TraadenFraDenRødeGaard

DEN E L EKTR ISKE TELEGRAE

135

om Tante Anna og Fæ tter Peter kunde sidde inde i Scala og se det hele. Ja , det er næsten ligesom at optræde paa Scenen, og nogle af dem, der kommer, har Kikkerter med. Det værste er den rædsomme B læ st — og man har jo ikke den Fordel som Herrerne — at have tætslut­ tende Tø j, saa det er ofte vanskeligt at kravle op i Pælene, men vi maa tage det, som det falder. — Vi er forresten bleven enige om at tale med Ingeniøren, om der ikke kan blive antaget kvindelige Arbejdere — ja, enige er vi nu ikke ganske, for de fleste er imod det — jeg tror heller ikke, det bliver til noget, og det er ogsaa nærmest den gamle, snærpede Frk. Knapberg, der har ondt. — Tænk, forleden lavede Frk, Jacobsen Kaffe til os allesammen, og saa sendte vi den smukke Formand til Lemmeløv efter Boller, det ligger kun en lille 1 x/2 Mil fra, hvor vi arbejder, og saa havde vi det saa yndigt, og Ingeniøren — du kan tro, han er rar — lavede alle Linierne i Stand, for disse vigtige Personer inde i København paa Telegrafstationen havde saa ondt af, at fem Linier var bleven forbyttet, saa vi havde stillet Storehedinge Linien til Berlin, og den lille Fejl havde vi kun været otte Dage om — men det er ogsaa nogle væmmelige vigtige Fyre derinde. Uf! — I Morgen skal der være Skovbal i Træløse. Gud, hvor jeg glæder mig dertil, jeg har skrevet til Mor, hun skal sende min Blegrøde med den overskaarne Nederdel — du véd, den meget snævre foroven, som