KøbenhavnsUniversitet_1929

10 Københavns Un iversitet og Sverigs hæderkronede og for al viden­ skabelig Forskning i de nordiske Lande saa betydningsfulde Lærdoms­ sæde i Upsala er de to ældste Universiteter i Norden. De er p rak tisk ta lt lige gamle, er Søsterhøjskoler, som er blevet til under de samme T ids­ forhold og Aandsstrømninger, og er oprindelig dannet efter det samme Forbillede. Alle de andre nordiske Un iversiteter er af langt senere Op­ rindelse. Un iversitetet i Helsingfors, der i sin længste Levetid har haft H jem sted i Åbo, er fra 1640, det karolinske Un iversitet i Lund er op rette t af Svenskekongen efter Skaanes Afstaaelse og indviet 1668, Fredriks- Un iversitetet i Oslo er grundlagt før Norges Adskillelse fra Danm ark, men paa norsk In itiativ , udgaaet fra Selskabet for Norges Vel, og indviet 1813. De akadem iske Højskoler i Stockholm , Göteborg og R eykjavik er endnu yngre — yngst af dem alle er den nylig udplantede Spire til et jydsk Universitet i Aarhus. Lige som syv græske Byer stredes om Æ ren af a t være Homers Føde­ sted saaledes kan Upsala og Københavns Universiteter — forhaabentlig uden a t det venskabelige Forhold lider Skaar — mødes i ædel Kappe­ strid om, hv ilket der i Grunden er det ældste i Norden. Det kommer an paa, om man til Grund for sine Betragtninger skal lægge det Initiativ , hvoraf de er op staaet, eller regne med det faktiske T id spunkt, da de tra a d te ud i L ivet. Upsala har Forrangen i ærværdig Alder for saa vid t som det er indviet næsten to Aar før Højskolen i København, men til Gengæld er den Pavebulle, som den Gang udkrævedes ved Indstiftelsen af et videnskabeligt Akademi, for Upsalas Vedkommende ud sted t o tte Maaneder senere end den, der gav Lunds Erkebiskop pavelig Tilladelse til Oprettelse af et Universitet i Danm ark. Allerede E rik af Pommern forebragte Paven Ønsket om Oprettelse af et »Studium generale« i sine Riger, og Paven lod udgaa en Bulle af 26. Maj 1419, hvori han bifaldt et saadan t Ønske. Da Paveb revet er stilet til Erkebispen i Lund og Bispen af Roskilde, kan der næppe være Tvivl om, a t der er tæ nk t paa et dansk Universitet. Men ogsaa Svenskerne var tidlig paa Færde i den Retning. De svenske Delegerede paa K irkemødet i Konstanz (1414— 18) havde Paalæg hjemmefra om a t indbyde tyske Lærde til Skolen i Upsala, og i 1438 oprettedes der ogsaa her en akadem isk Lærestol. Faa Aar efter, i 1441, besluttede de svenske P ræ later a t grunde et virkeligt Universitet, men Tanken m aatte opgives, ligesom hin danske, under de politisk urolige T ider i Norden, der fulgte paa. Der gik endnu en Menneskealder, inden disse to nordiske Universiteter skulde blive til Virkelighed, og det blev Kristian I, der under sit Ophold i Rom i For- aaret 1474 forelagde Paven Spørgsmaalet for Danmarks Vedkommende.