KøbenhavnsUniversitet_1929

21 b e ts um id d elb a re T ilsyn , nu u n d e r K ong en s; og K an sle ren sku ld e n etop væ re U n iv e rsite te ts Værge og M ellem ledet ov er for den M ynd ighed, H ø j­ skolen v a r u n d e rla g t. B la n d t de æ ldre K an slere fin d e r m an N iels K aas og K risten F riis til B o rreb y . U n iv e rsite tsk a n sle r-E m b e d e t o p re th o ld te s e fte r S ta tsfo ra n d rin g e n 1660, b lo t fik d e t N av n a f Patronat. S tillingen som K ongens K an sle r b o rtfa ld t gan ske v ist, m en U n iv e rsite ts p a tro n a te t

STUDIEGAARDENS INDRE 1749 (Maleri i Nationalmuseets 2. Afdeling)

fu lgte den nye K an sle r, d er stilledes i Spidsen for de to K ancellier, d e t d an sk e og d e t ty sk e , og s n a rt fik N avn a f S to rk an sle r. G riffenfeld v a r en a f U n iv e rsite tsp a tro n e rn e i denne P eriode. Im id lertid ophæ vedes S to r- k an sle r-Em b e d e t 1730, og O v ersek retæ rern e i D an ske K ancelli, h v o ru n d e r U n iv e rsite te t h ø rte , blev P a tro n e r — Fo lk som J . L. H o lstein og O tto T h o tt — , fø rst da s id stnæ v n te i 1770 a f S tru en see afskedigedes fra alle sine Em b e d e r og O v ersek retæ rp o ste n ved K an celliet sam tid ig ophæ vedes, v a r K o n tin u ite te n , d er s tra k te sig helt tilb ag e til R e fo rm atio nen , b ru d t, og u n d e r S tru en sees Regim e og Guldbergs S ty re su sp end ered es P a tr o n a te t h elt. D er h av d e i en Ræ kke A ar om k ring A a rh u n d re d e ts M idte væ re t en Prokansler — nogenlunde sv aren d e til æ ldre T id ers V icekansler — men heller ikke d e tte Em b ed e v a r b e sa t i d e tte T id srum , sk ø n t d e t a tte r senere

f