KøbenhavnsUniversitet_1929

103 lige F o rsk n in g er i lige saa høj G rad k n y tte t til saad an n e L a b o ra to rie r, saa a t d e t b liv er d e t ek sp erim en tale L a b o ra to rie a rb e jd e , som sæ rp ræ g er A rb e jd e t ind en fo r disse F a k u lte te r. Ogsaa ved den kliniske U n d erv isn ing p a a H o sp ita le rn e spiller i vore Dage H o sp ita lsla b o ra to rie rn e en v ig tig Rolle, og selve denn e kliniske U nd erv isn ing frem byd er m ang e B erø ring s­ p u n k te r m ed den rene L ab o rato rieu n d erv isn in g . Skillelinien er dog n a tu r ­ ligvis ikke sk a rp , som d e t ogsaa er b e rø rt i d e t foregaaende A fsn it. E t F a g som M a tem a tik og de re n t teo retisk e Sider a f an d re n a tu rv id e n ­ skab elig e F a g a rb e jd e r e fte r væ sen tlig t de samm e M etoder som foran sk ild re t for de h um an istisk e Fag, og om v en d t arb e jd e r f. E k s. den eks­ p e rim e n ta le P syko log i, som hø rer u n d er d e t filosofiske F a k u lte t, i L abo ­ ra to rie r a f g an ske samm e A rt som dem der h er skal om tales. E t yd erlig ere fælles T ræ k ved U nd erv isn ing en u n d e r de to n a tu rv id e n ­ sk abelig e F a k u lte te r er, a t der, u a n se t h v ilk et F a g stu d ium d er er T ale om , er visse B ifag, til hv ilk e d er nødvend igvis fø rst m a a kræves i d e t m in d ste no g e t K en d sk a b . S tu d ie t indledes d erfo r med en Fo rbered elses­ ek sam en eller F o rp rø v e, og B egyndelsen a f S tu d ie t form er sig i d e t Hele re t e n s a rte t for alle S tu d e n te r u n d e r disse F a k u lte te r. F o r e t a f Fagene til F o rp rø v e n , K em ien , er U nd erv isn ing en endogsaa fælles for alle S tu ­ d e n te r v ed begge F a k u lte te r. F o r e t a n d e t F ag, F y sik , er den fælles for M edicinerne og S tu d e n te rn e ved d e t m a tem a tisk -n a tu rv id e n sk a b e lig e F a ­ k u lte ts n atu rh isto risk -g eo g rafisk e F agg rupp e, m edens S tu d e n te rn e u n d e r den m a tem a tisk -fy sisk e F a gg ru p p e s tu d e re r d e tte F ag i stø rre Om fang og samm en m ed an d re B ifag ved den po ly tekn isk e L æ re a n sta lt. D e tte næ re S am a rb e jd e m ed den po ly tekn isk e L æ re a n sta lt er sæ regent for K ø b en h a v n s U n iv e rsite t. D et sp a re r unødig D ub lering a f U nderv isn ingen til Fo rd el b a a d e for U n iv ersitetslæ rern e i disse Fag, d er derv ed faar bed re T id til deres m ere v id en sk ab elig e U nderv isn ing , og for de S tu d eren d e, d er fa a r disse F a g gennem en fast o rd n e t, næ sten skolemæssig U n d er­ v isn ing, saa a t O v ergangen fra Skolen til U n iv e rsite te t b liver m ind re vo ld som , m ere g rad v is. A llerede v ed d enn e ind led end e Kem i- og Fy sik un d erv isn in g er A rb e jd e t i L a b o ra to rie r en v ig tig Del, men S to ffet gennem gaas n atu rlig v is ogsaa ved Fo relæ sning er. I d et foregaaende A fsnit er a n fø rt og delvis imøde- g a a e t den K ritik , d er u n d e rtid en re tte s mod den Del a f U n iv e rsite ts­ un d e rv isn ing en , som fo reg aar gennem Forelæ sninger. F o r de fleste F o re­ læ sninger v ed de n atu rv id en sk ab elig e F a k u lte te r komm er im id lertid d et særlige Fo rho ld til, a t de ledsages a f E k sp erim en te r og D em o n stra tio n e r; sa a d a n n e Fo relæ sning er k an i h v e rt F ald v an sk elig t tæ nk es e r s ta tte t a f Læ sning. Forelæ sningsforsøgene er e t yderligere V irkem iddel a f sto r Vægt