TraadenFraDenRødeGaard

28 TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD B læ k , man havde god T id til a t udføre A rbejdet pyn ­ telig t, og sam tidig med Telegramm et fik Modtageren overrakt Telegrafstrim len , hvorpaa det stod. Tanken hermed var v ist, at F o lk skulde være overbevist om, a t der virkelig forelaa e t Telegram . M ere end én Gang hændte det, at en Modtager, naar han fik sit Telegram , in te re sse re t betrag tede den medfølgende, smalle P a p ir­ strimm el med de m ystiske P rik k e r og S treg e r og ud­ ta lte sin Forundring over, at Strim len endnu var saa pæn efter at have løbet den lange Vej gennem T e le - graftraaden. D e indleverede Telegramm er tog man med en vis H ø j­ tidelighed. D e r kunde afkræves B ev is for, at A fsen ­ deren var den, han udgav sig for at være, og det var derfor held igst at have sin D a a b sa ttte st med, naar man vilde afsende e t Telegram . 1 det indleverede Telegram m aatte ingen R e tte ls e r findes, og Sk riften m aatte ikke kunne udviskes; man sikrede sig derved, at Afsenderen ikke senere kunde paastaa, Indholdet var bleven fo r­ andret a f Telegrafvæsenet. D e r m aatte i en privat D epesche ikke være over 1 0 0 Ord. E n Telegrafmand tænker med et stille Suk paa Nutidens meterlange P resseteleg ramm e r! T ak sten var lige ud ad Landevejen. F o r 1— 20 Ord beta ltes 1 D aler, 2 1— 5 0 Ord 2 D a ler og for 5 1— 1 0 0 Ord 3 D a ler uden Hensyn til A fstanden mellem de paagældende S ta tione r. Man regnede med runde T a l! A t P ersona let ikke var overvældende s to rt fremgaar