KøbenhavnsUniversitet_1929

39 og Boghandlere (siden ogsaa Bogbindere), der oprindelig immatrikuleredes og langt ned i Tiden stod under den akademiske Jurisd iktion , f. Eks. ved Skiftebehandling. Naar hertil føjes Bidragene fra S tatskassen, der har sit historiske P ræ ­ cedens i den Genant paa 200 Guldgylden, som efter Fundatsen af 1539 aarlig skulde udbetales Universitetet af Øresundstolden, og Bidragene fra

OPSTALT AF KOMMUNITETSBYGNINGEN 1748 (Kobberstik i Thurahs Hafnia Hodierna)

Kommunitetet, som allerede fra ældre Tid ydedes til særlige Universitets- formaal, er der vistnok i store Træk gjort Rede for de vigtigste Indtægts­ kilder til Universitetets Drift og Universitetslærernes Lønning i ældre Tid. Men det er kun den ene Hovedpost paa Universitetets Indtægtsside, den anden om fatter de Fonds, der er bestemte til S tudenternes Underhold, Legatformuen og Kommunitetet, hvortil Universitetet aldrig har haft Ejer-, men kun Forvaltningsret i Overensstemmelse med de enkelte Stif­ teisers Fundatser. Denne Post er urørlig og bestaar ogsaa uforandret fra Fortiden, blot a t der er kommet en Mængde ny Legater til. Kommunitetet er op rettet af Frederik II, men det var egentlig kun en gammel Tanke, som han gav en mere storladen Udformning. Ikke blot var det bestem t i Fundatsen af 1539, a t der aarlig skulde fordeles en større Pengesum mellem fattige S tudenter og a t Universitetets Skatmester skulde holde Bord for de akademiske Borgere for en billig Betaling, men Kri­ stian III skænkede desuden Helligaandsklostret tolv Læster Korn aarlig til Bespisning af tolv fattige S tudenter — et Antal, der inden Kongens Død udvidedes til tyve. Disse Bestemmelser var det Efterfølgeren udvidede 1569 med sand kongelig Rundhaandethed ved a t skabe en Bespisnings­ an sta lt for hundrede fattige S tudenter — for saa vidt uafhængig af Univer