KøbenhavnsUniversitet_1929

65 manifesterede sig paa mange Maader i Tankegang og ydre Frem træden, selv i Klædedragten. De danske Studenters D ragt havde, som naturlig t var, et gejstligt Tilsnit og var i Reglen sort af Farve, men havde ellers ikke noget uniform t Præg. Un iversitetet forlangte, a t den skulde være tarvelig — en Fordring de unge Mennesker rettede sig efter mere af Nødvendighed end af Dyd. Det var nemlig et Særkende for Fortidens S tudenter, som det er for Nutidens, a t det store Flertal var fattige. Studenterungdommens T rang til a t pynte lidt op paa Personen blev ogsaa ubarmhjertig slaaet ned. Menigmand m aatte ikke »stødes ved S tudenternes Letfærdighed«, derfor ind­ skærpedes det allerede i Kristian 111 ’s Tid, a t de kun m aatte gaa i ærbare og sømmelige Klæder, som passede for deres S tand og ikke m aa tte være ud­ tungede efter Tidens Mode. I det syttende Aarhundrede, da man paa alle Maader søgte a t komme Luksus og Overdaadighed til Livs, blev der a tte r og a tte r givet Forskrifter for Studenternes ydre Flabitus. I 1653 formanede U niversitetet de akadem iske Borgere til a t anlægge »en anstændig og Gud velbehagelig Dragt«; de teologiske Studerende (og Teologer var de jo næsten alle) skulde ikke tænke mere paa deres smukke Støvler og Linned end paa Bibelen og ikke klæde sig som Hoffolk med hollandske Kniplinger. Og i Danske Lov blev indsat et ud trykkeligt Paabud om, a t den studiosus, der søgte Præ stekald, skulde fremlægge A ttest for, a t »han haver levet skikkelig, endog i Klædedragt.« Ikke blot Dragten, ogsaa Maaden a t bære H aaret paa v ar underkastet Tilsyn. Den tidligere citerede tyske Rejsende y trer, a t S tudenterne ved Københavns Universitet ved Aar 1600 »bærer temmelig langt H aar, som er lige afskaaret, og adskiller sig fra andre unge Mennesker ved deres be­ skedne Væsen.« Det lange Pagehaar var aabenbart lige saa eftertrag tet som det v ar utilstedeligt, thi det besluttedes 1630 højtideligt i Konsisto­ rium , a t to S tudenter skulde bortvises fra Kommunitetets Bord, indtil de blev »decenter klippede«. Det var haård t nok at tage dem Brødet ud af Munden, for den Sags Skyld. Parykker undertryktes i det syttende Aar­ hundrede, men tillodes i det attende, da alle bar dem. Kaarden var ogsaa meget om stridt, blev aldrig tillad t, kun efterhaanden ta a lt, men ophørte af sig selv ca. 1770. Sort Dragt var i det attende Aarhundrede vel nok alminde­ lig for S tudenter, men den rettede sig iøvrigt efter Moden og havde ikke noget særligt Kendetegn; de ansøgte selv i 1780 om a t m aatte bære en hvid Sløjfe med sort Kan t, en Tanke, der a tte r kom frem en Menneske­ alder senere, men ikke vand t Bifald. Ideen om et Standsmærke var dog ikke skrinlagt og realiseredes endelig i Studenterhuen, der menes a t være kommen i Brug i Fyrrerne. At S tudenterne, ogsaa i ældre Tid, var af et »beskedent Væsen« —