KøbenhavnsUniversitet_1929

37 Universitetet, Kendelser og Afgifter, Indtægt af Almanakprivilegiet etc. sam t de nævnte Bidrag fra Statskassen og Kommunitetet. Jordegodset, som nu for største Delen er afhændet og kapitaliseret, var tillagt Univer­ sitetet af danske Konger og hidrørte altsaa i Virkeligheden fra Statsm idler. Det bestod af Bøndergods, Købstadsejendomme, Tiender og Landsbykirker. Bøndergodset v ar sam let efterhaanden, skænket Universitetet til for­ skellige Tider, en Del ogsaa erhvervet ved Mageskifte. I den katolske Tid besad Universitetet kun lidet Jordegods, men ved Genoprettelsen fik det Raadighed over en stor Del inddragne gejstlige Ejendomme, bl. a. Knar- drup Klosters Gods, som dog tidligt ombyttedes med St. Claræ Klosters Gods, og senere i det sekstende og i det syttende Aarhundrede fik Uni­ versitetet ved kgl. Gavebreve en Mængde Bøndergods i Sjælland og Skaane; det skaanske Gods gik ta b t ved Roskildefreden 1658, men Universitetet fik E rstatn ing derfor i Dele af Aarhus Kapitelsgods, det saakaldte Præ- bende Tved. Endvidere ejede Universitetet en Række.Møller sam t Lang­ vaddam Sø (nu Damhussøen), hvor Universitetet m idt i det syttende Aar­ hundrede holdt en Fisker og fordelte U dby ttet, Sudere, Karudser, Ged­ der og Brasen in na tu ra til Professorerne; siden blev Søen forpagtet bort. Alt dette Jordegods, der ved Matriklen af 1688 blev skyldsat for mere end 3000 Tdr. H artko rn , er forlængst ude af Universitetets E je; største Delen af Bøndergaardene bortarvefæstedes fra 1795, Resten solgtes til fri E jen­ dom efter Loven af 1852 og Langvaddam Sø, der nu hører under Hoved­ stadens Vandforsyning, blev bortskødet 1811. Kun nogle Skove og ganske enkelte G rundstykker er endnu tilbage. De fleste af Købstadsejendommene var Huse i Hovedstaden, hvortil kom Kannikegaarde i Roskilde og Aarhus, som dog allerede tidligt maa være afhændet. Hovedmassen var københavnske Huse, navnlig Frue K ir­ kes 103 Jordskyldshuse, som Universitetet overtog ved Reformationen. For de flestes Vedkommende var der ikke Tale om egentlig Ejendoms­ ret, der skulde kun ydes en Afgift, Jordskyld, til Universitetet, som til­ lige havde Forkøbsretten til Husene. Ved Begyndelsen af det syttende Aarhundrede begyndte man a t afløse Jordskylden og Ejendommene fri­ købtes mod en bestem t Kapital. En mindre Del af Husene tilhørte dog ligefrem Universitetet, navnlig saadanne, der laa i dets umiddelbare Nær­ hed, i Skidenstræde, St. Pederstræde og Kannikestræde, og de lejedes ud. De fleste af disse Lejevaaninger blev ligeledes solgte og Resten brændte 1728. Ogsaa en større Del af Tienderne hidrørte fra det sekulariserede gejst­ lige Gods, idet Universitetet ved Fundatsen af 1539 fik overdraget sam t­ lige Bispetiender i Sømme og Tune Herreder, ialt 25. Hertil kom en Række