KøbenhavnsUniversitet_1929

3 2 der ligger til Grund for den fysiske Verden og hvad der ligger bagved og udover, og i ældre Tid æredes som Videnskabernes Dronning, men nu er ganske detroniseret, sammenblandedes stæ rk t med Fysikken, paa hvis frie Udfoldelse den lagde en forsvarlig Hæmsko. Det varede længe, inden Historien , og da navnlig Fædrelandets H istorie, fik P lads b land t Højskolens Lærefag. Den Virksomhed, de kgl. H istoriografer udfoldede, laa uden for Universitetet, og det kom ikke til a t betyde noget, a t Niels Krag i 1589 ekstrao rd inæ rt fik Paalæg om a t læse over H istorien, th i et P a r Aar efter overtog han Professoratet i Græsk og opgav dermed det historiske Lærefag, og Jon Venusin, der ogsaa hørte til de kgl. H istorio­ grafer, udrettede næppe sto rt ved de antikvariske Forelæsninger, han lej­ lighedsvis holdt i Egenskab af Professor Eloquentiæ . Disse første Y tringer af H istorieundervisning ved det genoprettede Universitet var af en ret til­ fældig N atu r, først ved »Novellerne« fik H istorien en fast P lads inden for det akadem iske Læreprogram , men selvstændig Stilling opnaaede den ikke — det blev kun paalagt den juridiske Professor tillige a t læse over denne Disciplin. Selv om der 1635 udnævntes en selvstændig Professor i Historie og Geografi — den ikke meget betydelige Peder Spormand — holdt Til­ knytningen mellem J u ra og H istorie sig langt ned i Tiden. Endnu Thomas Bartholin ( f 1690) fik Udnævnelse som Professor politices et historiæ pa- triæ , og skønt hans Hovedinteresse utvivlsom t var de historiske Studier, fik han næppe u d re tte t sto rt ved Universitetet, da han døde ung og havde mange Je rn i Ilden. Hans Elev Arne Magnussen havde det paa samme Maade; han blev 1701 Professor i Filosofi og danske A n tikviteter, 1721 i Historie og Geografi, men tog sig ikke meget af Undervisningen — Ind ­ samlingen af historiske Kilder (et Om raade forøvrigt, hvor han indlagde sig overordentlig Fortjeneste) og det praktiske Arbejde i Konsistorium in ter­ esserede ham ulige mere. Og den alsidige Ole Worms Oldgransker-Virk- somhed va r ikke kommet Universitetet til Gode — han dyrkede her hoved­ sagelig Medicinen. Historiens Stilling som Lærefag ved Universitetet var stadig usikker, skønt Fundatsen af 1732 ud trykkelig bestem te, a t een af det filosofiske Faku ltets syv Professorer »med al mulig Flid og Vindskibelighed« skulde »lære den studerende Ungdom H istoriam og Geographiam«. Selv Holberg og Gram, begge Historiens udprægede, men v id t forskellige R epræ sentan­ te r, formaaede ikke a t skaffe den en Plads i Lyset — eller lagde ikke Vægt paa det. Holbergs historiske Skribentvirksomhed vendte fortrinsvis ud mod en større Offentlighed, hvor den fik stor folkeopdragende Betydning, Grams kritisk skolede Historieforskning laa over de fleste S tudenters N iveau. Gram var desuden Professor i Græsk, og Holberg, selve Inde