KøbenhavnsUniversitet_1929

176 teiser, der sædvanlig tildeles af Kollegiets Efor, men ved alvorligere For­ seelser af R ektor, helt eller delvist Bortfald af Legaterne eller Bortvisning fra Kollegiet. For alle S tudenter gælder det dernæst, a t de, naar de bliver døm t for en i den offentlige Mening vanærende Handling, bliver bo rtv ist fra Universitetet, »relegeret«. Relegation, der altid idømmes af Konsisto­ rium , kan naturligvis ogsaa anvendes som S tra f for S tudenternes Forhold paa Universitetet, f. Eks. Opsætsighed eller Fornærmelser mod Univer­ sitetslæ rerne, og kan da ogsaa idømmes paa T id, saaledes a t S tudenten, naar Relegationstiden er udløbet, kan genoptage sit Arbejde ved Univer­ sitetet. Vigtigere end dette Myndighedsforhold er im idlertid den sociale For­ sorg, som Universitetet udøver overfor S tudenterne. Lige saa længe det har væ ret til, har Universitetet følt det som sin Opgave a t søge a t lette S tudenterne Vanskelighederne ved deres Stilling — Vanskeligheder som i første Række udspringer derfra, a t S tudenterne maa anvende en saa over­ ordentlig lang Tid paa deres Uddannelse, a t de først faar denne a fslu ttet i en Alder, hvor Landets øvrige Ungdom allerede forlængst har opnaaet lønnede Stillinger, og a t de i hele denne lange Tid prak tisk ta lt er afskaaret fra selv a t tjene til Livets Ophold. Disse Vanskeligheder forøges yderligere derved, a t en meget stor Del, vel om tren t Halvdelen af S tudenterne, ikke har deres Hjem i København, men kommer hertil fra Provinsbyerne eller Landet paa saa tidligt et T idspunkt i deres Liv, a t de færreste kan paa­ regnes a t have den Modenhed, som udkræves for a t staa paa egne Ben. I ældre T ider, hvor Studenternes Tal va r forholdsvis lille, havde Univer­ sitetet noget lettere ved a t løse den Opgave, som disse Forhold paalægger det. Men i Nutiden, hvor S tuden tertallet har naae t en Størrelse, der op­ hæver enhver Mulighed for, a t Universitetets Lærere og Myndigheder kan følge hver enkelt S tudent paa hans Vej gennem S tudieaarene, er Opgaven saare svær, for ikke a t sige uløselig. Medens man tidligere som oftest kunde basere A rbejdet paa dette Om raade paa personligt Kendskab til den en­ kelte S tuden t og hans særlige Forhold, maa man nu lægge Hovedvægten paa a t tilvejebringe saadanne almindelige Vilkaar for S tudenternes Op­ hold ved Universitetet og deres Liv i Universitetsaarene, a t de har Mulig­ heden for selv a t finde sig til R ette under disse Vilkaar. Det er natu rlig t, a t Arbejdet paa disse Felter, der allerede var begyndt før Verdenskrigen, har faaet et k raftig t Opsving i Krigsaarene og Dyrtids-Perioden og under den voldsomme Stigning i S tuden tertallet, som siden har fundet Sted. Men den S ituation, som navnlig det sidste Forhold har skab t, er endnu saa ny og Vanskelighederne ved a t finde sig til R ette i denne S ituation saa store baade for Un iversitetet og S tudenterne, a t det langt fra kan siges,