TraadenFraDenRødeGaard

107

DEN ELEKTR ISKE TELEGRAF

ved slige L ejligh ed er altid opdukkende brændende Tø rst, og d en blev ikke slukket med Vand. Valgdagen var altid en sto r Dag for Hovedstationen . A lt d ispon ibelt Mandskab blev m ob iliseret, og der a r­ bejdedes under H ø jtryk til langt ud paa N atten . D e t var R itzau s Bureau , der modtog, samlede og a tte r af­ sendte V algresu ltaterne til alle L and ets forskellige B lad e . Ud paa A ftenen blev der som Opmuntring til P e r ­ sonalet fra R itzau sendt store Fad e med P o ste je r, V in og C igarer, og disse Fo rfriskn inge r sa tte ligefrem F e s t ­ glans over den travle A ften . Mange tog friv illigt E k s t r a - tjen este b lo t for at være med i det stæ rk t pulserende L iv paa S ta tio n en , naar V algresu ltaterne begyndte at strømme ind ; B etaling en for E k stra a rb e jd e t skulde ikke friste nogen; den var 33 Øre pr. Tim e. P aa den T id , da S tationen ikke var større, end at P e rsona le t kendte hverandre, blev flere a f Apparaterne b etjen te a f de samme E k sp ed ien te r Aar ud og Aar ind. D e K o lleg er, der saaledes var henviste til at sidde ved Siden a f hinanden A aret igennem, kunde naturligvis ikke undgaa til T ider at være lid t i Uoverensstemm else med hinanden. Man drillede hinanden i al Venskabelighed , der var enkelte, som særlig blev udset til Sk ive for Naboers og Genboers mere eller mindre bidende Vid. »K ap tajnen« var en a f disse. Han sad ved B ø r s - apparatet, som stod næ rm est den store K akkelovn i den nordre Ende a f M orsesalen , Han havde saaledes K a k