TraadenFraDenRødeGaard

118

TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD

gangstonen er slet ikke fin derude og di onge liar ingen R e sp e k t for di gamle, som er deres Overordnede. Hvad je g godt kan lide fordig det stemm er med mine P ren g - ciper. D en allerførste Dag je g var der gik der Ild i en Pap irkurv . Ved Selvantændelse. Og je g vilde slokke med en M aa tte. Hvad jeg ikke m aatte, da det gjorde værre. Og der var ingen Vand i Sp rø jten og h eller ikke i Vanrørerne med Se jlen e der ikke m aatte b rækkes uden i lideb randstilfæ lde. Hvorfor man kunde sp a ret sig det. Men nu b liver Ku rvene tøm t bver tred ie Tim e, og di ta ler om , der ikke mere skal ligges i K a k k e l­ ovnen og h eller ikke tændes Gas, fordig det er brand ­ farlig. Og man kan ikke være forsigtig nok. J e g bar følt mig krænket fordig jeg er bleven Om­ deler som slider paa Saalerne og Værdigheden. Og ved H v id t-S to n er di allesammen demoraliserede. S aa at di ligeglad sender den ene D ep esje efter den anden uagtet der k la rt og tydelig staar »Svig« i tjen stlig e Bemæ rkn inger. (»Sv ig« F o rk o rte ls e a f via Søndervig for Telegr. til England ). Nu ringer di inde ved H v id t-S ton med deres K lo k k e . Som var je g en Opvarter der gik til Haande i en K n e jp e og ikke kongelig A sp iran t. Og derfor maa je g slu tte

Jens Peter Nielsen Kgl. Stats-Tillegrafist-Aspirant