KøbenhavnsUniversitet_1929

3 0 delelsesmiddel, og S tudenten m a a tte være godt hjemme heri, før han kom til Universitetet, hvor hele Undervisningen gik paa Latin. Men alligevel m aa tte han, naar han va r naaet saa v id t, gennemgaa en vidtløftig E fter­ skole, hvori Latinundervisningen v ar en Hovedfaktor. Læreren i Gram ­ m atik , Professor pædagogicus, som han kaldtes, beskæftigede sig udeluk­ kende med Latinen, holdt Taleøvelser, opøvede den unge studerende i a t gøre latinske Vers og skrive latinske Stile, og til disse Formaal benyttedes fortrinsvis Vergil, P lau tus og Terents. Ogsaa Forelæsningerne i D ialektik v a r anlagt paa det indledende Universitetsstudium — her m aa tte S tu ­ denten erhverve sig den fornødne logiske Færdighed til Brug ved D isputa- tionerne, og endelig afglattedes hans akadem iske H ab itus ved et Kursus hos Professor E loquentiæ — Læreren i den retoriske K unst — , hvor n a tu r­ nødvendigt Cicero først og fremmest m aa tte holde for. Det er fra disse Lærestole, hvis Indehavere til forskellige Tider havde skiftende Navne, vore Dages Filosofi-Professorer stamm er ned, men ganske v ist er i den moderne Filosofikum af disse mange Discipliner kun Logikken bleven tilbage. R et beset er altsaa hele det i Fundatsen opstillede sprogligt-filosofiske Program i Virkeligheden P rogramm et for et indledende U n iversitetsstu­ dium , der først og fremmest skulde tjene Teologien. End ikke Musikken faldt uden for denne Ramme, th i det, der navnlig tæ nk tes paa, v a r den kirkelige Musik og Præsternes Færdighed i a t synge for under Salmesangen. Med R ek to ra te t ved Vor Frue Skole v a r forbundet Stillingen som Lector musices ved Universitetet,, øg musikteoretiske Forelæsninger holdtes til ind i K ristian IV ’s T id ; siden hørte de op, og i de senere Universitetsfun­ datser om tales ikke denne Disciplin. Først i vo r Tid, i de allerseneste Aar, er op re tte t et Professorat, ikke netop i Musikteori, men i almindelig Musik­ videnskab, en Lærestol, der er udgaaet af et siden 1896 op retho ldt Do­ centur i Musikkens H istorie. De eneste »frie Kunster«, P rogramm et i Fundatsen levner P lads for, er altsaa Matematikken og Fysikken. Men de blev da ogsaa ivrig dy rket, mest paa Grundlag af Evklid og Aristoteles — der holdtes stadig Forelæsninger over dem, og Lærestolene i disse Fag v a r jævnlig besatte med habile Folk ogsaa i den ældre Tid. Thomas Fincke, der væsentlig virkede i første H alv­ del af det syttend e Aarhundrede, og Rasmus Bartholin i sidste var begge udmærkede Matematikere, medens Anders Krag, hvis V irkeaar faldt i Tiden før 1600, v ar en maaske ikke fuld t saa fremragende Fysiker. De m ate­ matiske og fysiske »Professioner« hørte dog næppe til de indbringende, th i de to førstnævnte søgte snarest mulig over i de medicinske, et Øn­ ske, den sidste ogsaa nærede, men ikke fik opfyldt. Kem i og Botanik var