KøbenhavnsUniversitet_1929

61 men om tren t fra Aar 1600 er denne Grad kun anvend t i det filosofiske F a­ k u ltet og betegnede der de Studerende, som var ude over det almindelige indledende Studiekursus. Oprindelig blev Baccalaurerne højtideligt pro­ moverede ligesom andre graduerede Personer, og Graden fik sin B etyd­ ning derved, a t den gav Adgang til Hører- og Rektorembeder ved Skolerne, og desuden fik Baccalauren, naar han fo rtsatte Studierne ved Universi­ te te t, Ret til a t beholde Kosten paa Kommunitetet i fem Aar i Stedet for tre. T itlen Baccalaureus philosophiae for den, der havde bestaaet anden Eksamen, holdt sig til ned i det attende Aarhundrede, og afskaffedes først 1775. Licentiatgraden var den laveste Grad, der gav »licentia« — Ret til a t øve Lærervirksomhed ved Universitetet. Den er næppe nogensinde uddelt under det filosofiske F aku ltet, og i det medicinske, hvor den nærmest blot va r en Forløber for Doktorgraden og temmelig sjælden, ophævedes den 1854. I det juridiske Faku ltets S ta tu tte r fra Tiden før Reformationen findes vidtløftige Forskrifter for denne Grad, men efter 1537 brugtes den næppe, før det i 1736, da den juridiske Embedseksamen oprettedes, blev tillad t a t »konferere« — meddele — habile juridiske K andidater denne G rad ; ogsaa i dette Faku ltet er den afskaffet fra 1872. I det teologiske er L icentiatgraden opretholdt længst, indtil 1917; den synes a t være indført omkring ved 1670 og uddeltes undertiden i det attende og ret ofte i det nittende Aarhundrede. Forskellen mellem den teologiske L icentiat- og Doktorgrad var den, at der til den sidste udkrævedes en direkte Op­ fordring fra selve F aku ltetet. Doktorgraden er den højeste og har stedse væ ret opretholdt ved alle F aku lteter — i det filosofiske i ældre Tid under Navn af Magister- (eller Mester-) Grad. Da der mellem Fakulteterne var en vis bestem t Rangfølge, m a a tte denne ogsaa manifestere sig i Graderne, og den teologiske Doktor­ grad ansaas tidligere for langt den fornemste; ogsaa den juridiske, der før 1732 kun var tildelt ganske faa Retslærde, havde en vis ophøjet Karakter. Derimod var Doktorgraden i det medicinske F aku ltet og Magistergraden i det filosofiske mere almindelig og derfor ogsaa mindre gloriøs. Navnlig var der mange Magistre, især bland t Præsterne og de lærde Skolers Rektorer. I 1824 indførtes den filosofiske Doktorgrad, som efter Magistergradens Ophævelse 1854 blev eneraadende, og i 1902 indstiftedes en Doktor­ grad i S tatsv idenskab under det juridiske Fakultet. At de teologiske og juridiske Grader i ældre Tid nød Fortrinnet frem for de andre havde ogsaa sin Grund deri, a t der var visse sociale Betingelser knyttede til Opnaaelsen af dem — de skulde være forbeholdt Mænd af anerkendt Lærdom og i be­ tydelige Embeder, og i 1824 udvidedes denne Betingelse ogsaa til Dok