KøbenhavnsUniversitet_1929

DEN ÆLDSTE UNIVERSITETSBYGNING (nu Bispegaard; rekonstrueret Tegning i Resens Danske Atlas) KØBENHAVNS UNIVERSITET GENNEM 450 AAR ET H ISTOR ISK RIDS AF D r . phil . E iler N ystrøm I K øbenhavns Universitet har nu virket i halvfemte Hundrede Aar. En enkelt større Afbrydelse i dets første Ungdom har markeret den van­ skelige Overgang fra katolsk til protestantisk Højskole, men ellers har det ned gennem Aarhundrederne, i gode og onde Dage, holdt Kursen og er gaaet klar af skiftende Tiders mange truende Skær. Ikke altid har Køben­ havns Universitet været et paalideligt Spejl paa de aandelige Rørelser, der har ytret sig i vort Samfund eller som Reflekser ude fra den store Verden er kastet ind over vort lille Land. Dertil har enkelte Sider af dets videnskabelige Virksomhed til Tider ligget for stærkt under for andre, men disse Tider ligger nu langt tilbage og Ligevægten er forlængst bragt i Orden. Baade Fremskridt og Bagstræv har holdt til inden for dets Mure, men lykkeligvis har Fremskridtet som oftest sejret, og ikke sjældent har der lydt Røster fra dets Sale, som er blevet hørt over Landet, under­ tiden ogsaa ud over dets Grænser.

Made with