KøbenhavnsUniversitet_1929

4 0 sitete t som den fik sit eget Hus og sine egne Midler. Kongen skæn­ kede nemlig Stiftelsen straks ved dens Oprettelse 153 Bøndergaarde paa Sjælland og Falster og Kongetienden af 92 Sogne, saaledes a t dens Jo rd e ­ gods ved Matrikuleringen 1688 kunde ansæ ttes til ca. 1080 Tdr. H artko rn eller mere end der udkrævedes til et Baroni. Om K ommunitetets velkendte Udviklingshistorie skal iøvrigt blot gøres nogle spredte Bemærkninger. De faa Aar, inden det selv i Begyndelsen af 1570erne fik sin egen Bygning paa Studiegaardens Grund havde det til Huse i Helligaandsklostret, hvor S tudenterbespisningen tidligere havde fundet Sted, vistnok netop i den Bygning, der endnu sta a r tilbage af det gamle K loster og tjener til Lokale for Kommunens Folkebibliotek. Da Stiftelsen flyttede, tog den N avnet med — kaldtes i daglig Tale langt ned i Tiden »Klostret«, men hed officielt Communitas (ell. mensa) regia eller paa Dansk »de hundrede Studenter«. D ette Navn passede dog kun en Tid — Alumnernes Tal va r underkastet stæ rke Svingninger, var i K ristian IV ’s Tid oppe paa 144, nedsattes a tte r efter Svenskekrigen til 100, men var m id t i det a ttend e Aarhundrede oppe paa om tren t det dobbelte og m ind­ skedes saa atte r. A t Stiftelsen undertiden blev m isbrugt, derpaa ty d e r det Vers, som N y taarsaften 1580 blev opslaaet bl. a. paa Kristoffer Valken- dorffs Husdør — Rigshofmesteren va r nemlig paa det T id spunkt S tiftel­ sens øverste Tilsynshavende — , og hvori det hævdedes, a t »de rige S tu ­ den ter æder Kongens Kost, de fattige lider baade Hunger og Frost«, og lignende Klager lød ogsaa længer ned i Tiden. Med Spisningen paa Kom­ m un ite tet v a r forbundet D isputationer, saaledes a t Stiftelsen baade tjen te et m aterielt og et aandeligt Formaal, og det var streng t forbudt a t tale andre Sprog paa »Klostret« end Latin og Græsk. I 1736 ophørte Spisningen og afløstes af en ugentlig Understøttelse paa fire Mark, medens Øvelserne fo rtsattes lige til 1795 — fra 1777 dog under stæ rk t ændrede Former. Det er mærkeligt a t se, hvorledes de historiske Begivenheder gaar i Ring og ofte vender tilbage til deres Udgangspunkt. Saaledes ogsaa her. Den gamle S tudenterbespisning er op taget i den allernyeste Tid og netop under samme Tag som tidligere, men naturligvis paa en hel anden Maade. Den er ikke gratis, men ydes for »en billig Betaling«, og det er ikke netop en Betingelse for a t faa Adgang, a t Konversationen føres — paa L a tin ! Om de akadem iske Kollegier ogsaa kun nogle faa Ord. Denne Form for Universitetsliv har herhjemme aldrig naaet den Udvikling som de engelske Colleges — de danske Kollegier har altid haft deres største Betydning ved a t give S tudenterne Tag over Hovedet. Der er seks ialt. Det første op ret­ tedes allerede i den katolske Tid, i 1517, da det helsingørske K arm eliter­ klosters Gaard i St. Pederstræde indrettedes til Bolig for studerende Munke