KøbenhavnsUniversitet_1929

51 ningsideer, fulgte mange magre. I 1801— 10 sank Gennem snittet til 108 danske og 18 norske S tudenter pr. Aar, gik lidt i Vejret i 1811—20, et T iaar, der dog var mærket af S tatsbankero tten og Norges Afstaaelse, og svingede saa frem og tilbage i Resten af Aarhundredet, men stadig med stigende Tendenser. M iddeltallet for de første firsindstyve Aar af Aarhun­ dredet var 150, hvoraf Koleraaaret 1853 udviste det m indste Antal (93) og 1865 det største (233); det var den almindelige Energiudfoldelse efter den sidste slesvigske Krig, der her som paa mange andre Maader gav sig Udslag. Men det er dog de sidste fyrretyve Aar, der har givet de rigeste Fold paa den akadem iske Ager. I 1887 immatrikuleredes 329 S tudenter — nu er Tallet næsten firdoblet, saaledes a t S tudenterhøsten allerede i 1927 v ar oppe over de 1200. Og saa er der endda i vore Dage et langt større Antal S tuden ter end tidligere, der ikke gør Brug af deres Ret til at lade sig indskrive ved Un iversitetet. Den samme rejsende Tysker, der udtaler sig om Københavns Univer­ sitet ved Aar 1600, lader ogsaa en Y tring falde om, a t Studenterne her er næsten lu tter Danskere og Nordmænd — der er ingen fremmede. Dette var vist ganske rigtigt, tag et i al Almindelighed, men gjaldt dog ikke for den nærmest følgende Periode, th i i Trediveaarskrigens Tid søgte Mængder af tyske S tudenter herop, bo rt fra Krigens vilde Kaos, fra H jem landet, der var i Opløsning og hvor Universiteterne stod tomme og forladte. løvrigt er hans Forundring over kun a t træffe Landets Børn ved det danske Aka­ demi, ganske naturlig, da de fleste tyske, franske og italienske Universi­ te te r i Datiden havde stæ rk Tilgang fra mange forskellige europæiske S ta­ te r — et Forhold, som ved flere af dem er bevaret indtil vore Dage. Men i den Henseende har Københavns Universitet altid indtaget en Særstilling.. Invasionen under Trediveaarskrigen satte ikke blivende Spor — i sidste Halvdel af det syttende Aarhundrede og største Delen af det attende blev der ganske vist hvert Aar indskrevet S tudenter fra fremmede, især tyske, Universiteter, men Tallet var kun ringe; i det nittende Aarhundrede blev Fremmedelementet ubetydeligt (nogle ganske faa aarligt) og bortelim ine­ redes næsten helt efter 1864. E fter a t Latinen var afskaffet som Under­ visningssprog, havde Københavns Universitet ingen større Betingelser for a t opnaa et in ternationalt Tilsnit, og selv om der i de seneste Aar er indskrevet flere fremmede S tudenter end tidligere, saa er Antallet dog kun ubetydeligt i Forhold til den hele Masse. De »Udvekslinger« af P ro­ fessorer og S tudenter, der i vore Dage finder Sted mellem vo rt og andre Universiteter til gensidig Fremme af Samkvemmet mellem Nationer og K ulturer, har nærmest K arakter af organiseret Fremmedbesøg. Københavns Universitet har altid været en national Enhed og Stu- 4 *