KøbenhavnsUniversitet_1929

58 skaberne, saaledes som det ovenfor er skildret, og Indførelsen af Examen philosophicum i 1675 var blot Lovfæstning af en Praksis, der havde be- s ta a e t siden Universitetets Genoprettelse. Denne senere saakaldte »anden Eksamen« var ikke blot som nu en Prøve i Filosofi, men i en hel Række Fag: gamle Sprog, M atem atik m. v. — først i 1847, da Skolerne fik P ligt til a t meddele sine D im ittender en afsluttende Undervisning i de egentlige Skolefag, blev »Filosofikum« i P rincippet til det, den nu er. De moderne Laboratorie-Øvelser er en Undervisningsmetode af ganske ny Dato — hvis man da ikke dertil vil henregne Fortidens Demonstra­ tioner paa T heatrum anatom icum . I ældre Tid drev man væsentlig S tu ­ dierne ved Forelæsninger (eller »Kollegier« som det den Gang hed) og Disputationer. Navnlig den sidste Form var Nerven i Universitetsarbejdet. Der disputeredes baade af Professorer og S tudenter, begge P a rte r va r plig­ tige dertil — for a t holde sig i Træning ligesom den moderne Sportsmand. Professorerne m aa tte disputere for Opnaaelse af Professorat og siden dis­ putere med visse Mellemrum for a t opretholde deres Prestige, S tudenterne m a a tte disputere paa Kommunitetet og Regensen, hvis de fortsat vilde nyde disse Beneficia, og de unge K andidater, der havde Husly paa Kol­ legierne, m aa tte jævnlig holde D isputatser for a t faa Lov til a t blive der. Ved alle ældre Universiteter var der en dyb t grundfæstet Kulsvier­ tro paa N y tten og Betimeligheden af disse aandelige Turneringer, der ganske svarede til Adelens Ridderlege — med den rige Lejlighed, de gav til a t lægge Veltalenhed, Slagfærdighed og dialektisk Snarraadighed for Dagen i velrettede Angreb og glimrende Parader. Men D isputerevæsenet havde unægtelig ogsaa sine svage Sider, der navnlig kom til Syne i det attend e Aarhundrede, hvor man begyndte a t spørge om Indhold, og ikke mere nøjedes med Formen alene. Disse D isputationer kunde være frug t­ bare, naar der bare var noget a t diskutere om, de kunde skærpe Selv­ tænkningen og udvikle den personlige Form, men de kunde ogsaa let slaa over i K arrikatu ren , naar Grundlaget fattedes og det faktisk blev Kej­ serens Skæg, man stredes om. Og det Pun k t var man naaet til i det attend e Aarhundrede. Man behøver blot a t tage nogle af de talrige try k te Dispu­ ta tse r i teologiske og klassiske Materier for sig — og selv om man loyalt stiller sig paa Datidens S tandpunk t, saa undres man over de søgte, haar- trukne, undertiden helt latterlige Emner og Theser, de er bygget over, og man begriber ikke, a t det har væ ret muligt a t holde Alvoren. Man maa stille sig k la rt for Øje, a t det, der fortrinsvis søgtes, det var Kampen for Kampens egen Skyld, de lærde Herrer maatte disputere ligesom Vikingerne fordum maatte ud a t gøre S trandhug st — selv om U d by tte t blev nok saa m agert. Historien bevarer endnu Mindet om en af disse D isputatorer par