KøbenhavnsUniversitet_1929

63 budet ikke overholdt. »Doktorsmausen«, som det hed i det attende Aar- hundrede, forsvandt ingenlunde, men har holdt sig til vore Dage — dog ikke under slet saa gigantiske Former. Skikkene ved Promotioner var maaske oprindelig lidt forskellig i de forskellige F aku lteter, men fæstnede sig efterhaanden i et nogenlunde ens­ a rte t R itual. Ved »Promotioner« — d. v. s. Forfremmelsen til den nye Vær­ dighed — var det ikke nødvendigt, a t Doktoranden selv affattede en Af­ handling, det var i ældre Tid hyppig Tilfældet, a t »Promotor« — i Reglen F aku ltetets Dekan — indtog Forsædet, medens »Promovenden« blot var »Respondens«, d. v. s. gav Gensvar paa de Theses eller Spørgsmaal, som P romotor opstillede. Denne Fremgangsmaade var navnlig anvendelig, hvor flere K andidater paa een Gang promoveredes, saaledes som det ofte var Tilfældet ved Magisterpromotioner i ældre Tid. E fterhaanden blev dog »Inauguraldissertationen«, D isputatsen, obligatorisk, og fra 1782 skulde F aku ltete t forinden Trykningen give den sin Paategning om Antagelse. Fremgangsmaaden blev derefter den, a t Doktoranden selv indtog For­ sædet, blev »Præses«, og svarede paa Opponenternes Indsigelser, saaledes som Forholdet endnu er. Indtil 1840 havde Doktoranden dog R et til a t medtage en Respondens, en Slags p rivat engageret Defensor, der kunde bistaa ham ved Forsvaret. Naar dette var til Ende, aflagde han Doktor­ løftet, i ældre Tid med Haanden paa Akademiets Scepter; derefter fik han »concessionem cathedræ«, d. v. s. Ret til a t læse fra Universitetets Kateder, en Bog overraktes ham , først lukket, derpaa aaben, til Tegn paa, a t han havde meget endnu a t lære, og »pileus doctoralis« — en rød Baret, senere en efter Faku lteterne forskellig farvet Doktorhat — sattes paa hans Ho­ ved ; endelig fik han Doktorringen sat paa sin Finger som et Symbol paa hans Trolovelse med Videnskaben. Akten sluttede saa med, a t Promotor gav Doktoranden et Broderkys. I 1836 blev Kysset om by ttet med et Haand- try k og D oktorhattens Paasæ tning skal først være helt ophørt 1852, da Præsten E. V. Kolthoff ved sit Forsvar for den teologiske Doktorgrad kun fik Ringen overleveret. De teologiske Doktorers endnu bestaaende Ret til a t bære et særligt O rnat falder historisk uden for Universitetsskikkene; det hænger sammen med, a t den teologiske Doktor, naar han ikke var Profes­ sor i F aku ltetet, i ældre Tid altid sad i gejstligt Embede. Ligesom Titlen »højlærd« forlængst er bortfalden — en Tiltaleform , der oprindelig mest brugtes kollektivt om Universitetets Professorer som »de højlærde«, men 1672 ogsaa tillagdes Doktorer og Magistre — , saaledes er ogsaa alle Symbolerne forsvundne paa Ringen nær. Men den sættes ikke mere under Handlingen højtideligt paa Doktorandens Finger — han maa efter D isputatsen ganske prosaisk købe Pladen med M inervahovedet paa