KøbenhavnsUniversitet_1929

11 R e su ltatet blev Sixtus IV ’s Bulle af 19. Jun i 1475 til Erkebiskoppen i Lund. Paven bemyndigede heri sin Erkebisp til a t op rette et »Universitas generalis«, et fuldstændigt Universitet, paa et af Kongen dertil udset Sted i dennes »vidtløftige, folkerige og frugtbare Stater«; det skulde indrettes med Universitetet i Bologna som Forbillede, have Erkebispen eller ved­ kommende Biskop til Kansler og have Ret til a t uddele Grader baade i Teologi, Civil- og K irkeret, Filosofi og Medicin. Da Svenskerne fik Nys om, hvad Kong Kristian foretog sig under sin Romafærd, besluttede man paa en Synode a t rette en lignende Anmodning til den hellige Stol for Sverigs Vedkommende, og herpaa fulgte Sixtus IV ’s Bulle af 28. Februar 1476, som bifaldt Oprettelse af et svensk Universitet under samme For­ mer som det danske. Men Danskerne kom altsaa bagefter i den praktiske Udformning af Un iversitetstanken. Der gik mere end tre Aar hen efter Pavebrevets Ud­ stedelse, inden man alvorligt gik i Gang med Forberedelserne. Hvad der kan have tru k k e t Sagen ud, er vanskeligt a t sige — næppe har Valget af Universitetsby kunnet medføre vidtløftige og langvarige Overvejelser. Det forlangtes i Pavebullen, a t den nye Højskole skulde oprettes paa et anseligt Sted, hvor der fandtes tilstrækkelige Forraad af Levnedsmidler (locus insignis, in quo victualium omnium copia haberetur). Ganske vist var Lund det katolske Erkesæde og betragtedes i Middelalderen som Ri­ gets Hovedstad, men København med sin fordelagtige Beliggenhed ved det stæ rk t trafikerede Øresund var nu ophøjet til Hoved- og Residens­ stad , og m aatte naturlig t gives Fortrinnet. Snarere har det væ ret Vanske­ ligheder ved Fremskaffelsen af Midler til a t sæ tte den ny Stiftelse i Gang, hvorom Kongen 1477 forhandlede med Rigets Bisper. Im idlertid begyndte man først i Slutningen af 1478 rigtig a t røre paa sig. Den 4. Oktbr. udstedte Kongen en Kundgørelse om, a t han med sine fleste Raaders Sam tykke og Pavens Tilladelse havde stiftet et Universitet i København og givet Magister artium og L icentiat i Medicinen Peder Albertsen Fuldmagt til a t antage duelige Lærere; Biskoppen af Roskilde, der efter Pavens Forskrift havde overtaget Stillingen som Universitetskansler, gav officielt sit Sam­ tykke, og Dekanen ved Kap itlet i København tilsagde den nystiftede Højskole Brugen af Kapitlets »Skoler, beliggende Sønden for Frue Kirke«, indtil bedre Lokale kunde faas. Nu først var Universitetet i København en Kendsgerning. Peder A lbert­ sen drog til Köln og vendte ud paa Foraaret tilbage med graduerede Lærere og en Del Studerende, der skulde danne Universitetets første Stamme. Den højtidelige Indvielse foregik 1. Jun i 1479 i Frue Kirke, hvor Kongen, Roskildebispen og Datidens gejstlige og verdslige Førstemænd havde givet