KøbenhavnsUniversitet_1929

64 U n iversitetet og selv lade en Guldsmed ind fatte den. Og D okto rhatten er i bogstavelig Forstand gaaet af Mode — men den eksisterer in corpore den Dag i Dag. Den røde Fløjels Baret, der altid om tales i ældre Tid, brændte 1728 med det teologiske F aku ltets »store Skrin«, og man ved ikke, om den va r af lignende Form som de senere D ok to rhatte, der endnu ligger i Uni­ versitetets R ektorskab. Der er fire, forfærdiget af Fløjl, af Form om tren t som en flad Terrin paa Fad, og man har fundet ud af, a t den sorte v ar Teo­ logernes, den højrøde Juristernes, den karmoisinrøde Medicinernes og den violette de filosofiske Doktorers. løv rig t er de fleste Minder om ydre akadem isk Ceremoniel og Højtid forsvundne, Skikkene er ikke mere i Brug, selv de gamle haandgribelige Insignier er for en Del gaaet til Grunde. Rector magnificus optræder endnu ved højtidelige Lej ligheder med Rektorkæden (fra 1808), men den røde Rektor- kaabe , som sidste Gang blev fornyet 1782, er bo rte; dens Udseende kendes kun fra ældre Billeder. Indtil 1807 eksisterede endnu de to Rektorsceptre af Sølv, hvoraf det ene stammede fra det katolske Universitet og det andet var en Gave fra K ristian III ved Højskolens Genoprettelse. De smeltede ved Branden under Bombardem entet og samme Skæbne led det Sølv­ bæger, der skænkedes af Jakob VI af Skotland under hans Besøg her i Landet 1590. D ette sidste erstattedes 1817 af den medicinske Professor H. C. F. Schumacher, som til Tak for Æ resdoktorgraden sendte Univer­ site tet en ny Sølvpokal, hvormed endnu Rektor i det første Konsistorie- møde i det nye R ek to ratsaar efter gammel hævdvunden Skik drikker Konsistorialerne til i Rhinskvin. Derimod har endnu ingen tæ nk t paa a t berige Un iversitetet med et ny t Scepter. Endelig er til vor Tid bevaret en Pedelstav , en k n y tte t Metalhaand paa et T ræ skaft; da Un iversitetet endnu havde egen Ju risd ik tion , var Pedellerne det akademiske Politi, og S taven tje n te baade som legitimerende Politiskilt ved Anholdelser og i fornødent Fald som Forsvarsvaaben. Men det er nødvendigt a t holde op. Det er ikke muligt a t indkapsle en Verden i en Nøddeskal — a t fortælle paa nogle faa Blade om halvfem te Hundrede Aars Universitetsvirke og S tudenterliv og dog faa alle de tusinde Nuancer og Enkeltheder med. Derfor blot til Slutning nogle faa Ord om S tudenterlivet uden for Universitetet. S tudenterne og den hele akadem iske Verden var i ældre Tid et sk arp t afgrænset Samfund, en S tand for sig selv. Saaledes var det ved alle Univer­ siteter, ikke blot her. Lavsaanden indprentedes de unge i Skikke og Cere­ monier, nedarvet fra gamle Dage, S tudenterne ta lte deres eget Sprog og var de akadem iske Love underkastet. Denne akadem iske Korpsaand