TraadenFraDenRødeGaard

D E N E L E K T R IS K E T E L E G R A F

47

D e t op lystes, a t samme Bud havde faaet sin A fsked adskillige Gange før, s aa han m aatte være nogenlunde vant til det. A llerede saa tid lig t som i 1 8 6 4 blev der givet K v inder Adgang til A n sæ ttelse i Telegrafvæ senet som private M edh jæ lpere. D e r blev nemlig i det Aar bevilget en aarlig Godtgørelse a f 3 5 0 D a ler til S ta tio n e r med ind­ skrænket D ag tjen este, mod at de til Gengæld skulde have fuldstændig D ag tjeneste. I den Anledning rettede F a b e r en Fo re spø rg sel til vedkommende S ta tion sb e sty re re , om de selv vilde over­ tage Besø rgelsen a f de paagældende Fo rretn ing er mod det fa stsa tte Vederlag 3 5 0 D a le r; i saa F a ld m aatte de beny tte, hvad H jælp de vilde, s e l v k v i n d e l i g . I M idten a f November 1 8 6 3 , da E fterretn ingen om F red e rik den Syvendes Sygdom var naaet København, stod F o lk i tæ tte K lynger udenfor T e legrafstationen for at erfare det sidste ny t om Kongens T ilstand . Den Dag, Telegrafen havde beford ret Bud skabe t om Kongens Død, og før det var bleven bekendt i B y en , kom netop P e te r F a b e r kørende i en D ro ske til Telegrafstationen . Mængden, som var sam let udenfor P o rten , træng tes om F ab e r, da han steg ud — han var jo som »L and so l­ daten« s F o rfa tte r en a f Offentligheden kendt P erson — , og F ab e r sagde da lavmæ lt: » Ja , Kongen er død!« K un de næ rm este hørte det, men om tren t i samme Nu var det kendt a f hele Mængden. D en T id fuld a f Uro, som fulgte straks efter F red e rik