KøbenhavnsUniversitet_1929

41 med Povl Eliesen som Forstander, men det var kun nogle faa Aar i Virk­ somhed. Valkendorffs Kollegium , som er det ældste af de endnu bestaa- ende, oprettedes 1588 af den ugifte Rigshofmester Kristoffer Valkendorff i den samme Gaard, hvor Povl Eliesens Kollegium tidligere havde haft til Huse. I 1623 oprettede Kristian IV Regensen (Collegium Regium), længe det største danske Studenterkollegium og nær k n y tte t til Kommunitetet. Borchs Kollegium (Collegium Mediceum) er 1689 stiftet af den ligeledes ugifte Ole Borch til E rindring om Familien Medici i Florens, hvor han i sin Ungdom havde mødt saa megen Velvilje; Bygningen, som han lod op­ føre paa en Grund i Store Kannikestræde, hvor der før havde ligget en Professorgaard, indviedes 1691. Elers Kollegium (Collegium Elersianum) er stiftet af Assessor i Kammerkollegiet Jørgen Elers ved Testam ente af 1691 som et Minde om den Ulykke, der overgik ham ved Operahusets Brand 1689, da to af hans Børn mistede L ivet; det opførtes først efter hans Død paa en Grund i Store Kannikestræde over for Regensen og indviedes 1705. Alle disse gamle Kollegier er i Tidens Løb brændte eller ombyg­ gede. De to yngre er Hassagers Kollegium , stiftet af Enken efter Sogne­ præst Carl Hassager ved Testamente af 1888, opført efter hendes Død i Bredegade paa Frederiksberg, indviet Aar 1900, og Studentergaarden ved Tagensvej, som nu er det største Kollegium, stiftet af danske Borgere med Tilskud af S ta t og Kommune og indviet 1923. Kollegierne er fundatsmæs­ sige Stiftelser, paa Linje med Universitetets Stipendier og Legater, og styres af Eforer, valgte af Konsistorium. Den samlede Legatformue, ibe­ regnet Kollegiernes Kapitaler (men ikke de faste Ejendomme) udgør nu ca. 6 y 2 Million Kroner. Hele denne vidtløftige Formue, af saa forskellige Bestanddele og tid ­ ligere end mere vanskelig a t operere med, fordi den endnu ikke var kap ita­ liseret, bestyredes i ældre Tid af en enkelt Mand, Universitetets Skatmester eller Rentemester (thesaurarius), senere kaldet Kvæstor. Han var Gods­ forvalter i stor Stil. Un iversitetet havde fuld Frihed over sit jordegods, ganske i Smag med Adelens gamle Privilegier, havde alle Herligheder, Ret til Udvisning i Skovene, Hals- og Haandsret over sine Bønder. Derfor var ogsaa Fangekælderen under Konsistoriebygningen, i hvert Fald en Tid, delt i to Rum, en S tudenterkæ lder og en Bondekælder. Universitetet holdt ligesom enhver anden adelig Godsejer sine Ridefogder, kun B irkeretten manglede; den kunde ikke etableres, da Godset laa saa spredt. Alle de af Forvaltningen flydende Forretninger tilfaldt Kvæstor, dog m aatte Rektor til helt ind i det attende Aarhundrede selv hvert E fteraar følge med ud paa Godset og modtage de Universitetet tilkommende Oldensvin eller E r­ statningen derfor, Oldengælden. Det forstaar sig, a t den endelige Afgørelse