TraadenFraDenRødeGaard
591950355
KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER
y
■ ■ 1
' .
1 i
rt 1
r t i '
: rtrtrt V :
- i r t : rt
*7
•
.
* m é ■ i '; ■ v f ■>?.■?■ 1:^1 ^
¿ m .
U/&v>- . i i ' v ' y t t , t i 7 v
¡ t " v' i - 1 1 r 1 ' s
i w
t t ' - . . ' t : , v
. ' t t
:
.
.
,
■ ' t ' ttv * / .;T
t i v .,
W M &
t t x, ;■- .'v-'-.//:’V'.; 1/V
'fe* i',-,is;
■
f
.
' ' V t /> !■ IV
iirtlT
■
i
»■
Vv•7 .VTT ■•' .' ■’ '-"t •;. KØBENHAVNS RÅDHUSBIBLIOTEK
s m a ■5rt&rt'i- S
t t
• i i '
A
; ; W P ^ m
& /
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
M I N D E R F R A
4 0 AAR I T E L E G R A F V Æ S E N E T
af C. R E I F F E NS T E IN - H A N S E N
M E D 3 7 I L L U S T R A T I O N E R
>
. ...
— — »
J. F R I M O D T S F O R L A G K Ø R E N H A V N • M C M X I X •
KØBENHAVNS ftÂDHUSBIBUOTEK O'). 65g?-
T R A A D E N F R A D E N R Ø D E G A A R D
T R A A D E N F R A D E N R Ø D E G A A R D
M I N D E R F R A
4 0 A A R I T E L E G R A F V Æ S E N E T
A F
C. R R I F F E NS T E IN - H A N S E N
K Ø B E N H A V N
J. F R I M O D T S
F O R L A G
• M C M X I X •
H .H . THIELES BOGTRYKKERI. KØBENHAVN
I
N D H O L D
T R A A D E N F R A D E N R O D E
DEN OPTISKE T E L E G R A F ........................................... 9
DEN ELEKTR ISK E TELEGRAF .
. . .
19
FREDERICIA STA T IO N ...............................................152
ANDRE JYD SK E STATIONER . . . .
177
1
■>&
I L L U S T R A T I O N E R
T R A A D E N F R A D E N R Ø D E G A A R D
DEN OPTISKE TELEGRAFSTATION VED NYBORG . . .
9
EN LITERÆR TELEGRAFBESTYRER............................................11 H. C. ORSTED ( B U S T E ) ..................................................................... .
. 2 0
ETKORET BLYKABEL 1852
21
DET FORSTE APPARAT TIL ØRESUNDSLINIEN . . . . 29 FABER (BRYSTBILLEDE)........................................................................................... 31 FO R C H H A M M E R ...................................................................................................... 35 EN PRØVEKASSE 1852 36 DEN GAMLE PORCELLÆNSFABRIK....................................................................43 MONUMENT PAA FABERS G R A V ....................................................................65 TELEGRAFD1REKTOR HØNCKE............................................................................... 67 WHEATSTONE, DEN FØRSTE RECEIVER (1879). . . . 69 HENRICHSENS T E L E F O N E R ........................................................ 70 STATSTELEFONENS FORSTE LOKALE I KOBENHAVN. . . 75 INDTELEFONERING PAA G A N G E N ....................................................................76 DEN STORE APPARATSAL FOR OMBYGNINGEN 1913. . . 80 INDLEVERINGEN I VALKENDORFSGADE TIL 1913 . . . 81
DEN GAMLE BATTERIKÆLDER............................................................................... 87
LILLE P E T E R .................................................................................................................. 91
UDLEVERINGEN 1902
95
MEDLÆRNING. K O N T A K T ............................................................................. 109
DEN GAMLE POSTGAARD .........................................................................................111
I E N D E S T I L L I N G .................................................................................................... 114
STORT U D S L A G .....................................................................................................117 MULVAD OG S T E C H E R .........................................................................................119 M E Y E R ............................................................................................................................123
TELEGRAFSKOLEN (»FRIVILLIGE DAMER«)
.
.
.
. 1 2 5
DEN FØRSTE S O U N D E R .........................................................................................129
OPPE I P Æ L E N .................................................................................................... 137
PAA LIN IEARBEJDE.................................................................................................... 139
OVERTELEGRAFBESTYRER HENRICHSEN KONFERERER MED
B E S T Y R E R N E .....................................................................................................141
MR. CREED DEMONSTRERER »CREED APPARATET« .
.
. 1 4 5
LUFTPUMPE TIL CREED A P P A R A T ..................................................................147
TELEGRAFBESTYRER M OLLER ............................................................................. 153
TELEGRAFBESTYRER P E T E R S E N ..................................................................157
ET SJAK GAMLE FREDER ICIANERE ..................................................................1C5
FREDERICIA STATION I SLUTNINGEN AF FIRSERNE.
.
. 1 7 5
DEN OPTISKE TELEGRAF MED LYNETS FART. — DEN LITERÆRE RESTYRER OG SØMANDEN. — NAAR ORSERVATØREN HAVDE KIGGET FOR DYRT I GLASSET. — TRE DAGE OM AT TELEGRAFERE 10 ORD. — EN LUFTIG EMREDSBOLIG. L e s e x t r ém e s se touch ent kan man mecl en vis Beret tigelse sige om dengamle optiske Telegraf ogdenhyper- J moderne Gnisttelegraf. Disse to Yderligheder har det Berøringspunkt, at de begge er traadlose; men medens den gamle Telegraf var beregnet paa at skulle opfattes ved Øjet, er den nye Tids Traadløse indstillet paa Øret. Den optiske Telegraf havde sin store Begrænsning deri, at den kun var anvendelig i sigtbart Vejr. Her i Landet blev den taget i Brug Aar 1800. Der fandtes ialt 23 Sta tioner paa Sjælland, Fyn, Als og i Sønderjylland. Tele graferingen foregik fra høje Galger, hvor der var anbragt en Del store Klapper, som ved at bringes i forskellige Stillinger betegnede et eller andet Tal. Dette Tal var ind tegnet i Signalbogen, og udfor Tallet stod det Bogstav eller Ord, som ved Aflæsningen skulde sættes i Stedet. Man telegraferede paa den Maade, at en Mand stod med en Kikkert for Øjet og dikterede de Tal, han kunde
10
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
Den optiske Station ved Nyborg omkring Aar 1800 .
aflæse paa den nærmeste optiske Station, en anden Mand stillede Klapperne efter Diktatet, og saaledes fortsattes der Rækken igennem til Endestationen. Tallene og deres Betydning blev indført i en Protokol af den saakaldte lite rære Telegrafbestyrer. Manden med Kikkerten førte Titel af den søkyndige. Det var for en Nutidsbetragtning en sen Død med en
11
DEN OPTISKE TELEGKAF
saadan Telegrafering, og clog er en a f Datidens literæ re B e s ty re re saa b eg e jstre t over Metoden, at han paastaar, en E fterretn ing , der befordres gennem den optiske T e le graf, naar frem med en Hurtighed, der nærmer sig L y n e ts.
Man var ikke fordringsfuld, og Lynene var maaske ikke saa hurtige i Vendingen paa den Tid, alt er jo gaaet over i et hastigere Tempo, eller muligvis har den literæ re B e s ty r e r tænk t paa et forsinket L yn . Den optiske Te leg ra f var i høj Grad afhængig a f Vind og Vejr, og det var ingen billig H isto rie at teleg ra fere; men man har næppe heller den Gang brugt at sende Lykøn skn ings- og H y l- desttelegramm er ved enhver Lejlighed , hvor nogle M ennesker samledes for at sp ise et S tykk e Smørrebrød og drikke et G las. A t telegrafere over S to rebæ lt kostede
„ En literær
Telegrafbestyrer,
om Sommeren 2 D aler og om V in teren 5 D a ler for ind til 5 0 Ord. Naar T aksten var højere om V in teren end om Sommeren, sky ld tes det vel den større Ubehagelighed, hvormed det var forbundet i den kolde A arstid at aflæse Signalerne. Den Mand, der stadig skulde staa i den fri L u ft med K ik k e rten for Ø jet maaske i stræng F ro s t, kunde nok blive blaafrossen paa Næse og F ingre, inden han fik ekspederet et Telegram .
12 TRAADEN FRA DEN RODE GAARD P e rsona le t paa hver a f de op tiske S ta tion e r bestod som o fte st a f to Persone r. I en gammel Instruks for B e s ty re re a f Telegrafen hedder det bl. a . : »Da Mangel paa saadanne Personer, som forene de ved en K y s t T e leg ra f uundværlige Kundskaber, har g jo rt det nødvendigt ved de v igtigste af dem at an sæ tte tvende Personer, en L ite ra tiis og en S ø mand, saa paalægges det disse tvende i En ighed og S am drægtighed at staa hinanden bi med deres sæ rsk ilte K und skaber som det sik reste Middel til at befordre den konge lige T jen e ste saa vel som til at leve paa den behageligste Maade med hinanden,« D e t fremgaar af denne In struk s, at man ikke d ispo nerede over alsidigt uddannede Telegrafmænd til den op tisk e Telegraf, og der har sikkert væ ret en social K lø ft mellem den lite ræ re og Sømanden. Man fandt det jo fo r nødent at indskærpe dem at leve et behageligt Sam liv i En ighed og Samdrægtighed, og Grunden var naturligvis den, at disse to P ersone r a f forskellig social Dannelse, den djærve Sømand og den forfinede L ite ra t, som stadig var henvist til hinandens Selskab , let kunde gaa og se sig gale paa hinanden. O fte kunde et ellers re t ligegyldigt Telegram blive helt spændende, naar det paa Grund a f usig tbart V ejr maatte afsendes i flere Afdelinger med Dages Mellemrum . Den 6. Novbr. 1 8 2 0 blev der saaledes sendt et Avistelegram fra Nyborg til K o rsø r. K l. 8 om Morgenen begyndte Telegraferingen : »P rin s Leopo ld i London — « saa var K lokk en bleven 2, og u sig tbart V ejr forhindrede videre
13
DEN OPTISKE TELEGRAF
Telegrafering. D en næ ste Dag tog man fat igen K l. 8 og fo r ts a tte : »har ladet fo re sp ø rg e— « de tre Ord var besørget til K l. 3, da der m aatte stoppes. Endelig den tred ie Dag løstes Spændingen, da R e s te n a f Telegramm et slap over: »til Dronningens Befindende.« D e ti Ord brugte altsaa 3 Dage om a t naa fra Nyborg til K o rsø r! Ogsaa i klar L u ft kunde der komme Hindringer i Vejen for Telegraferingen . M idt under Signaliseringen fra Nyborg m aatte der engang afb rydes, fordi der var opstaaet en Ildebrand paa Nyborg Mark, og Røgen stod i Observationslinien. Naar man ikke kunde se S igna lerne, var der in te t andet at gøre end at gaa ind i Huset, væbne sig med Taalmodighed og afvente sigtbar L u ft. A f gode Grunde kunde man ikke skælde M od parten ud over en sendrægtig Eksp ed ition , man ris i kerede let, at det tog et P a r Dage, før man fik udøst sin Galde, og det var jo for længe at holde den flydende og lade So len to Gange gaa ned over sin Vrede. E t privat Telegram nedskrevet med Tal og derefter tils a t de modsvarende Ord tog sig saaledes ud:
8835 Hilsen
612 Anledning
15411 Madamme 2138 Broder 36147 sen 24644 store 20337 Regne 7186 gade 9191 Hundrede
16563 og
180 af 2530 Dag-en 2131 bringer 9731 jeg 2709 dig 3025 dyrebare 15039 Moder 14913 min
8815 hjerteligste 13886 Lykønskning
8833 hils 464 alle 6374 fra 2722 din
4438 75 9650 I
4 - 11 - 8-10 Em il
14 TRAADEN FRA DEN RODE GAARD I Jou rnalen noteredes foruden Telegrammerne ogsaa hvad andet, der forefald t paa S tationen . E t S ted findes no teret for den 4 . Sep tb r. 1 8 3 5 : »I Morges K l. 6 gik Tømmermændene i Væ rk med at nedbryde den gamle Telegraf. E n Tømmersvend frabrækkede det gamle Je rn og de gamle Je rn sp ig e r; Middag K l. 12 gik han a f A r bejde.« Om det var week-end meddeles ikke, men for den næ ste Dag er n o te re t: »I Dag ingen Tømmermænd«, saa Formodningen er for, at der blev holdt blaa Mandag e fte r week-end. A f andre N o titse r kan an føres: »F ra Morgenstunden Telegrafens Mandskab og 1 Sjouwer i Arbejde med at e fterse B ardon er og B lo kk e .« — »I Anledning a f Fyen s Generalguvernør, H s. kgl. Højhed P rin s Christians Fødselsdag ( 18/9 1 8 2 8 ) hejsedes Telegrafens Kongeflag fra So lens Opgang Morgen K l. 5 ,3 8 og strøges ved dens Nedgang A ften K l. 6 ,9 .« — 20/V 1 8 3 0 . »Teleg raf- observatør Simon K . udeblev fra sin P o s t i E fterm iddag uden T illadelse, og m aatte hen tes ved m it eget Bud (ved vor T jenestep ige Ing er).« D e t var den literæ re B e s ty re r, som saaledes m aatte lade Sømanden hente. Den Sømand synes i det hele taget ikke at vise den lite ræ re fornøden R e sp ek t. E n anden Dag er der no te re t om ham : »Observatøren, som havde erholdt T il ladelse til at gaa til Nyborg paa B e ting e lse a f at passe nøje paa, om Telegrafering skulde indtræffe, udeblev aldeles.« Teleg ra fbesty reren m aatte selv repetere S ig naler og ved eget Bud (Inger) udsende Depeschen .
15
DEN OPTISKE TELEGRAF
Observatøren har naturligvis siddet lunt inden Døre i en Bevæ rtn ing og givet Telegrafen en god Dag. Den lite ræ re kunde im id lertid ikke blive ved at passe baade det indvendige og det udvendige paa S ta tionen , og S ø manden har vel faaet sig en ordentlig Overhaling, da han a tte r viste sig. I hvert F a ld er der no teret i Jou rn a len : «Observatøren beskænket.« A fsked iget blev han dog ikke den Gang, men en senere N o tits synes at varsle hans nære Afgang. D e r staar n o te re t: »Ob servatoren rep e te re t galt. Hans tiltagende sle tte Syn i Foren ing med Drikfæ ldighed antages som Aarsag dertil.« Tiden skulde gaa med noget, og navnlig i den mørke T id a f A aret ses den lite ræ re at have no teret sig alt, hvad der kom indenfor hans Sy n sfe lt paa S tationen i Mangel af andre Observationer. Han sk river: »I Morges observeredes i Telegrafafdelingen, hvor Lodderne fare, a t være sp ild t T jæ re paa Gulvet, saa vel som under en T jæ retønde; da Sp o re t gik derfra tydelig indtil Udgangsdøren, formodes en eller anden B ek jend t at have b en y tte t Lejligheden .« M aaske den sp ildte T jæ re foranledigede den næ ste N o tits, som lyder: »I Dag tjæ re t Telegrafens Dæk og p aastrøet samme en Skæppe Hammerskjel.« Sømanden maa im idlertid være bleven afskediget og e rs ta tte t med en anden Observatør, forliaabentlig mere sober. Han har dog ogsaa m aa tte t forsømme T jen e sten, om det end ikke har væ ret a f samme Grund som
16
TRAADEN FRA DEN RODE GAARD hans Forgænger. Den 1. D ecb r. 1 8 3 1 staa r nemlig indført i Jou rn a len : »Telegrafsignalist P e te r H. i Morges meldt sig til T jen e ste ved Telegrafen som re s titu e re t efter hans Sygdom ; paa nogen Svækkelse nær i K ræ f terne.« — Den kon tan te Omsætning paa S tationen var ikke imponerende. F o r A a ret 1 8 2 9 er Ind tæg ten 27 D aler 10 Sk illing, og deraf er endda de 14 D a ler 7 0 Sk illing Beholdn ing fra forrige A a r; men Udgifterne var til Gengæld ogsaa smaa nemlig 1 D a ler 16 Sk illing for hele Aaret. D e tte lille Regnskab afslu ttes m ed : »Underdanigst P rom em o ria! Vedlagt giver je g mig underdanigst den F rih ed a f indsende E k s tra k ten osv.« — D e sirlige Vendinger, hvormed R egnskabet ledsagedes, fyldte mere end hele R egnskabet. B e sty re ren s Væ relse var meget spartansk udsty ret. A f en Inventarief'ortegnelse ses det at have været mon te re t med: 1 brunmalet H jorneskab, 1 so rtm alet F y r r e bord med Skuffe, 1 brunmalet Fy rrebo rd med Skuffe og 1 Kanonkakkelovn . D e t fremgaar ikke a f F o r te g nelsen, at B e sty re ren har haft noget at sidde paa!
I 1 8 5 2 var K ap ta jn Jagd bleven B e s ty re r af Nyborg op tiske Telegraf, og Huset, hvori han skulde bo, rnaa
D E N O P T ISK E T E L E G R A F
17
have væ ret i en slem Forfatn ing . Han ansøger om at faa Bo ligen g jo rt i Stand , idet lian m eddeler: »Væg gene er indvendig dækket med Muggenhed og andre vegetabilske F rem b ringelser. Hele Bo ligen er ufuld stændig forsynet med den Slags Bekvemmeligheder, som hører til en almindelig Lejlighed . Naar B eboern e er ude, og Huset er tillukket, kan de ej komme ind i samme uden ved a t gaa gennem Vinduerne eller sprænge Gangdøren, da den kun kan lukkes ved en S tang ind vendig paa tvæ rs; man kan a ltsaa ikke lukke Huset efter sig, naar man forlader det. Sk a l man paa L o fte t, maa man udvendig sæ tte en S tige til e t Gavlhul og krybe derigennem.« Jagd fik T illadelse til at lade Huset reparere, men han overskred Bev illingen og fik i den Anledning en Rø ffel fra G eneralpostd irektøren . Bygn ingsinspektøren havde nemlig afgivet en E rk læ ring og frem stille t det, som Jagd havde søgt at opnaa Bekvemm eligheder ved Bo ligen og ikke indskrænket sig til de nødvendigste R epa ration er. Saa skrev Jagd til sit F o r s v a r : »D er ek sistere r fak tisk ingen Ruder i de nye Vinduesrammer, ingen L a a s for de nye Døre, in te t Gulv i Væ relserne, in tet til Bo ligen hørende Locum , ingen Opgang til L o fte t, ja , for den nye Tilbygnings Vedkommende ek sistere r der ikke Tag over Huset. I Henhold til Bygn ing s- d irek to ratets E rk læ ring maa altsaa et Hus, hvor der
18 TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD ingen Rud er er i V induerne, ingen L a a s i Dørene, t il dels in te t Gulv, ingen Maling eller T apetsering a f V æ relserne, men kun fire nøgne Vægge og den vaade Jo rd , hvor Fam ilien formentlig skulde tilbringe den stø rste D e l a f Dagen liggende paa Maven for a t søge L æ mod Vinden, der suser gennem de aabne Vinduer og Døre, være tilfred sstillende Embedsbo lig, og alle hine Genstande kun unødvendige Bekvemmeligheder.« D e t var ta lt ren t ud a f Posen , men Ja g d var jo ogsaa en gammel So ldat, der gik paa med krum Hals, naar det ikke kunde være anderledes.
DEN E L E K T R ISK E T ELEGRA F
I
D E N F Ø R S T E T R A A D . — A A B N IN G E N A F T E L E G R A F E N . — E N M O B I L R E P O R T E R . — E N U K A S F R A G E N E R A L P O S T D I R E K T Ø R E N . — M I D D A G S S E L S K A B P A A T E L E G R A F S T A T I O N E N . — S T Ø V L E R P R . T E L E G R A F . -r - H O N N Ø R F O R G E N E R A L P O S T D I R E K T Ø R E N . T e l e g r a f v æ s e n e t er C iv iletaternes Ben jam in . D e ts L iv og T ilvæ relse hang saa at sige i en Traad lige fra dets første Levedage, den V idundertraad, hvo ri gennem Bud skabe r jager med L y n e ts F a r t fra L and til Land , over Jo rd en , under Jo rd en og gennem de dybeste Verdenshave. Den elek trisk e Telegraf, som afløste den optiske, vakte, da den blev taget i B ru g den 1. Feb ruar 1 8 5 4 , ingen særlig Opmærksomhed. Rek lam ens S to rtromm e blev ikke rørt, og R ep o rte re og Fo tog ra fe r kappedes ikke om at bringe Interviews og Illu stration er a f B e givenheden. D e t skyldtes dog ikke, at man var b la seret og forvænt med hvert Ø jeblik at høre om nye vidun derlige Opfindelser, men F o lk havde næppe nogen F o r - staaelse af, hvilken mægtig og betydningsfuld R o lle, Telegrafen skulde komme til at spille i Verdenssam fundet. 2 *
20
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
R e t beskedent m el der en officiel B e kendtgørelse a f 30 . Janu a r 1 8 5 4 : »D et bekendtgøres herved, at den danske T e le grafledning fra H el singør til Hamborg (Ø resundslin ien) aab - nes Onsdag den 1. Feb ru ar, og at den — for saa vidt der ved ikke lægges H in dringer i Vej en for B e fordringen a fS ta tsd e - pescber og P riv a t- depescher vedkom mende Sund - og B e ltfa rten — ogsaa kan b eny ttes til an den privat K o r r e spondance.« D e t var det hele. P re ssen havde ingen Komm en ta rer til Meddelelsen om den netop den skulde høste
H. C. Ørsted. Busten stod i en Nische ud m od lille H elliggej ststræde. betydningsfulde Begivenhed , som saa sto r N y tte af.
DEN ELEKTRISKE TELEGRAF 21 Fo rarbejderne til den elek trisk e Telegrafs E tab le ring var dog ikke gaaet saa h e lt stille af. H er som ved saa mange Lejligheder, havde Fo rbered elserne væ ret de væ rste, idet Anlæget a f L in ien havde fremkaldt en livlig
P ressefejd e dels mellem B la d re daktionerne ind byrdes, dels m el lem Personer, der var kny tte t til og in te re sse re t i An læget. A t politiske Sy rn - og A n tipa tie r ogsaa har sp illet en R o lle i disse F e jd e r er uden Tvivl, da
Lederen a f An læget, Ingen iør kap tajn Lehmann, var en B rod e r til den kendte og om strid te P o litik e r Orla Lehmann. I Janu a r 1 8b 3 meddelte B ladene, at Traaden var nedlagt mellem København og Helsingør sam t mellem Nyborg og M iddelfart. Sam tid ig op lyste en N o tits, at der mellem det Personale, som indøvedes til at betjene Telegrafen, var en afsked iget Prem ierlø jtnan t, der end ikke var det danske Sp rog mægtig. D e t tilføjedes, at »bemeldte Individ vel var kommen i Betrag tn ing frem Etkoret Blykabel 1852. Første danske Telegraflinie laa fra Helsingør til H am burg nedgravet noget over 1 Fod under Jorden i Landevejsgrøften. Blev benyttet 2 Aar.
2 2 TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD for andre, bedre kvalificerede, fordi Telegrafen var en H e ls ta ts -In s titu tio n , og at det a f den Aarsag ikke var nødvendigt a t have K end skab til det danske Sprog.« Sene re indrømmedes det dog, a t vedkommende Officer ikke havde tjen t i den S lesv ig -H o lsten sk e Armé, men under K rig en havde opholdt sig i Lauenborg og nu med Ive r lagde sig efter det danske Sprog. D en fø rste L in ie b estod a f en K obb e rtraad inde slu tte t i et B ly h y ls te r. D en blev nedgravet i Vejgrøften godt 1 F od under Jo rd en . K u n 2 Aar var denne L e d ning i B ru g ; saa gik man over til Lu ftledn inger. Under A rbejdet med at etab lere Telegraflinien hændte det, at en og anden in te re sse re t Publikumm er standsede og betragtede den mærkelige Traad . Saaledes var der en Mand, som efter længe a t have staae t og med sag kyndig, k ritisk M ine fulgt A rbejdets Gang, endelig tog e t S tykk e Traacl op fra Jo rd en , hold t det op for Ø jet og kiggede. D e re fte r sagde han henvendt til Lederen a f A rb e jd e t: » Je g fo rstaa r ellers godt nok Telegrafens Anvendelse og V irkemaade, men alligevel er jeg ikke ganske k lar over, hvorledes Telegramm et kan gaa gen nem denne Traad, da den ikke er hul.« Nogen sto r Anseelse nød den første T e leg ra f ikke. Man ankede over, at den var i en kummerlig F o r fa t ning, men kunde dog besørge de nød tørftigste M edde le lse r om P o ste rn e s Afgang fra Nyborg og K o rsø r. D isse telegrafiske M eddelelser var dog slet ikke b e stem te for Publikum , men kun for Postmændene, for
23
DEN ELEKTRISKE TELEGRAF
at disse ikke skulde spilde Tiden med at gaa til Havnen og vente paa Po sten . D e r var dog engang en meget mobil R ep o rte r, som havde faaet fa t i en a f disse Meddelelser, og hans B la d blærede sig med a t være fø rste Sp rø jte til at bringe en saa sto r Sjæ ldenhed som et regederligt Telegram om P o sten s Afgang. M aaske sky ldtes det K o llegernes M isundelse, maaske ogsaa Generaldirektøren a f egen D rift var bleven fo r arget paa det frække, form astelige B lad , nok er det, Hans Stormægtighed dekreterede i en Ukas, a t de te le grafiske M eddelelser om P o sten s Afgang frem tid ig skulde tils tille s ham person lig i Konvo lu t med Em bed sseg l og under ingen Omstændigheder m aatte aabenbares for profane Øjne eller Øren. D e t var en stramm ere Tobak end den, der i vore Dage bydes en N yhedsreporter. Nu kan han frit gaa ind og ud om trent allevegne og øse a f de sprudlende K ild e r ; men den Gang blev der lukket for Vandet, og P o sten bevarede sine Hemmeligheder! E n Meddelelse i Datidens B lad e som den e fte r følgende, vil nu blive læ st med e t overlegent Sm il, men den Gang gjorde den sikkert e t imponerende Ind tryk paa Læ sern e. D en lød saaledes: »Telegraferne i N ord amerika bliver i den senere T id ofte b en y tte t til s e l skabelig Underholdning. D e t forekommer ofte, at to P ersoner, som er over 2 0 0 M il bo rtljæ rne t fra hinanden, ønsker at faa en lille P a ssia r med hinanden. D e aftaler
24 TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD da en vis bestem t T id , til hvilken de skal indfinde sig i Telegrafbu reauet, hvor Underholdningen da gaar for sig ved en a f de der ansatte Embedsmænd . Telegrafen tjen te saaledes engang til Meddelelsesm iddel ved Salg a f e t Dampskib . Sæ lgeren boede i P ittsbu rg , K øbe ren i C incinati, og enhver a f dem skrev ned, hvad de havde a t sige; de underhandlede en T id lang, indtil Handelen endelig kom i Stand . E n anden Gang havde A sto rho tellets E je r og hans Fam ilie i New Y o rk en venskabelig »Sammenkomst« med E je re n a f B a rn e ts H o tel og dennes F am ilie i C in cinati i en A fstand a f 7 5 0 engelske M il. D e hold t et M iddagsmaaltid i begge B y e r s Telegrafbureauer, snak kede sammen om Fam iliean liggender og udbragte Skaaler for hinandens Sundhed. Telegrafisterne i Ph iladelph ia og P ittsbu rg , som danner M ellem stationer, bemærkede naturligvis, hvad der foregik og bad om T illadelse til at m aatte deltage i Se lsk ab et. D e t havde man ikke noget imod, og fra fire Sider blev der saaledes paa én Gang udbragt To a ste r.« D e t fremgaar a f denne N o tits, at den første T e leg ra f blev b e trag te t næ rm est som et S tykk e L egetø j til b e hagelig Underholdning og ikke som et Meddelelsesm iddel, hvortil Sam fundet følte nogen særlig Trang. A t man ogsaa kunde beny tte Telegrafen ved Salget a f et D am p skib, vilde ellers ikke være bleven fremhævet som noget mærkeligt. Man havde ventet, at L in ien mellem København og
25
DEN ELEKTRISKE TELEGRAF
A ltona skulde være bleven aabnet inden Udgangen a f 1 8 5 3 , men i November meddelte »A ltona N ach rich ten«, at den elek triske T e leg ra f endnu ikke kunde træde i V irksomhed de første Uger, da Traaden skulde være beskad iget og derfor optaget paa en sto r Strækn ing mellem København og K o rsø r. E t københavnsk Dagblad skrev i Anledning a f denne M eddelelse: »D et er ikke godt a t sige, om denne B e retning er sand eller ikke, eftersom man herhjemme aldrig ser noget officielt om, naar Telegrafen kan b e gynde sin V irksomhed. Men hvad enten R y g te t er sandt eller ej, saa geraader det den, der staar for A n - læget til sto r Skam og det offentlige til sto r Skade, at vi endnu ikke er sat i Stand til at bruge Telegrafen, og det vil være en fuldstændig Skandale, om vi ogsaa i V in ter skulde blive afspæ rret fra E fte rre tn in g e r om betydningsfulde Begivenheder paa F a stland e t.« Senere meldte »Alt. Nachr.« igen, at Anlæget var forfejlet, idet hele Strækn ingen var ubrugelig. »Nyborg Avis« kunde dog dertil bemærke, at der daglig teleg ra - feredes mellem København og F lensbo rg , og at hele L in ien kunde ventes aabnet om nogle Uger. Man kendte vel ikke den Gang det nu saa brugte og m isbrugte Interview , ellers kunde man sikkert snart have skaffet sig paalidelig Underretning om, hvorledes de fak tiske Fo rho ld var. E t Hovedstadsblad, som øjen synlig ikke havde kunnet skaffe sig nogen bedre U n derretning, skrev: »Vi ønsker af H jæ rtet, at »Nyborg
2 6
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD Avis« maa have R e t, men tvivler stæ rk t derom ved den haardnakkede Tavshed , som bevares fra Te leg ra f besty relsen s Side. Hverken Te leg ra fdirektøren, der allerede har tiltra ad t sin Funk tion , men endnu ikke kan være saa overordentlig beskæ ftiget, eller K ap ta jn Lehm ann, der ellers har saa le t ved at bruge Pennen, har med e t eneste Ord gendrevet Beretn ingen i »Alt. N ach r.«« Im id lertid kom der, som meddelt, en officiel B e kendtgørelse om Telegrafens Aabning. Samme Dag, som Aabningen fandt Sted , var der i T e leg ra f kon toret opslaaet en Meddelelse om L in iea fb ryd e lse mellem F r e dericia og F len sbo rg ! T il det Personale, der skulde betjene Telegrafen, blev der paa Finansloven begæ ret i alt 1 8 ,4 0 0 R igsdaler, der fordelte sig saaledes: T e leg ra fdirektøren 2 0 0 0 R d lr., 3 B e s ty re re a 7 0 0 R d lr., 3 A ssisten te r (O verteleg ra fiste r) a 5 0 0 Rd lr., 5 andre a 4 0 0 R d lr., 3 Telegrafister a 4 0 0 R d lr., 4 andre a 3 0 0 R d lr., 4 Bude a 3 0 0 Rd lr. R e s te n a f B e lø b e t skulde anvendes til Bud tjen este , D iæ ter, Vedligeholdelse etc. Man lægge Mæ rke til, at de 4 Teleg rafister og de 4 Bud e skulde være ligestillede i Lønning, en meget demokratisk Tanke. Meningen dermed har dog næppe væ ret at lønne Budene godt, men snarere at knibe paa Lønnen til Telegrafisterne, maaske tænk te man ogsaa derved at give Budene en større Selvfølelse og forhindre Telegrafisterne i at faa Højhedsvanvid!
27
DEN ELEKTRISKE TELEGRAF
D a man havde bygget de fø rste overjordiske L in ie r paa Stænger re jste langs Landevejene, var der ofte F o lk , som lagde Øret mod en Telegrafpæ l for at ly tte til Telegrammernes Beford ring . D e mente nemlig, det var den der fandt S ted , naar de hørte den surrende L yd a f V inden i Telegraftraadene. D e t var da heller ikke saa mærkeligt, at der snart hos Almuen dannede sig fan ta stiske F o re stilling e r om Telegrafens Anvendelse. E n enfoldig Bondekone fik B re v fra sin Søn, der var i F e lte n . Han skrev til sin M or om snarest at sende ham e t P a r nye Skaftestøv ler, da de gamle var bund løse. K on en købte Støv lerne til sin Dreng, men at sende en P akke med dertil hørende Adressebrev , Ind levering paa Købstadens P o sthu s osv. var jo noget om stændeligt og langsom t. Nej, det skulde gaa anderledes hurtig t, og hun havde da nok hørt om den mageløse Telegraf, der var saa rap i Vendingen. Traadene kunde hun daglig se fra sine V induer ud mod Landevejen . D e t laa da lige for at sende Støv lerne pr. Telegraf. Hun fik m alet Sønnens Adresse paa en P la k a t: »T il min kæ re D reng Je n s P e te r i F e lten ,« gik ud paa Vejen og fik med en D e l B e svæ r anbragt Gagakkerne — a lt- saa Sønnens — paa en Pæ l. Den næ ste Dag gik hun ud for at se, om Støvlerne var gaaet a f — og det var de! T il hendes Glæde havde Drengen kv itte re t for M odtagelsen a f de nye Støv ler med et P a r gamle bundløse Sk a fte r! D e første Telegrammer blev nedskrevne med P en og
28 TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD B læ k , man havde god T id til a t udføre A rbejdet pyn telig t, og sam tidig med Telegramm et fik Modtageren overrakt Telegrafstrim len , hvorpaa det stod. Tanken hermed var v ist, at F o lk skulde være overbevist om, a t der virkelig forelaa e t Telegram . M ere end én Gang hændte det, at en Modtager, naar han fik sit Telegram , in te re sse re t betrag tede den medfølgende, smalle P a p ir strimm el med de m ystiske P rik k e r og S treg e r og ud ta lte sin Forundring over, at Strim len endnu var saa pæn efter at have løbet den lange Vej gennem T e le - graftraaden. D e indleverede Telegramm er tog man med en vis H ø j tidelighed. D e r kunde afkræves B ev is for, at A fsen deren var den, han udgav sig for at være, og det var derfor held igst at have sin D a a b sa ttte st med, naar man vilde afsende e t Telegram . 1 det indleverede Telegram m aatte ingen R e tte ls e r findes, og Sk riften m aatte ikke kunne udviskes; man sikrede sig derved, at Afsenderen ikke senere kunde paastaa, Indholdet var bleven fo r andret a f Telegrafvæsenet. D e r m aatte i en privat D epesche ikke være over 1 0 0 Ord. E n Telegrafmand tænker med et stille Suk paa Nutidens meterlange P resseteleg ramm e r! T ak sten var lige ud ad Landevejen. F o r 1— 20 Ord beta ltes 1 D aler, 2 1— 5 0 Ord 2 D a ler og for 5 1— 1 0 0 Ord 3 D a ler uden Hensyn til A fstanden mellem de paagældende S ta tione r. Man regnede med runde T a l! A t P ersona let ikke var overvældende s to rt fremgaar
29
DEN ELEKTRISKE TELEGRAF
a f den beskedne Ford ring i T jen e ste -In stru k sen , der paabød, at »saa længe T jenesten varer, maa der altid i det m indste være én til Stede, der med Opmærksombed iagttager de aftalte Signaler.« Naar L in ien ikke var beskæ ftiget, skulde alle S t a t i- O 7
oner vækkes hver Tim e. Man vilde nok sikre sig, at Persona let ikke sov eller gjorde smaa A fstikkere udenfor S ta tio nens Om raade! I Slutningen af 1 8 5 3 var der b le ven regi ementei et
j) et første A pparat til Øresundslinien.
€11 Uniform for Arbejdede m ed Relæ og gav Reliefskrift. Papiret var „ anbragt særskilt p aa en Stang. ratpersona let. Den skulde være som P ostvæ sene ts dog med Ude ladelse a f det egentlige Postem b lem (P o sth o rn e t). I Følge en Ordre fra Generalpostdirektøren blev det i 1 8 5 7 indtil videre forbudt Telegrafister at anlægge Uniform , end ikke Uniformshue m aatte de bære. O r dren om taler ikke Grunden til Fo rbudet, eller hvorfor det kun omfattede Telegrafisterne. Den mundtlige Over levering vil vide, det skyldtes den Omstændighed, a t Generalpostdirektøren var bleven fo rnæ rm e t. over, at Telegrafister i Uniform ikke havde v ist ham skyldig
30 TRAADEN FRA DEN RODE GAARD Honnør, naar de mødte ham paa Gange og T rapp er i Postgaarden , hvor han jo tillige havde sin B o lig .
I I
STATIONERNE SOM NYH ED SCENTRA LER . — T E LEG R A FPE R SO N A LE T HOS JORDRÆR-ANDERSEN . — HUSVÆRTEN FIK GRATIS VARME. — L IN IE R E JSE MED FORHINDRINGER. — DA F JEN D EN BOM BARDEREDE SØNDERBORG.
N yhedsstoffet fra Omverdenen lagde ikke stæ rk t B e slag paa Telegrafen i den første T id . B e r l. T id . af 4 . F e b r. 1 8 5 4 har en N o tits saalydende: »Den i Gaar til os fra Hamborg K l. 3 ekspederede D ep esch e har vi fø rst modtaget i Dag Middag. Den indeholder ingen po litiske Nyheder og meddeler kun nedenstaaende K u rs e r fra i Gaar — — « B e r l. T id . har kun faaet én D epesche, og den er endda 2 4 T im er gammel! F o lk var dog efterhaanden bleven opmærksomme paa Telegrafens F o rtrin i at bringe N yhed ssto f hurtig, og man søgte til Telegrafstationerne, naar der ventedes et eller andet a f V igtighed. Telegrafd irek tør F a b e r fandt sig nu foran led iget til at indskærpe P e rsona le t Hemm e- ligholdelsesp ligten, da der, som han skrev, »for Ø je b likket foregaar s aa m eget i det offentlige L iv , der t il drager sig den almindelige Opmærksomhed, og jeg af
31
DEN ELEKTRISKE TELEGRAF
egen E rfa ring véd, at F o lk er tilbøjelige til at spørge ny t lios Telegrafpérsonalet, har je g i længere T id med
Æ n g s te ls e tæ nk t paa den Mulighed, at nogen skulde forledes til at røbe Indholdet a f en eller anden D epesche.« Københavns Hovedstation, eller re tte re det, der e fte r- haanden udviklede sig til at blive Hovedstation, laa i lille H elliggejststræde (nuværende W alkendo rffsgade) i et lille Hus mellem Postgaarden og den Grund, hvor nu Sp a re kassen for København og Omegn har bygget. D en B u s te a f H. C. Ørsted, som findes i det nuværende Indle verings - lokale, stod op stillet i en N ische ud mod Gaden.
D e t første P ersonale bestod af ia lt 3 Mand. E n B e s ty re r, Forchhamm er, en A ssisten t, W . Loren tzen og en Telegrafist, O. Høyer. A aret efter, altsaa i 1 8 5 5 , var P e rsona le t forøget til 9 tjenstgørende Ek sp ed ien ter. De ni Mand havde otte S t a t i oner at arbejde med nemlig K o rsø r, Nyborg, F redericia, F lensbo rg , Rendsborg , Altona, Hamborg og Helsingborg. E n Edsformu lar, som adskiller sig fra de sædvanlige
32 TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD paa den T id benyttede, har væ ret anvendt enkelte Steder, saaledes ved nogle sønderjyske S ta tion e r. E fte r den almindelige Indledning følger en P a ssu s, som man nu næppe kan indse Nødvendigheden af. D e r staar nemlig . . . »ligesom jeg ogsaa edelig forp lig ter mig til at befordre fremmede Regeringers S ta tsteleg ramm er med samme T jenstiver og hemmeligholde dem ligesaa samv ittigheds fuldt som de danske Regeringstelegramm er, sam t kun at meddele deres Indhold til de dertil a f den vedkom mende R egering bemyndigede Personer.« Naar det kunde lade sig gøre, blev Hamborgs fo r holdsvis store Korrespondance til Sverige ekspederet direkte med København som Overdragningsstation. D e tte skete isæ r efter »Slu t« K l. 9 om Aftenen. D e t var naturligvis ingen oplivende B e stillin g for den, der skulde sidde og passe R e læ overdragningen og eventuelt regu lere Apparatet uden at have andet at tage sig for, og engang sejrede Naturen da ogsaa over Op tugtelsen og Instruksen . T o E k sp ed ien ter paa h en holdsvis seksten og sy tten Aar havde faaet Ordre til a t forblive paa S tationen efter K l. 9, ind til Hamborg og Helsingborg havde udvekslet deres Telegrammer, Overdragningen var i udmærket Orden, men der var mange Telegrammer og ingen Udsigt til at faa a fslu tte t de første to T im er. Den ene af de unge Mænd fik nu den dristige Idé at opfordre den anden til at gaa med hen til Jo rdbæ r-A nd ersen paa Amagertorv og faa en P o rtion Jo rdbæ r.
D E N E L E K T R IS K E T E L E G R A F
33
» E r du gal! D e t kan aldrig lade sig gøre!« svarede den anden. Men F riste ren vedblev: »Aa jo , B ud e t er saa flinkt, han véd B e sk ed med a t skrue paa R e læ s e t, hvis Ankeret skulde »hænge««. Overfor dette beroligende Argument var den andens vel ikke særlig stæ rke M od standskraft brudt, og de to gik saa efter at have in stru eret det flinke Bud om at passe hele den danske Hoved telegrafstation . Imedens de unge Mænd sad nede i Jo rd bæ r-A n d e r sens kølige Kæ ld e r og nød de læskende B æ r uden at føle T ry kk e t a f deres Ansvar eller Samvittighedsnag over deres Letsind ighed , vilde en ond Skæbne, at P e te r F a b e r kom ind paa S tationen . Han var ikke længe om at skaffe sig Underretn ing om Grunden til, at B u d e t var alene paa S tationen , og da de to Syndere kom tilbage, gik F a b e r rasende op og ned ad Gulvet. D e to unge M ennesker var h e lst krøbet i et Musehul, da de saa den vrede D irek tø r. F a b e r styrede lige løs paa dem og raab te : »I har selvfølgelig je re s A fsked ! P a a graat P ap ir!« D e t gik im id lertid ikke saa galt, som det tegnede til. F a b e r var jo en Mand i B esidd else a f baade e t godt Humør og et godt H jæ rte. H eller ikke var det saa heldigt pludselig at afskedige ca. 2 5 pC t. a f Stationens samlede Personale, og da begge de unge Fo rb ryd ere ellers var flinke og dygtige, lod F a b e r Naade gaa for R e t, og de slap med en skarp Advarsel. D e to le t
TRAA D EN F R A D E N RØD E GAARD
34
sindige unge Mænd (G ia se og S iv ertsen ) naaede senere frem skudte S tilling er som T e leg ra fb esty re re og R . af D . p. p. D e t synes at have knebet med at aftelegrafere T e le grammer paa fremmede Sprog. D e r blev givet Ordre til ved Telegrafering a f svensk, fransk og engelsk at skelne Ord og B og stav er fra hinanden, og hele T e le grammet skulde kollationeres, hvis Hovedindholdet var u forstaaeligt. B e sty re ren a f Hovedstationen, F o r c h hammer, fik Bem ynd igelse til at anskaffe de fornødne L ek sik a , og F a b e r tilstilled e selv S tationen et svensk Lek sikon , da han ikke mente, et saadant kunde op drives i den næ rm est tilgængelige Boghandel. Naar der var L in ie fo rsty rre lse r, m aatte P e rsona le t selv rykke ud og re tte F e jlen e . D e r var i den Anled ning givet specificerede Anvisninger paa, hvorledes man skulde undersøge og bestemm e en F e jls T ilstedevæ relse. Hver Morgen skulde Udslaget paa Galvanoskopet prøves med Nabostationen , idet der sk iftev is skulde af brydes og forbindes. Naar der v iste sig F e jl paa L i nien, og alt fandtes at være i Orden paa B o rd e t, skulde der prøves videre fra den næ rm este Prøvekasse ind til Stationen . B lev F ejlen funden mellem to Prøvekasser, underrettedes begge S ta tion e r derom, og nu skete den videre Undersøgelse paa følgende Maade, hvorom det hedder i In struk sen : »Gu ttaperkatraaden er om tren t en fem tedel M il lang, dog benyttes h era f nødig mere end en ottendedel Mil,
D EN E L E K T R IS K E T E L E G R A F
35
der nedlægges i G røften som Reserveledn ing fra den ene Prøvekasse til Hu llet m idt imellem K a sse rn e . E r der
T id til at grave flere Huller, gør man r e tte s t i kun at tage en tiendedel M il, da Ud læg ning og Oprulning a f Traaden er vanskelig. D e r maa sæ ttes Vagt Dag og Nat for at vogte Traaden. Hullerne graves ud for Træ erne, og disse betegnes med et T ., for at B e ligg en heden senere kan findes.
Naar V ejrlige t tillader det, arbejdes der uafbrudt, (ogsaa om N atten ) indtil F e jlen er funden og re tte t. E n god L yg te eller to maa medbringes, ligeledes en P a rap ly eller anden Skæ rm mod R egn eller B læ s t.« E n saadan Lin ieundersøgelse gav Anledning til mange K robesøg , ikke b lot de, der kunde ventes at ske ad Frivillighedens Vej, th i det var paabudt under R e jsen at forhøre i alle K ro e r, om der ikke var m eldt noget om F e jlen s Beliggenhed . Undersøgeren skulde blive ved at rejse, indtil F e jlen var funden, eller han mødte U d sendingen fra den anden S tation . P aa den S tation , hvorfra Undersøgelsen udgik, m aatte der holdes Vagt ogsaa om N atten . P e te r F a b e r tog 3*
TRAAD EN F R A D E N RØD E GAARD
36
'
selv en Haand med i A rb ejd et; han havde givet Ordre til, at saafrem t der ved indtrædende A fbrydelse havdes
Fo rb indelse med København, skulde han selv tilkaldes for at gøre nærmere A ftale om, hvad der skulde foretages. Man faar en F o re stillin g om gamle Dages Lin ieprøve ved en Indberetn ing til T e leg ra f d irektøren fra B e s ty re ren af Sønderborg S ta tion dateret den 14 . Feb ru a r 1 8 6 1 . D en lyder saaledes: »Ved den stæ rke
Storm og Højvande hersteds den 11 . ds. da Fo rb indelsen med F len sbo rg var afb rud t paa begge Ledn inger, blev je g af København anmodet om, da P røvekassen paa denne Side a f Kongeb roen stod under Vand, at prøve Ledningen fra denne og den anden Side a f K on g e broen ind til S tationen for -at se, om det var paa den Strækn ing, at Vandet havde foraarsaget F o rs ty rre ls en . I P røvekassen paa denne Side B ro en , som jeg først undersøgte, var ingen P røvehæ tter, hvorfor der ikke kunde prøves derfra, tilmed da man uden fa st Bund En Prøvekasse fra 1852. Benyttet ved den første danske T elegraflin ie; var anbragt for hver V i Mil.
D EN E L E K T R IS K E T E L E G R A F
37
stod i Vand til Knæ ene. Je g passerede da B ro en og prøvede fra Sundeved Siden ind til Stationen , hvor der ingen F e jl fandtes, hvorimod je g derfra ikke kunde faa fat i F lensbo rg .« — — — D e t har væ ret drøjt i F eb ru a r Maaned at staa i Vand til Knæ ene, men B e s ty re ren (Mulvad) var vant til lav Temperatur trods hans S ta tion s store Fo rb rug a f Brænd sel. D a den aarlige Fo rsyn ing var sluppen op inden V in terens Udløb, blev der ansøgt om T illadelse til at anskaffe yderligere 2 Favne B ræ nd e. B e sty re ren skriver i den Anledning: »Da det næ sten lyder utroligt, at Stationen , uagtet der kun bliver fy re t i Kakkelovnen fra om Morgenen K l. 8 til om A ftenen K l. 6, i 14 Dage har brugt 1 Favn B rænde, skal je g tillade mig at bemærke følgende: I S ta tion s væ relset, der indtager e t Fladerum a f 1 4 4 □ Alen, findes 2 store F lø jdøre og 2 mindre Døre, der alle er meget u tæ tte, hvilket ogsaa er T ilfæ ld et med de 4 F a g Vinduer. Væ re lse t er næ sten 5 Alen højt. L o fte t er et enkelt B ræ dd e lo ft og ligeledes meget u tæ t, saa at Væ rten , der bor over S tationen , bar m est Gavn a f Varmen. I selve S ta tion sloka let kunde i den koldere T id ikke opnaas mere end mellem 8 og 10 G raders Varme, og for Tiden 10 a 12 Grader.« — Imedens de knagfrøs nede paa Telegrafstationen , spa rede den durkdrevne Væ rt sit eget B ræ nd se l og svæ l gede i Telegrafvæsenets V arm e!
T R AA D EN F R A D EN RØD E GAARD
38
S ta tionen blev da ogsaa fly tte t til e t andet Hus, men ogsaa der kneb det med at bolde Varmen, da der var om tren t de samme Mangler. B e sty re ren skriver derom til F a b e r : »S id ste V in ter forbrugte S tationen 7 Favne Brænde, og selv dette Kvan tum var u tilstræ kk e lig t; men jeg vilde ikke søge om T illadelse til at indkøbe mere, da D e re s Velbaarenhed efter Fo rb ruget a f et saa sto rt Kvan tum le t kunde antage, at der blev ødslet med B ræ nd et, hvorfor je g for egen Regning anskaffede l/i Favn B rænd e og 3 Td r. Stenku l.« — E n anden Gang melder Mulvad om en L in ie re jse til Fyenskov i November Maaned. D e r var falden en sto r Mængde Sne, saa Vejen var ufremkommelig, hvorfor han var 5 T im er om at naa fra Sønderborg til Augu stenborg. S aa kunde han ikke komme længere frem for Sne, og han m aatte da foranledige Politigendarm er til at opfordre Bønderne til at k aste Sne. Han naaede Fyen skov Søndag A ften e fte r at have re js t fra Lørdag Middag K l. 12. Som man ser, var der mange Vanskeligheder at over vinde paa en L in ie re jse i gamle Dage, særlig om V in teren . Men ogsaa om Sommeren kunde der indtræde F o r hindringer. Mulvad skulde i Begyndelsen a f Sep tem ber ud og re tte en F e jl. Han kunde im id lertid ingen Vogn faa, da Bønderne kørte Sæd ind. S en t paa A ftenen fik han endelig e t K o retø j og re jste saa om N atten , da det var maanelyst.
D EN E L E K T R IS K E T E L E G R A F
39
Uheldet vilde nu, at den bageste H ju laksel knækkede, og samtidig knækkede Telegrafstigen , som var fa stg jo rt under Vognen. D e r m aatte saa overnattes i Augusten borg og repareres, hvo refter L in ie rejsen fo rtsa tte s den næ ste Dag. D a den danske Hæ r havde trukk et sig tilbage fra Danevirke, fik S ta tionen i Sønderborg Indkvartering a f flygtende Telegraffunktionærer. B e s ty re ren udbad sig i den Anledning Udgiftsordre paa en D e l Fornødenheder, han havde anskaffet, nem lig: 9 U ld tæpper, 12 L ispund Halm, 4 Petroleum slamper, 1 Favn Bøgebrænde og 1 M ad rats med Hovedpude. T il at huse F lygtn ingene a f gav B e s ty re re n L ok a le r a f sin egen Lejlighed . E t Dokument, som ogsaa k a ste r L y s over den u ro lige T id for Sønderborg S ta tion i 1 8 6 4 , er en Sk rivelse til Telegrafd irektøren fra E je re n a f det Hus, hvori S t a tionen fandtes. Han skriver bl. a. . . »Stationen fra flyttede, om jeg husker rig tigt, form edelst B om b a rd e m en tets U sikkerhed Lejligheden i April, og da L o k a le t siden har staaet tom t, tillader je g mig at anmode D e res E k sce llen ce om at meddele, hvorledes der skal forholdes, da L ejek on trak ten er bindende for 5 Aar. Lokalerne var og blev ved Bortfly tn ingen meget ramponeret, navnlig da de belagdes med Indkvartering. Je g appellerer derfor til D e res Ek sce llen ce s bekendte Human itet . . . .« Væ rten tilbød at hæve K on trak ten mod at faa sit Tilgodehavende plus e t halvt Aars L e je ek stra i alt 90 Daler, og F o rslag e t blev modtaget.
TRAAD EN FRA D EN RØD E GAARD
40
I S ta tion Sønderborgs Kop ibog, hvoraf de her givne Oplysninger er uddragne, afslu ttes Optegnelserne den 17 . Maj 1 8 6 4 . K un 5 0 a f 4 0 0 Sider er beskrevne; R e s ten , de 3 5 0 hvide B lad e taler deres eget tavse Sprog. — F a b e r tilstilled e engang S tationerne nogle Tabeller, der v iste T idsforskellen mellem København og de vig tigste udenlandske Punk ter sam t udenlandske T e leg ra f- stationer, og han paalagde Stationerne at give Publikum Lejlighed til saa vel ved S ta tion suh ret som Tabellerne at gøre sig bekendt med Tiden paa de forskellige an førte Steder, og han tilfø jer: »Den her trufne Fo ran staltn ing skal tillige være E k s empel paa, hvorledes jeg ønsker, at Telegrafvæ senet skal b eny tte de til dets Raadighed staaende ejendommelige M id ler til Publikums N y tte og Behagelighed .« D e fleste Sk rivelser og C irku læ rer bar et stæ rk t P ræg a f F ab e rs Personlighed. D e t var ikke det upersonlige D irek to ra t, men D irektøren , som gav Vejledning og Raad . Gæld og Statsfunk tionæ rer synes tidlig at have staået i en intim Forb indelse med hinanden, og der fremkom gentagne Gange Forman inger til P ersona let om at ind re tte sig med Orden og Økonomi. Uorden i Pengesager og Fo rdybelse i Gæld vilde være en M isrekommendation ved Spørgsmaal om F o r fremmelse. Ogsaa P ersonalets Forho ld og Opførsel paa S tationen
D EN E L E K T R IS K E T E L E G R A F
41
var hyppig Genstand for Paa ta le. D e t blev saaledes i en Sk rivelse fremhævet, at paa Grund a f Fo rretn ingernes Beskaffenhed kunde det ikke undgaas, der nu og da blev enkelte ledige Øjeblikke. D isse m aatte im id lertid ikke udfyldes ved hø jrøstet Sam tale eller ved M o rsk ab s læsning, eller ved at vedkommende kastede sig hen i Sofaen , som kun m aatte b eny ttes under Nattevagten og ikke ved andre Lejligheder. Ingen m aatte opholde sig paa S tationen udenfor den Tid, han havde Vagt. (S ta tion en synes at have udøvet en større T iltrækn ing paa P ersona let i dets F ritid , end den gør i den nyere T id !) B esøg a f K o lleg er fra andre S ta tione r var forhudt. D ersom Vagten varede saa længe, at vedkommende trængte til en Forfriskn ing , m aatte han gerne lade hente, hvad han behøvede, dog m aatte Mad og D rikke nydes i Rumm et ved Siden a f det egentlige A rbejdsværelse, og alt, hvad der havde K a rak ter a f Selskabelighed , var forbudt. E fterhaanden blev P ladsen optaget a f Telegrafborde, og Sp iserumm et inddraget, og i mange Aar, ligetil 1 9 0 5 , havde P ersona let in te t sæ rligt Sp iselokale paa Hoved stationen , ligesom heller ikke faste Sp ise tid er kendtes. Man sp iste, som det kunde falde sig, ofte med T e leg ra f- nøglen i den ene Haand og et S tykk e Smørrebrød i den anden, og Maaltiderne kunde i hvert Fald ikke faa K a rak ter af Selskabelighed paa den Maade.
TRAA D EN F R A D EN RØ D E GAARD
42
I I I I DEN GAMLE FABRIK. — NYTAARSGRATULANTER. — APOTHEKER- REGNING OG TANDBØRSTE. — HØFLIGHED M ELLEM STATIONERNE. — NAAR FA BER A FSK ED IG ED E. — SELV KV IN D ER! — DEN G LEM TE PENG EKA SSE. — BLYAN TER OG STRØSAND. A t der blandt P ersona let har været nogle særlig vide begærlige, fremgaar a f et Forbud , mod at nogen gik ind paa Telegrafd irek tørens K on to r, naar ingen var til Stede, og læ ste de dér henliggende P ap ire r. Som E k sem p e l paa Sprogbrugens Forandring kan anføres, at da K a b le t mellem Snoghøj og M iddelfart blev udlagt, kald tes dette officielt et Telegraftoug. D e t lyder anderledes haandfast og m assiv t end den B enæ v nelse, der saa ko rt forinden var brugt om K a b le t under S to reb e lt, nemlig »Søtraaden«. I 1 8 5 6 flyttedes Hovedstationen til den gamle kgl. Po rcellæn sfab rik paa Købmagergade, hvor nu L ev isons Pap irfo rretn ing findes. Stationslokalerne var paa fø rste Sa l med Indgang i Gaarden ; i Stuen fandtes et Udsalg a f den kgl. P o r - cellænsfab riks Varer, og i samme E tag e var ogsaa B u d stuen ind rettet. I Bagbygningen havde F ab rikken L o kaler. Om end Lok a lite te rn e her var større end i H ellig gejststræde, var det dog kun smaat bevendt m aalt med Nutidens M aalestok . Te leg ra f besty rer Forchhamm ers K o n to r var udskilt fra T eleg ra fkon toret ved et T remm e
Made with FlippingBook