KøbenhavnsUniversitet_1929

54 a t forudsæ tte, a t der ogsaa var kvindelige S tudenter), havde Kvinderne ingen Steds Adgang til Middelalderens og Renæssancetidens akadem iske Højskoler, og der gik næsten fire Aarhundreder efter Københavns Univer­ sitets Indstiftelse, inden de fik det her. I 1874, paa et T id spunkt, da Ideerne om Kvindens Retsstilling og sociale K rav overalt va r sat paa Dagsordenen, og flere europæiske Universiteter allerede havde aabn et Døren for s tu ­ derende Kvinder, som især søgte til de medicinske F aku lteter, ansøgte den senere kvindelige Læge Nielsine Nielsen Kultusm inisteriet om Op- naaelse af samme R et ved Københavns Universitet. Denne Henvendelse der tilsigtede en radikal Ændring i det fundatsmæssige Grundlag og lange Tiders hævdvunden P raksis, gav Anledning til vidtgaaende Drøftelser. D et juridiske F aku lte t hævdede, a t Kvinderne vel ikke havde noget re t­ ligt K rav paa »at stedes til Immatrikulation« og a t Universitetsvirksom ­ heden kun v a r beregnet paa mandlige Studerende, en Forudsæ tning, som a tte r stod i »nøje Forbindelse med den traditionelle Opfattelse af Forskellen mellem Mand- og Kvindekønnets sociale Stilling og Livsopgave i det hele t a get« — men F aku lte te t kunde ellers meget godt tænke sig indført en saa- dan ny Foranstaltn ing som »en videre Udvikling af Universitetets alm inde­ lige fundatsmæssige Form aal: a t fremme og udbrede Videnskabens Dyr­ kelse saaledes som T idsaanden m aa tte udkræve det.« Det var et meget for­ domsfrit Syn paa denne ivrigt omdiskuterede Sag, om hvis Tilraadelighed der fra forskellige Sider gjorde sig stærke Tvivl gældende. Det lægeviden­ skabelige F aku lte t nærede nogen F ry g t for Studiefællesskabet mellem de mandlige og kvindelige S tuderende netop under det medicinske F aku ltet, men stillede sig iøvrigt velvilligt — kun een af de medicinske Professorer stod afgjort uforstaaende over for det nye K rav og ta lte om »Emancipation« og fordærvelig »Tidsaand«, som det var F aku ltetets P ligt a t bekæmpe. Denne ensomme Røst, hvor k raftig t den end gav sig til Kende, kunde dog ikke standse Sagen — efter a t den var behandlet i Konsistorium , beslut­ tedes det paa et Møde i Lærerforsamlingen den 5. Oktbr. 1874 med stor M ajoritet »ikke a t fraraade Andragendets Bevilling«; dermed va r Isen b ru d t og ved kgl. Anordning af 25. Jun i 1875 fik Kvinderne R et til a t er­ hverve akadem isk Borgerskab og Adgang til alle Embedseksam iner og Grader, kun ikke i det teologiske F aku lte t — en Indskrænkning, der dog allerede er bo rtfaldet i 1905. Til a t begynde med blev der kun gjort ringe Brug af den saaledes er­ hvervede Ret. Inden Halvfjerdsernes Udgang indskreves kun to kvinde­ lige Studerende ved Un iversitetet — den nævnte Nielsine Nielsen og hen­ des Studiefælle Johanne Gleerup, som immatrikuleredes 1877 og saaledes blev de første Pionerer for de kvindelige Akademikere herhjemme. Endnu