KøbenhavnsUniversitet_1929

50 Rector magnificus i Haanden, følge ham inden for Universitetets Mure, indtil han, om han naar saa v id t, faar Lærdommens Laurbæ rkrans, Doktor­ h a tten , try k k e t om sin Pande — tidligere bogstaveligt, nu kun symbolsk. Og vi vil tillige forsøge a t følge ham udenfor Murene, se lidt paa S tudenten som S tand og Korporation og paa hans samfundsmæssige Indsats, der blot tilsyneladende er blevet ringere i vor T id, fordi han ikke mere sta a r uden for eller over det borgerlige Liv, men m id t i det. Københavns Universitet var i ældre Tid ikke nogen stæ rk t søgt H ø j­ skole. I B etrag tning af Rigets Udstrækning den Gang, da de skaanske Provinser, Norge og Hertugdømm erne endnu hørte under det danske Monarki, v a r Tallet paa Studenter ikke sto rt. A t det efter Reformationen h ar væ ret adskilligt større end i den katolske Tid, det er dog sikkert nok, og Kommunitetets Oprettelse i Frederik I I ’s Tid ty d e r paa, a t det har væ ret i jævn Frem adskriden. Dog kunde Københavns Universitet ikke staa Maal med fremmede Universiteter, alene af den Grund, a t Landets egen Ungdom endnu i sto r Udstrækning drog udenlands for a t lære. »Her er ikke saa mange S tuden ter som ved de fleste gode tyske Universiteter«, siger en ty sk Rejsende, som besøgte Danm arks Hovedstad i Aaret 1600, og han tilføjer som en Forklaring, a t formuende Folk herhjemme gerne sendte deres Sønner til Rostock eller et andet udenlandsk Universitet. I »Novellerne« 1621 siges udtrykkelig, a t Tallet paa Akadem ikere er saa ringe, a t man ikke kan tilbageskikke alle de daarligt oplærte S tudenter, som Skolerne sender til Un iversitetet, og som ti t er »saa grove, a t de ikke prima fundam enta Grammatices vel og fuldkommeligen have fa tte t, meget m indre, a t de skulle have gjort nogen temmelig Profectum udi deres la­ tinske Sprog.« Under T rediveaarskrigen steg Antallet af S tuden ter stæ rk t og K omm unitetet m a a tte udvides, men efter Svenskekrigen faldt det a tte r, og ligeledes i det attend e og nittende Aarhundrede va r Tilgangen til Uni­ v ersitetet un derkastet re t stæ rke Forskydninger, der vel nok i nogen, men næppe i overvejende Grad skyldtes politiske og økonomiske Forhold. I 1645 (der dog synes a t have væ ret et særlig rigt S tudenteraar) imm atriku ­ leredes 177 danske og norske S tuderende sam t 16 fra fremmede Univer­ siteter. I 1675 va r det samlede Tal nede paa ca. 150, men i Aaret 1700 a tte r oppe paa over 200, og i 1735, nogle Aar efter den nye Universitets­ fundats Udstedelse, endda paa ca. 220. Der var saa a tte r Tilbagegang: i 1770 ca. 170, i 1780 kun ca. 130, — derefter a tte r en forbigaaende S tig­ ning. I det sidste T iaar af A arhund redet v ar det aarlige Gennemsnit af nye S tuden ter lidt over 200, hvoraf godt 15 % var Nordmænd, men efter disse Opgangsaar, skab te af Uafhængighedskrigens H ø jkon junk tu r og Kina- farernes hjembragte gyldne Høst, og opstem te af Revolutionens Oplys