KøbenhavnsUniversitet_1929

27 haandværksmæssigt uddannede Bartskæ rere, og hvad de ikke kunde over­ komme, besørgedes af kloge Mænd og Koner. De første saa ned paa de sidste, som Fagmænd paa Kvaksalvere. Ambulante K irurger, »Empirici« og »Oculister«, der praktiserede som Broksnidere, S tærstikkere og Tand- brækkere, rejste fra gammel Tid rund t paa Markederne, baade i Udlandet og herhjemme, slog deres Bod op paa Torvene og lokkede Publikum til ved en Udraaber, oftest en Harlekin eller Pickelhering. Bedst kendt hos os i denne Genre er Holbergtidens for sine Teatereksperimenter berømte Salomon von Qvoten, dog var Typen paa dette T idspunkt ved a t uddø. De populære Lægebøger, hvor tarvelige de end kunde være, havde deres Mission i disse lægefattige Tider, og Præsterne, der i Reglen havde nogle medicinske Kundskaber, gjorde i mange Tilfælde lige god Fyldest som Sognebørnenes Sjælesørger og deres Raadgiver ved legemlig B rist — et Forhold, der holdt sig langt ned i Tiden i fjerne Afkroge af Landet, i J y l­ lands ensomme Egne og i Norges v id tstrak te Bygder. Lige fra de ældste Tider var der jævnlig holdt medicinske Forelæs­ ninger ved Universitetet, og ved Siden heraf kom fra Midten af det syttende Aarhundrede Anatomien til a t spille en betydelig Rolle i Lægestudiet. Paa In itiativ af Simon Paulli, en ty skfødt medicinsk Professor, der levede den sidste Halvdel af sit Liv i Danmark, indrettedes et Anatomihus i en af Universitetets gamle Bygninger og fra 1644 gaves her offentlige anato­ miske Demonstrationer, hvortil ikke blot Akademikere fra alle Faku lteter fik Adgang, først og fremmest de teologiske og medicinske S tudenter, men ogsaa den mere prom inente Offentlighed. Det var ud sty ret med et P ar Skeletter, Adam og Eva som de kaldtes, og m idt imellem disse havde Paulli, der ligesom de ambulante Kirurger kendte lidt til Reklamens Kunst, opstillet Kundskabens Træ med Slangen i Grenene, saa der var al god Grund til (som man virkelig gjorde) a t tage En tre til dette »Theatrum anatomicum«. Saaledes hed Huset, der var in d re ttet med am fiteatralske Tilskuerpladser og med et drejeligt Bord i Midten til Ligenes Anatomering. Den medicinske Doktorgrad uddeltes af og til efter Reformationen, men først nogenlunde hyppig fra Kristian IV ’s Tid. De fleste Medicinere tog dog Graden udenlands — baade Ole Worm og Bartholinerne, Caspar og Thomas den ældre, promoveredes i Basel. A t være Medicus legitime promotus, d. v. s. medicinsk Doktor, var længe den eneste H ab ilitation for den studerede Læge — anden Prøve kendtes ikke — og derfor kaldes Lægen med jus practicandi endnu hyppig i Folkesproget »Doktor«, selv om han ikke er gradueret; først ved Universitetsfundatsen af 1788 blev en virkelig lægevidenskabelig Embedseksamen indført. Under det medicinske F aku ltet hørte fra 1761 en Fødselsstiftelse, der hurtig v an d t Anseelse og