G rundlæ ggelsen, han b e tæ n k te den ogsaa m ed Jo rd e g o d s. D esuden m a a h an m indes som den første S tifte r a f e t U n iv ersitetsb ib lio te k — som W e rlau ff sig er: d e t eneste vid en sk abelig e A p p a ra t, som U n iv er­ s ite te t i d e tte T id srum k u nd e frem vise. P e d e r A lbe rtsen skæ nked e n em ­ lig allerede 1482 fire Bøger til K øb en h a vn s U n iv ersitet, h v o ra f de to rim eligvis v a r H a a n d s k r if te r; h ertil føjede han fem ten A ar efter en ny D o ta tio n , b e sta a e n d e a f 24 Væ rker, en efter D atid en s Fo rho ld b etyd elig B ogsam ling, og inden sin Død 1517 m a a han yd erlig ere h ave a fru n d e t d enn e G ave. V etu s B ib lio th eca A lb e rtian a (i d e t gam le U n iv e rsite ts­ b ib lio tek v a r h v er Sam ling o p stillet for sig og b a r G iverens N avn ) b ræ n d te im id lertid 1728 — kun eet H a a n d sk rift, der u d try k k e lig siges a t væ re skæ n k et U n iv e rsite te t »per do cto rem P e trum A lberti« er en d n u i B ehold. A n ta lle t a f ind sk revn e S tu d e n te r i U n iv e rsite te ts første T id kendes ikke m ed V ished — den æ ld ste M atrikel er forlængst ta b t, rim eligvis b ræ n d t 1728, d er findes kun U d d rag og N o ta te r i gam le try k te Bøger. Disses P a a- lidelighed fo ru d sa t m a a m an s lu tte , a t T ilgangen til U n iv e rsite te t h ar væ re t y d e rs t ringe, i de første A ar efte r In d stiftelsen kun nogle faa S tu ­ d e n te r a arlig og i en Ræ kke A ar efter A ar 1500 slet ing en ; i 1520 naaedes M aksim um med 17 im m atrik u lered e. Og saa v id t m an k an fo rstaa søgtes den d an sk e H øjskole slet ikke a f Udlæ ndinge — b o rts e t fra dem , d er kom ind m ed d e t allerfø rste H old S tu d e n te r — end ikke a f N o rdm æ nd eller Sv en skere. A t T ilgangen v a r saa ringe, laa i, a t D anm a rk s nye U n iv e rsite t ikke

16 besad den Myndighed og rummede den aandelige Overlegenhed, der m a a tte til for a t afholde Landets unge Mænd fra a t søge fremmede Un iversiteter, en Skik, der var grundfæstet gennem A arhundreder, og for Resten ogsaa senere, langt udover Universitetets første Ungdom, skulde vise sig v an ­ skelig a t faa Bugt med. Det hjalp ikke sto rt, a t Kong Hans 1498 forbød danske S tuden ter a t drage til Ud landet, Upsala ene und taget, førend de havde studeret tre Aar i København. Paris, hvortil man hypp igt havde søgt i Middelalderen, havde ta b t en Del af sin T iltrækning, skønt endnu danske Studerende søgte did, bl. a. Saxoudgiveren, den bekendte K an ­ nik K ristiern P ed ersen ; det v ar dog nu især de nærmere liggende Univer­ siteter i Rostock og W ittenberg, der blev Maalet for de unge Danskere. Rostock synes til a t begynde med a t have væ ret det foretrukne, især da af S tudenterne fra Slesvig, men siden blev det W itte n b e rg ; herhen søgte mange af dem, der senere v a n d t et Navn, hv ilket unægtelig tyder paa, a t det hjemlige Universitet ikke ydede, hvad de attraaed e. Baade Joakim Rønnov, Hans Tausen og Svaning drog til W ittenberg, den sidste dog efter nogle S tudieaar i København. Den akademiske Virksomhed i denne Periode synes a t have ind­ skrænket sig til skolastisk Teologi og til den gejstlige og verdslige R et. Da Højskolen stod direkte under P ræ steskabet, v ar det kun natu rlig t, a t Teologien her som ved Datidens fleste andre Højskoler overskyggede de andre Videnskabsfag — det var ogsaa n atu rlig t, a t Kongen paa sin Side (og nogen Indflydelse paa Universitetets Stilling havde denne jo ogsaa) kunde ønske, a t Landets Embedsmænd og hans Udsendinge til fremmede Hoffer kunde erhverve de fornødne Kundskaber i Jurisprudensen inden for Landets Grænser. Det medicinske S tudium har derimod næppe væ ret af høj S tandard ved Københavns ældste Universitet og inden for det filo­ sofiske F aku ltet stod det næppe bedre til; efter Kristiern Pedersens Ud­ sagn forsømtes selv de klassiske Sprog, skønt det udelukkende var gen­ nem dem, den videnskabelige Dannelse spredtes. Det kunde im idlertid ikke være anderledes, den unge Højskole fik ikke S tunder til fri videnskabelig Udfoldelse. E fter en Menneskealders ikke ju st glorværdig eller stæ rk t paaskønnet Bestaaen blev den uhjæ lpe­ lig tru k k e t ind i de rivende religiøse Strømninger, der særtegnede Tiden, den blev en Kastebold for stridende Anskuelser og Dagens brændende Spørgsmaal. K ristian II havde baade i sin Lovgivning og paa anden Maade vist, a t Universitetets Forhold laa ham paa H jerte, men tillige havde han søgt a t skaffe Reform ationstankerne Fodfæste inden for dets Mure. E fter hans Fald blev baade hans Love og hans reformatoriske Be­ stræbelser slaaet h a a rd t ned. P ræ laterne fik a tte r, med Biskop Lage Urne

V

17

som Fører, Magten over Højskolen og udstedte 1527 ligefrem Forbud mod, a t andre end P ræ ster og Bakkalaurer — altsaa ikke menige S tu ­ denter — m aatte høre teologiske Forelæsninger, og a t ingen S tudent selv m aatte vælge sit Studium , men af sin Lærer skulde henvises til, hvad han bedst va r skikket til — en utilsløret Foranstaltning til a t holde Reforma­ torernes Ideer ude. Men dermed var ogsaa Universitetets Skæbne beseglet og dets Stilling som Befordrer af den frie Videnskabelighed forbi. Endnu i 1529 blev der indskrevet S tudenter, men i dette samme Aar holdt Mag. Oluf Chrysostomus ved R ek torskiftet i Frue Kirke sin »Lamentatio eccle- siæ«, en metrisk formet latinsk Tale, hvori han hævdede, a t Ringeagten for Videnskaberne havde skadet Kirkens egen Sag. Og det blev det gamle Universitets Ligbegængelse, han ved denne Lejlighed celebrerede. F ra ca. 1530 ophørte dets Virksomhed aldeles. A lt var V irvar i de nærmest følgende bevægede Aar. Mens Kampen mellem Katolikker og P ro testan ter, der v ar slaaet ud i lys Lue ved Billedstormen i Frue Kirke, uforsonligt fortsattes, mens Grevefejden rasede og Hovedstaden belejredes, laa Universitetet øde. Først da For­ holdene a tte r tra k sig i Lave, aabnede der sig Muligheder for dets Gen­ oprettelse. Da P ro testan terne havde sejret i Kampen, var man hurtig klar over, a t en luthersk Højskole, hvorfra den nye Retnings Talsmænd kunde ud- gaa, v ar af stor Betydning for Sejrens Befæstelse. Endnu før de katolske Biskoppers Fængsling i 1536 pegedes der paa »et godt, drabeligt Uni­ versitet og Studium« som en uafviselig Nødvendighed, og Kristian III var en varm Tilhænger af denne Tanke. Johan Bugenhagen, der indkaldtes fra det lutherske Hovedsæde W ittenberg for a t lede Kirkeforandringens p rak ­ tiske Gennemførelse, nu da Vejen var banet, kom til a t betyde det samme for det nye Universitet som Peder Albertsen for det gamle. Han kom hertil i Ju li 1537 og indviede den første Søndag i September de nyudnævnte lutherske Superintendenter sam tidig med a t Kirkeordinansen udsted tes; den følgende Søndag, den 9. September, erklæredes Københavns Univer­ sitet for genoprettet og den nyvalgte Rektor Chr. Morsing og Dekanerne toges i Ed. A tter denne Gang fandt den højtidelige Akt Sted i Frue Kirke i Nærværelse af Rigets gode Mænd med Kongen i Spidsen. Det blev Bugen- hagen, der gav Udkast til Universitetets Privilegier og hele Indretning, der siden indgik i Universitetsordinansen af 1539, og det blev nu W itten ­ berg, ligesom fordum Köln, der blev Forbilledet for den genrejste dan­ ske Højskole. I de følgende Afsnit bliver der Lejlighed til a t komme nærmere ind paa Universitetets indre Forhold, her skal foreløbig gives en ko rt Ud- 2

18 sigt, ned gennem Tiderne, over dets Stilling udadtil, især dets Grundlove og øverste S tyre. Paa Herredagen i Odense udstedtes den 10. Jun i 1539 Universitetets nye »Fundatio et Ordinatio«, hvis Bestemmelser, ændret og moderniseret i nyere Lovbud, har haft Betydning helt ned til vor T id. I »Fundatio« fastsloges Universitetets Grundlæggelse og Genoprettelse, og E ftertiden formanedes til a t opretholde Stiftelsen i den Aand, der nu hersker, »da Sandhedens Lys er tændt« — i »Ordinatio« findes Rettesnoren for Høj­ skolens Forpligtelser og Rettigheder. De fire F aku lteter opretholdtes — de hørte jo med til et fuldstændigt Universitet. Professorerne skulde løn­ nes anstændigt — det var kun en billig Ret — og til Gengæld skulde de flittig t holde Forelæsninger og D isputationer — en tilsvarende rimelig Forpligtelse. I S taben af Universitetets Embedsmænd var nu indordnet en B iblioteks-Kustos og en Famulus communis, der skulde være til T je­ neste ved S tudenterbespisningen (thi Universitetets Rentem ester skulde nu — for Betaling — holde Bord for S tudenterne). Ligesom det ældste Universitet fik det genoprettede sin egen Ju risd ik tion , kun Drabssager skulde høre under de borgerlige Domstole; ellers kunde de akademiske Domme kun appelleres til Kongen. Den akadem iske Verdens eksklusive Stilling inden for det borgerlige Samfund fastsloges yderligere derved, a t alle, der hørte Un iversitetet til, tilligemed deres Husstande og T jenere v a r fritaget for alle offentlige Paalæg og Tynger, og desuden nød de delvis Toldfrihed for 01 og Vin. Kannikedømmerne skulde for Frem tiden kun gives til lærde unge Mænd, som m indst to Aar havde studeret i København — ogsaa det var en ny Bestemmelse, ligeledes a t S tudenterne, som meldte sig ved Universitetet, bland t Magistrene skulde vælge sig en »Præceptor«, der skulde yde ham Vejledning og Tilsyn. Havde K ristian III nærmest interesseret sig for Universitetet som den faste Basis for den nye Kirkelære og det religiøse Liv, saa tog til Gengæld Frederik II nærmest Sigte paa dets materielle Forhold. De to Lovbud, Fundatsen af 25. Ju li 1569 og den saakaldte ny Fundats af 11. Septbr. 1571, er aldeles typiske for denne Konges praktiske Syn paa Tingene. Ved den første grundedes Kommunitetet, hvorom mere siden, den anden forbedrede Professorernes K aar og regulerede Universitetsgodset og B ru­ gen af dets Ind tæ g ter; bl. a. bestem tes det, a t ingen Professor skulde have Ret til a t afhænde noget af det Gods, han som Universitetslæ rer fik til­ lagt — det skulde stedse forblive ved Un iversitetet »under Guds Hævn, S traf og Vrede«. Det er den saakaldte »Forbandelse«, der længer ned i Tiden, da Forholdene ændredes, kom til a t spille saa stor en Rolle og meget bidrog til, a t Universitetsgodset ikke spredtes.

19 Men disse F u n d a ts e r rø rte ellers ikke ved U n iv e rsite te ts alm indelig e B estemm elser. D et v a r derim od T ilfæ ld et m ed Novellæ C o n stitu tio n es eller »Novellerne«, som de h y pp ig kaldes, fra K ristia n IV ’s T id . De u d a r­ b ejdedes a f en K omm ission og u d ste d te s 18. Maj 1621. De v ig tig ste n y P a a b u d v a r, a t d er skuld e kræves e t tre -, eller i d e t m in d ste to a a rig t S tu ­ dium v ed A k ad em ie t som Betingelse for a t faa P ræ ste k a ld , og a t P rofes-

STUDIEGAARDEN SET FRA NØRREGADE 1764 (Kobberstik i Pontoppidans Danske Atlas)

so rern e fø rst m a a tte a n sæ tte s e fte r a t h av e d isp u te re t offentlig og m ed P ro fesso rer som O p p on en ter. Disse D isp u ta tio n e s pro m un ere — for Op- n aaelse a f Em b ed e — ho ld tes i H æ vd gennem A a rh u n d re d e r. Medens F red erik I I I efte r S u v eræ n iteten s Ind fø relse tilsagd e S tæ n ­ d ern e P riv ilegier, fik U n iv e rsite te t ikke sine gam le F rih ed er k o n firm e re t. De skuld e hav e væ re t s tæ rk t b esk aarn e, men P la n e rn e , som v a r fremm e h erom , blev dog ikk e til noge t. Til Gengæ ld sta d fæ ste d e b a a d e K ristian V og F red erik IV alle d ets F u n d a tse r, P riv ilegier, F rih ed er og B e n a ad n in g er, men stø rre F o ra n d rin g e r sk ete ellers ikke i disse K ongers T id . F ø rst u n d e r K ristia n V I b eg y n d te R efo rm ern e, d er v a r s tæ rk t tiltræ n g te , ikke b lo t i B e tra g tn in g af, a t T id en v a r løb et fra den gam le U n iv e rsite tsfu n d a ts, men ogsaa fordi U n iv e rsite te t ved Ild eb ran d en 1728 led sto re T a b , b aad e p aa S am linger og B ygn ing er, og o v erh o v e d e t p aa G rund ejendom i B y en . R efor- 2 *

20 m e rn e s a tte F ru g t i en n y U n iv e rsite ts fu n d a ts a f 31. M a rts 1732, hvori ikke b lo t de gam le F u n d a tsb e stem m e lse r sk u ld e ind g aa i en re v id e re t og fo ry n g et Sk ikkelse, m en hvori ogsaa sk u ld e ind lemm es og kodificeres de ta lrig e E n k e ltb e stem m e lse r om A k ad em iets F o rh o ld , som v a r u d s te d t sen ere. D e t sto re fo rb ered en d e A rb ejd e v a r g a a e t priselig h u rtig t for sig, m en F u n d a ts e n v a r ogsaa k om m e t til a t lide a f væ sen tlig e M angler. Den to g h e lt igenn em S igte p aa P ro fesso rernes økonom isk e K a a r, d er g an sk e v ist n u , u n d e r de æ n d red e T id sfo rh o ld , i høj G rad træ n g te til F o rb ed rin g , m en uh eld igv is o p n a aed e s disse økonom isk e F o rb e d rin g e r p a a B e ko stn in g a f den pæ d agog iske V irk e k ra ft, v ed N ed læ gn ing a f flere Læ rerem b ed er. K ristia n V I ’s U n iv e rsite ts fu n d a ts fik d a heller ingen lang L e v e tid . S tru en see v a r m eget o p sa t p a a a t g ribe ind i U n iv e rsite te ts F o rh o ld , og tum le d e m ed P la n e r om O p re tte lse a f P ro fe sso ra te r i m o d ern e F a g , om a t ind fø re D an sk som Fo re læ sning ssp rog i S te d e t for L a tin e n og m ege t a n d e t. Men d e r b lev k u n T id til een R efo rm ind en h an s F a ld , n em lig O p ­ hævelsen a f den gam le ak ad em isk e J u ris d ik tio n . D et v a r v is t rig tig t nok , n a a r K o n sisto rium hæ vd ed e, a t m an ikk e k e n d te no g e t U n iv e rs ite t i V erd en , som ikke h a v d e sit eg et F o rum , m en d e t h ja lp ikk e — F o ra n s ta lt­ n ing en g enn em fø rtes ved F o ro rd n ing en a f 15. J u n i 1771. De T a n k e r om O pd rag else og O p ly sn ing , som selve T id en s a tte i Sv ing og som i G u ldb erg fa n d t en s tæ rk t in te re sse re t T a lsm a n d , n a a ed e ogsaa h u rtig t U n iv e rsite te t ta k k e t væ re de m ang elfu ld e R e fo rm er fra K ri­ s tia n V I ’s T id . R e s u lta te t b lev den — for saa v id t e n d n u gæ ldende — F u n d a ts a f 7. Maj 1788. I M od sæ tn ing til F u n d a ts e n a f 1732 — og fo røv ­ rig t g an ske i T ra a d m ed T id sa a n d e n — lagde den H o v e d væ g te n , ikk e p aa de økonom isk e, ikk e heller n e to p p aa de v id en sk ab elig e, m en p a a de pæ d agog iske Fo rho ld ind en for H ø jsk o le n . De d esignerede P ro fesso rer a f­ sk affed es, Læ re rk ræ ftern e fo rstæ rk ed es, Læ refagene forøgedes, Em b e d s­ ek sam in e rn e regu lered es og d e r in d fø rtes e t h a lv a a rlig t S em ester. Men V id en sk ab en m a a tte F rem tid e n ta g e sig a f — b a a d e N a tu rv id e n s k a b e rn e og de levende Sprog v a r ste dm o d e rlig t b eh an d led e. H e r laa O p g av er for d e t n itte n d e A a rh u n d re d e , og en Ræ kk e L o vb u d og A n o rdn in g er, d er s ta ­ d ig øges, h a r g jo rt ly st i Ræ k k e rn e a f de gam le F u n d a tsb e stem m e lse r. D et æ ld ste U n iv e rsite t h a v d e ligesom a n d re ak ad em isk e H ø jsko ler i D a tid e n sine »Konservatorer« — s it ø v e rste o v ero rd n ed e S ty re . D et v a r B isk o pp en og K a p itle t, og B iskopp en b ek læ d te S tillingen som Kansler. E fte r R e fo rm a tio n e n o p re th o ld te s d e tte Em b ed e, id e t K ongens K an sle r tillig e b lev U n iv e rsite tsk a n sle r. D e t v a r en n a tu rlig V idereførelse a f F o r­ h o ld e t i den k ato lsk e T id — den G ang sto d H ø jsko len u n d e r P ræ s te s k a

21 b e ts um id d elb a re T ilsyn , nu u n d e r K ong en s; og K an sle ren sku ld e n etop væ re U n iv e rsite te ts Værge og M ellem ledet ov er for den M ynd ighed, H ø j­ skolen v a r u n d e rla g t. B la n d t de æ ldre K an slere fin d e r m an N iels K aas og K risten F riis til B o rreb y . U n iv e rsite tsk a n sle r-E m b e d e t o p re th o ld te s e fte r S ta tsfo ra n d rin g e n 1660, b lo t fik d e t N av n a f Patronat. S tillingen som K ongens K an sle r b o rtfa ld t gan ske v ist, m en U n iv e rsite ts p a tro n a te t

STUDIEGAARDENS INDRE 1749 (Maleri i Nationalmuseets 2. Afdeling)

fu lgte den nye K an sle r, d er stilledes i Spidsen for de to K ancellier, d e t d an sk e og d e t ty sk e , og s n a rt fik N avn a f S to rk an sle r. G riffenfeld v a r en a f U n iv e rsite tsp a tro n e rn e i denne P eriode. Im id lertid ophæ vedes S to r- k an sle r-Em b e d e t 1730, og O v ersek retæ rern e i D an ske K ancelli, h v o ru n d e r U n iv e rsite te t h ø rte , blev P a tro n e r — Fo lk som J . L. H o lstein og O tto T h o tt — , fø rst da s id stnæ v n te i 1770 a f S tru en see afskedigedes fra alle sine Em b e d e r og O v ersek retæ rp o ste n ved K an celliet sam tid ig ophæ vedes, v a r K o n tin u ite te n , d er s tra k te sig helt tilb ag e til R e fo rm atio nen , b ru d t, og u n d e r S tru en sees Regim e og Guldbergs S ty re su sp end ered es P a tr o n a te t h elt. D er h av d e i en Ræ kke A ar om k ring A a rh u n d re d e ts M idte væ re t en Prokansler — nogenlunde sv aren d e til æ ldre T id ers V icekansler — men heller ikke d e tte Em b ed e v a r b e sa t i d e tte T id srum , sk ø n t d e t a tte r senere

f