KøbenhavnsUniversitet_1929

100 e t gode, a t assiste n te n m ed de sm aa hold let læ rer alle sine elever a t kend e, saa b eg y nd eren h er ikke — som i de sto re a u d ito rie r m a ask e gennem flere sem estre — b lo t er e t n a v n p aa en flersidig liste, K aren Jø rg en sen n r. 2 eller H a n s P e te r N ielsen n r. 4. E n v ig tig bo rg en for, a t k a n d id a te n h a r fa a e t en v id en sk ab elig u d ­ d ann else, er sp ecialet. Man fo rlang er i de fleste fag, a t s tu d e n te n skal sk affe sig e t fu ldgy l­ d ig t o v e rb lik o v er, h v a d v id en sk ab en her m ene r, saaled es a t h an in d e n ­ for d e tte om ra a d e og i ov eren sstem m else m ed de gæ ldende s y n s p u n k te r k an g enn em fø re en m e to d isk rig tig undersøgelse a f e t h am o p g iv e t sp e­ cielt sto f. S k ø n t d er saaled es ikk e k ræ v es ny e s y n s p u n k te r og k u n en b eg ræ n se t selv stæ n d ig h e d , fa a r k a n d id a te n dog en selvo p lev et m en ing om , h v a d v id e n sk a b e lig t a rb e jd e er. Og sku ld e h an h av e ev n er og faa ly st til v id en sk ab elig v irk som h e d , saa h a r h an læ rt m e to d en p ra k tis k . Sp ecialern e fo rd rer e t ikke ringe a rb e jd e fra læ reren s side, id e t h an p aa alle de om ra a d e r, h v o r h a n s s tu d e n te r fa a r sp ecialer, m a a k end e sag ern e saa nø je, a t h an k a n give fuld besk ed om den v id en sk ab elig e lite ra tu r og bedømm e b esv arelsern e o v erleg en t. D e tte k an re t let gøres, h v o r fagene er g o d t fo rd elt, m en h v o r om fa tte n d e fag b estrid es a f en eller to , b liv er b y rd e n ty n g e n d e og hæm m er læ rerens eg et a rb e jd e — ud en a t d er k omm er no g e t for v id en sk ab en d ire k te g av n lig t ud a f d et, som d e t dog o fte er tilfæ ld e t v ed de e fte r p rin c ip e t ikke m eget forskellige ty s k e d isse rta tio n e r. E n d e lig komm er saa lab o rato rieø v elsern e, hvis fo rm aal er d ire k te u n d e rv isn in g i b ru g en a f fagets h jæ lp em id ler og m e to d e. De k an foregaa p a a forskellig m a ad e . Læ reren sid d e r f. ex. v ed e t bo rd m ed d e t v id e n ­ skabelig e a p p a ra t foran sig, d . v . s. m ed de til sto ffets b eh an d lin g n ø d ­ v end ig e bøger, som s tu d e n te rn e m a a h av e h a ft lejlighed til a t b e n y tte . E m n e t er b le v e t fo rd e lt m ellem d elta g e rn e og b eh an d les nu i k o rte fore­ d rag m ed efterfø lg end e d isku ssion , k ritik og d em o n stra tio n a f a rb ejd s- m a a d e n . D enn e fortræ ffelige øvelsesform k an kun an v en d e s v ed c e n tra lt sto f, som alle s tu d e n te rn e sk al k end e, og m ed e t m eg et lille a n ta l d el­ ta g e re . Øvelsen skal k u n n e foregaa i um id d e lb a r næ rh ed a f la b o ra to rie ts b ib lio tek , og d e tte m a a eje de nødv end ig e bøger. P a a g ru n d a f for s to rt s tu d e n te rta l, u tilstræ k k e lig e lok aler og m a ng ler i b o gb estan d en m a a dog m ang e u n iv ersitetslæ re re give a fk a ld p aa denne u n d e rv isn in g og an v en d e tillem p n in g e r a f forskellig a r t : m a n m a a nøjes m ed a t lade nogle faa a f d elta g e rn e væ re a k tiv e , begrænse em n ern e m ere end eg en tlig rim elig t, ind sk ræ n k e fo rd ringe rne til lite ra tu rb e n y tte ls e .